Märklin "Eksprestog" #43867 inkl. ombygning til 2-skinne-drift

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin "Eksprestog" #43867 inkl. ombygning til 2-skinne-drift

Indlæg af Søren »

I forbindelse med at den famøse selskabsvogn med lyd og lys kom på gaden, udgav Märklin i al stilhed et sæt af vogne, som er beregnet til at køre i samme oprangering som selskabsvognen. Vognene er markeret "Sonderfahrt" og passer i samme tidsperiode som selskabsvognen, hvilket er epoke IV og omkring ca. 1985. Der er også udgivet et passende lokomotiv i form af BR 110.3 i blå/beige som kan trække hele stammen (Trix #22825, Märklin #37013). Lokomotivet er 110 389.

Vognsættet består af tre vogne:
- 1. klasse, Am 230.0 med nummeret 51 80 10-40 229-6
- 2. klasse, Bm 234 med nummeret 51 80 22-41 029-5
- 2. klasse, Bm 234 med nummeret 51 80 22-41 045-1

Vognene har mange fine detaljer og tryk. Der er på enkelte boggier sat små generatorer til strøm. Vognene har en god vægt og triller godt, selvom de har "strømoptag" (for returstrømmen) på samtlige aksler.
maerklin_43867_IMG_1390.jpg
Vognene er som nævnt markeret "Sonderfahrt", og dermed er sættet muligt på alle anlæg, da der ikke er nogen synlige destinationer. Vognene bliver leveret med indvendig belysning og strømførende koblinger. Den indvendige belysning får strøm fra en slæbesko under den ene vogn. Vognen med slæbesko har desuden røde slutlys i den ene ende.

Selskabsvognen udgives også i Trix sortimentet (#23490), men det tilhørende vognsæt leveres kun som 3-skinne-udgave. Dermed står Trix selskabsvognen alene. Det kunne jeg ikke have, så her følger en vejledning i at ombygge en Märklin passagervogn med indvendig belysning til 2-skinne-drift. Ombygningsvejledningen gælder for alle Märklin passervogne af 282 mm serien (også kaldet 1:93,5).

Da jeg bestilte sættet fik jeg min forhandler til at skifte hjulsættene til DC-hjul - altså hjul med isolerede aksler. Alle Märklin forhandlere tilbyder dette som en gratis service, så er du interesseret i et Märklin produkt, skal du blot bede forhandleren skifte hjulsættene.

Da sættet er leveret med indvendig belysning, er et skift af hjulsæt dog ikke godt nok. Der skal gøres lidt ekstra arbejde, det er dog heldigvis gjort meget let.

I al ubemærkethed har Trix sneget et lille ombygningssæt i sortiment (Trix #66720). Sættet består af 2 stk. strømoptag monteret på en klips som man kan sætte under Märklins passagervogne af typen Silberling (Bn, ABn), ekspres-passagervogne (f.eks. Am, Bm) og dobbeltdækkervogne (DBz, DABz, DABzfa, DABpbzfa). Dvs. stort set alle vogne med forskudt pivot.
trix_66720_power_pickupIMG_1389.jpg
Ombygningen er nem og enkel:
1. Først skilles vognen ad (overgangene tages ud i begge ender, og vognkassen løftes af). Pas på, da vognen også har røde slutlys monteret i vognkassen. Ledningen er dog lang nok.
2. Ledningerne til slæbesko og returstrøm loddes af.
3. Boggien tages forsigtigt ud af sit hul. Den sidder fast med en lille klips som giver efter. Vær forsigtig.
4. Slæbeskoen kan nu tages ud. Den sidder fast med en klips, som stikkes ind i den anden klips.
maerklin_slider_IMG_1386.jpg
5. Strømoptaget, som leder returstrømmen tilbage i skinnerne fjernes også. Dette strømoptag kan senere genbruges i andre sammenhænge, så lad være med at smide det ud.
6. Nu klipses strømoptaget fra Trix ind på slæbeskoens plads. Ledningerne føres gennem hullet op til printet på vognen.
power_pickup_trix_66720_IMG_1392.jpg
7. Lod ledningerne tilbage på printet.
trix_66720_maerklin_43867_interior_IMG_1395.jpg
Du er nu færdig. Det er nemt og enkelt!

Bemærk dog, at det ikke længere er ligemeget, hvordan du vender den midterste vogn. De strømførende koblinger fungerer som én leder og setuppet er afhængig af returstrømmen gennem boggierne på alle vogne. Derfor er det heller ikke lige meget, hvordan akslerne vender i boggien. Det er simpelt at forholde sig til, men man skal huske det.

Hvis du ønsker at det skal være lige meget, kan du erstatte de strømførende koblinger med koblinger der har flere ledere og fjerne strømoptaget under de resterende vogne.

Jeg valgte blot at sørge for vognen vender rigtigt. Det er trods alt kun den midterste vogn, da de to andre vogne kun har strømførende koblinger i den ene ende, og derfor altid vil vende korrekt.

Konklusion:
Det er en supernem ombygning, og det er gjort meget let med Märklins plug 'n' play strømoptag. Printene i vognene har lodepunkter for yderligere funktioner, så jeg tænker en funktionsdekoder kan monteres her.
maerklin_43867_interior_lighting_strip_IMG_1396.jpg
Strømoptaget fra Trix tager strøm på begge hjulsæt på boggien. Det har den gevinst at lyset i vognene aldrig blinker. Jeg overvejede at montere strømoptag på flere vogne, men droppede det da jeg så hvordan det kørte. Det afhænger selvfølgelig af renligheden på dine skinner. :)

Både selskabsvogn og vognsæt er nu udsolgt fra fabrikken, så eBay er dit sted, hvis du skal have fat i sættene. Desværre er "Køb nu"-priserne gået op, da sættene blev udsolgt, så du kommer til at betale lidt ekstra (ca. 20 euro). Du kan også prøve lykken på en auktion, hvor vognene stadig går lige under vejl. udsalgspris.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin "Eksprestog" #43867 inkl. ombygning til 2-skinne-drift

Indlæg af Søren »

Her er lidt flere billeder af vognene.
Vedhæftede filer
bm_234-maerklin_43867_side_IMG_1404.jpg
bm_234-maerklin_43867_portrait_B_IMG_1404.jpg
bm_234-maerklin_43867_portrait_A_IMG_1404.jpg
am_230.0-maerklin_43867_sonderfahrt_IMG_1404.jpg
am_230.0-maerklin_43867_IMG_1404.jpg
am_230.0-maerklin_43867_boggie_IMG_1404.jpg

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar