Hejsa
Så er der lidt nyt. Postmand Per kom forbi med et nyt S-tog til banen.
Forbilledet er BR 420, som er et tredelt elektrisk togsæt og det første vekselstrøms-togsæt bygget til S-bane-drift. Togsættene blev først og fremmest udviklet til kørsel på S-Bahn München i forbindelse med olympiaden i 1972. Derfor er togsættene også kendt som "Olympiatriebwagen" (Olympia togsættet).
I slutningen af 2014 er togsættene tæt ved at være udrangeret på de fleste strækninger. De kan dog findes på S-Bahn Rhein-Ruhr og S-Bahn Stuttgart.
De fleste togsæt er skrottet, men enkelte er bevaret til museumsformål.
Her er Trix model 22621. Jeg købte også dummy-sættet 24621, der ser lige sådan ud, dog med et andet driftsnummer.
Driftsnumrene på de enkelte vogne er
Styrevogn 1: 420 377-4
Mellemvogn: 421 377-3
Styrevogn 2: 420 877-3
Togsættet har et 21-pin dekoder-stik og når du har monteret en dekoder kan du slukke de røde slutlys ind mod næste togsæt. Lyset er LED og dioderne er varmhvide. Der er desuden lys i destinationsskiltet og der medfølger et hav af dekaler, så du kan lave S-tog for stort set alle steder og alle linjer hvor togsættet har kørt.
Modellen kører fantastisk og lydløst. Som noget specielt er der ikke strømoptag på motorvognen, den er derfor afhængig af sine to styrevogne før den flytter sig. Så bliv ikke angst, hvis din motorvogn ikke flytter sig. Du skal koble mindst en styrevogn på.
- BR 420
- BR 420 - Styrevogn - 420 377-4
- BR 420 - Mellemvogn - 421 377-3
- BR 420 - Styrevogn 2 - 420 877-3
Bemærk: Selvom modellen kører godt, er rig på detaljer, og (efter min mening) en bedre model end Rocos version, så er den konstruktionsmæssigt en katastrofe. For at skille vognene ad, skal man vride kontra (som en karklud) og "poppe" skallen fra undervognen. Denne operation er meget svær, og meget farlig for modellens mange detaljer. Det er virkelig en ringe idé. Løsningen er dog simpel: I stedet for at foretage vridemanøvren, kan du stikke et dankort ind mellem undervognen og vognkassen og vippe dankortet nedad. Hvis du har rigtigt fat vil vognkassen hoppe af undervognen. Det kræver lidt øvelse, men det er en meget mere sikker metode end at vride og bøje modellen.