Mit modulanlæg

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

Hej allesamen

"Mit modulanlæg" står lidt stille for tiden, fordi jeg arbejder på et andet og meget lille modulanlæg. :-) Som et forsøg har jeg købt et lige modul fra Woodland Scenics. Produktet hedder "Mod-U-Rail". Det er nok for de fleste totalt ukendt her i Danmark, men det er fantastisk smart. Man bygger et modul ad gangen og det er pærelet at sætte sammen. Du får sådan set basen foræret, landskabsformen finder du selv på og landskabet, ja her er du selvfølgelig også selv herre i eget hus.

Med modulet følger dog et arsenal af Woodland Scenics landskabsprodukter, og der er faktisk overraskende meget med. Der er nok til at dække landskab på hele modulet. Woodland Scenics stilen er lidt anderledes end den de fleste kender fra Noch. Hvis du holder dig til landskabsmaterialerne der følger med, får du et udmærket landskab, men dog lidt sparsomt. Jeg har peppet det op med mine egne løsninger.

Jeg arbejder på en lille tysk sidebane, der snor sig i udkanten af en skov. Her er et stemningsbillede som giver en idé om, hvordan tingene ser ud. Modulet er bygget mellem J&N. Mine moduler får alle et km skilt på sig, og det er så også modulets nummer. :-)

Min 300 watt lampe er desværre gået i stykker, så lyset er blot fra loftslampen. Farverne er derfor lidt "døde" i det, men forestil dig 70'erne. :-)
Modul 18,0.
Modul 18,0.
Træerne er Nochs økonomi-træer som er klippet og hakket og drysset over med Woodland Scenics blended turf. Det giver en verden til forskel.
Resten af af produkterne er Woodland Scenics på en delvis bund af Noch statisk græs "Sommerwiese". Det var nødvendigt for at opnå den der skriggrønne farve som en sommereng typisk har.

Modulet kan du købe hos en forhandler af Woodland Scenics. Du får meget for pengene, hvis det er den vej du vil gå.

Se i øvrigt en video (oldgammel, men alligevel) her:

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Carsten B. Thomsen
Ledvogter
Indlæg: 166
Tilmeldt: 18 jul 2012, 12:30
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig Elite og Roco Line
Geografisk sted: Frederikshavn

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Carsten B. Thomsen »

Det er et rigtig flot landskab, du har lavet der - og det er meget inspirerende at følge med i opbygningen.
Hvor stort et rum har du til dit modulanlæg ?.
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Medlem af Fremo, H0 2-skinne digital
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

@Carsten
Mit rum til modeltog er for lille. Jeg tænker det er samme problem som alle andre har. ;-)

Derfor bygger jeg mit anlæg så strækningsmodulerne primært skal bruges på udstillinger. Der er ikke plads til at stille dem op derhjemme.

I mit togrum har jeg dels et bord i ca. 120 cm højde og en stak blanke modulkasser i samme højde, så jeg kan kan bygge på efter behov. Jeg kan godt lide at bygge om og køre med forskellige sporplaner. Derfor bruger jeg C-skinnerne, som jo gør den slags ufattelig nemt. Jeg har en hestesko når det hele er sat op. Jeg overvejer at slutte cirklen med en "hylde" langs den ene væg, hvor der kan være et dobbeltspor, så jeg kan have tog til at køre rundt i ring. Jeg holder meget af at sidde og høre togene køre mens jeg laver andre ting. :-) Derudover er jeg træt af pt. at være afhængig af R1 på mit bord, hvis jeg skal lave en rundbane. Det sucks, men er pt. en nødvendighed. Med min hylde vil jeg kunne gå op i R3, R4 og R5.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

Så er der lidt nyt fra strækningsmodulerne. Jeg har fået testet et nyt produkt fra Woodland Scenics, der hedder Shaper Sheet. Produktet er fantastisk til modulbyggeri, fordi det i al sin simpelhed kan bære hele landskabet uden behov for underbygning.

Jeg er desuden gået tilbage til den oprindelige plan om at bygge hele udstillingsanlægget i C-skinner. Hvorfor? Fordi jeg synes det kunne være sjovt. Det stiller andre krav til landskabsteknikkerne, og det er sjovt med en udfordring. Jeg var oprindeligt inspireret af den italienske Märklin-klub, der bygger nogle fantastisk flotte moduler, og jeg tænkte: Hey, det skal jeg da også prøve.

Her er lidt billeder:
Strækning og køreledning
Strækning og køreledning
Ballasten er NOCHs grå medium ballast. Jeg tror jeg har vist den i en anden tråd. Det er den jeg altid bruger, den sparer dig for en masse bøvl med at matche farverne. Trix C-skinnerne er en anelse lysere i farven end Märklins, så jeg bruger en Vallejo mørkegrå wash til at opnå samme farve som Märklins skinne. Fordelen ved washen er også, at den lægger sig i rillerne mellem de imiterede sten, det giver dybde og fjerner plastik-looket. Når alt er tørt, dry-brusher jeg med NOCHs elfenbenmaling. Ganske, ganske lidt, for at highlighte overfladerne. Det gør også at overgangen mellem C-skinne og ballast næsten forsvinder.

Shaper Sheet benytter jeg til at danne landskabskonturerne med. Shaper Sheet er vel nærmest kraftigt alu-folie dækket med et lag filt. Du krøller sammen eller former det, hvorved det bliver selvbærende og holder sin form. Herefter dækker du det med Shaper Sheet gips, som er en specielt tyndtflydende gips der blander sig med filten og skaber en kraftig skal.
Shaper Sheet fra Woodland Scenics
Shaper Sheet fra Woodland Scenics
Shaper Sheet før gips
Shaper Sheet før gips
Hvis man vender modulet på hovedet vil man se, at det er helt og aldeles hult. Der er intet der holder landskabet, så der er god plads til benlåse og elektronik. Det giver mig også den fordel at modulet stort set ingenting vejer. Jeg har heller ikke brug for en bundplade.
Modulet set fra neden
Modulet set fra neden

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

KBAndersen
Godsforvalter
Indlæg: 121
Tilmeldt: 19 sep 2011, 11:24
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Tåstrup

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af KBAndersen »

Det ser bare rigtig godt ud...

Lidt flere billeder af C-skinne patinering mm. vil være super. :)
Mvh
Kenneth B. Andersen
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

KBAndersen skrev:Det ser bare rigtig godt ud...

Lidt flere billeder af C-skinne patinering mm. vil være super. :)
Takker. Jeg skal gerne lægge lidt billeder op af C-skinnerne.

Til en start, så lægger jeg egentlig blot en bunke skærver op ad skinnens sider, så det udjævner traceen en smule. Jeg lægger aldrig noget på toppen af skinnen, min idé er, at jeg lige så godt kan udnytte den imiterede ballast og derved opnå perfekte køreegenskaber. Der kommer ingen skærver til at forstyrre driften. Det er normalt skærverne mellem skinnerne jeg bruger længst tid på ved spor uden ballast.

Limen er Woodland Scenics Scenic Cement #S191. Den flyder lige ned mellem ballasten og er klar til brug direkte fra flasken. Det er meget nemmere end at bøvle med diverse mix af hvidlim, vand og opvaskemiddel. Derudover tørrer det helt mat og lægger ingen film af glans.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

KBAndersen
Godsforvalter
Indlæg: 121
Tilmeldt: 19 sep 2011, 11:24
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Tåstrup

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af KBAndersen »

Bruger lidt samme metode på mine C-skinner.
Ligger skærver op af profilet uden og ramme skinnestrengen. Derefter bruger jeg en sprøjte med fortyndet snedkerlim.

Hvad med skinnestrengene. Gøre dem rustne, tænker jeg.
Mvh
Kenneth B. Andersen
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

KBAndersen skrev:Hvad med skinnestrengene. Gøre dem rustne, tænker jeg.
Her bruger jeg en pen fra Woodland Scenics. Den hedder Tidy Track Painter og farven er Rusty Rail. Der findes også Steel Rail, samt Weathered Tie.

Du kan se mere om pennen på min hjemmeside:
http://www.bahnfan.net/post/how-to-cons ... ape-part-2

Pennen er vist et stykke nede i artiklen.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

Her er nogle flere billeder af ballasten og C-skinnerne. Før jeg går i gang får skinnerne en vask med Vallejo Wash nr. 76.517 "Dark Grey". Det ser ødelæggende sort ud i starten, men farverne dæmpes når den tørrer. Farven bringer Trix C-skinnen til samme farve som Nochs ballast. Tip: Lad være med at falde for fristelsen og bruge Vallejos helt sorte wash "Negro, Noir". Resultatet bliver katastrofalt! Hvis du benytter Märklin C-skinnen, behøver du ikke nødvendigvis dette trin. Den har farven i forvejen.

Jeg bruger en skumpensel (aner ikke hvad den hedder), den er købt hos Søstrene (mi)Grene. Jeg synes den gør det nemt fordi den har en spids, som tilfældigvis minder om hældningen på en trace.
Skumpensel og ballast
Skumpensel og ballast
Så kan man bare skubbe ballasten op til sporet med penslen.
Skumpensel skubber ballast
Skumpensel skubber ballast
Tricket virker også med spor uden ballast, så skumpensler er fast inventar hos mig. Ved C-skinnerne synes jeg det ser bedst ud, hvis ballasten når helt op til kanten, men ikke over. Det er nemmest at blande sammen med plasticen hvis det ligger sådan. Jeg sørger også for hele tiden at holde toppen af skinnen fri for ballast.

Limen er Scenic Cement fra Woodland Scenics. Den flyder utrolig let og smutter lige ned i ballasten. Fordelen er desuden at den tørrer pænt hurtigt. Efter ca. seks timer kan du røre ved ballasten uden at ødelægge den.
Scenic Cement fra Woodland Scenics
Scenic Cement fra Woodland Scenics
Når limen er tør tager jeg en pensel og dry-brusher Nochs elfenbensfarve på (Noch #61191). Pas på med at overdrive det, skinnerne får en meget mystisk farve, hvis du kommer for meget på. Skulle det ske, kan du vaske dem igen med Vallejo's Wash og prøve igen. Så dejlig nemt er det. :-)

Hvis du synes svellerne bliver for hvide efter din dry-brush, kan farven dæmpes med en fugtig klud. Det vigtigste er sådan set at du rammer stenene, så de bliver blandet sammen med den rigtige ballast.

Jeg synes det ser fornuftigt ud, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Hvis du har nogle helligdage, ser du dem hurtigt i kraftigt lys. Skyggerne afslører hvor ballasten ikke når helt op til kanten. Her drysser du bare lidt ekstra på. Vent dog til limen er helt tør, før du går på jagt. Det kan godt snyde mens limen er våd.
Trix C-skinner med ballast A
Trix C-skinner med ballast A
Trix C-skinner med ballast B
Trix C-skinner med ballast B
Trix C-skinner med ballast C
Trix C-skinner med ballast C
De "underlige" afbræk i ballasten er der hvor køreledningsmasterne skal stå. Jeg mangler fødder, så de skal eftermonteres. Jeg tilføjer ballasten der, når fødderne er kommet på plads. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Mit modulanlæg

Indlæg af Søren »

Den sidste uges tid har jeg arbejdet lidt igen. I perioden hvor gipsen skal tørre, så er der jo unægtelig lidt ventetid. :-)

Jeg farver gipsen med Woodland Scenics jordfarver. Jeg bruger både grøn og brun. Farverne er ikke maling, men flydende pigment. Jeg synes det giver et rigtig flot spil.
Det betyder i sidste ende ikke så meget
Det betyder i sidste ende ikke så meget
Jeg har farvet med grøn hvor der er flade områder og jord ved skrænter og skråninger. Når landskabsmaterialet kommer på har det dog kun ringe betydning.
Gipsen farves med grøn og jord
Gipsen farves med grøn og jord
Herefter drysser jeg landskabsmateriale på underlaget. Jeg bruger forskellige slags af Woodland Scenics fine turf som bund. Fordelen er, at du kan bruge det lidt ligesom farver på et maleri, eller når du skal lave en sø med modelvand. Der hvor du vil have dybe steder farver du med mørke farver og lyse på toppe, hvor sollyset kan tænkes at ramme. F.eks. bruger jeg helt sort fine turf langs traceen, så det ligner en grøft. Når der senere kommer flere detaljer på, vil det ligne at der er dybere end der i virkeligheden er.
Fine turf
Fine turf
Fine turf fås i mange farver. Jeg har brugt Blended Turf, Green Grass, Soil (Sort) og Yellow Grass.
Fine Turf shakers
Fine Turf shakers
Det kan godt betale sig, at købe fine turf i såkaldte "shakers", da du så får en fin opbevaring af produkterne. Du kan bruge shakeren til at drysse dit fine turf over landskabet. Jeg bruger en sprayflaske med før omtalte Scenic Cement til at fastlåse materialerne med.

Når hele modulet er dækket med fine turf i forskellige farver, og du er tilfreds med resultatet kan detaljeringen begynde. Her kommer større klumper af turf og andre ting, som skal ligne buskads og ukrudt der gror på en eng. Jeg vil gerne have en linje af træer på ryggen af modulet, så her skal der laves skovbund og generelt være mørkere farver, da træerne jo skygger for sollyset.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar