Første forsøg udi modulbyggeri, 2008

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Besvar
Railorama
Trafikelev
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19 jan 2017, 21:39
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Line + Weinert Mein Gleis + Peco
Geografisk sted: Odense M
Kontakt:

Første forsøg udi modulbyggeri, 2008

Indlæg af Railorama » 20 jan 2017, 09:17

Allerførst en kort præsentation af mine meriter som modelbaneentusiast: Har rygrad som en regnorm... En masse drømme, men har aldrig fået færdiggjort noget som helst, hverken hvad angår samling af plastbyggesæt, selvbyg eller et egentligt anlæg. Så derfor på forhånd en advarsel: Det herunder beskrevne modul er hverken kønt eller færdiggjort, men blot et eksempel på et bump på vejen...

Tilbage i 2008 forsøgte jeg mig første gang udi modulbyggeri. Set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt en helt simpel enkeltsporet strækning som forsøgs-emne, men typisk for mig skulle der ske en hel masse allerede på første modul...

Tidligere (i start-2000'erne) havde jeg haft kig på, og kontakt, til nogle meget aktive og dygtige Fremo-folk i Tyskland, men var aldrig kommet i gang med at bygge noget som helst. Det skulle nu ændres, så ved en ihærdig indsats i efteråret/vinteren 2008 fik jeg udskåret en modulkasse af krydsfiner, med gavle forsøgt overholdende en af Fremo's normer (husker ikke længere hvad den hedder) - og så alligevel, for jeg valgte at gøre modulet smallere end normen. Så man kan måske sige, at det var forsøgt gjort Fremo-kompatibelt.

Idéen var et hovedspor på en enkeltsporet strækning med et sidespor ind til en lille industri. Hovedsporet er anlagt med Roco Line code 83 spor (eller er det Tillig?) og ballast fra Hobbytrade (i en gyselig farve). Sidesporet og sporskifte er Peco code 75, med hvad skal illudere sand-ballast (vist indkøbt i en stor svensk møbelkæde og egentlig tænkt anvendt til dekoration i glas i vindueskarme). Der er forsøgt illuderet grøft for afvanding, mens der på den modsatte side af industri-virksomheden skal forestille at være lidt skov/krat/eng. Hertil er anvendt græsmåtte - oh gys! Det vil man jo ikke gøre i dag, hvor der findes så mange andre fine materialer og Grassmasters. Træerne er også blot færdigkøbte plastiktræer og skulle som minimum i hvert fald have haft noget maling til at tage plastikglansen. I den modsatte ende var det tanken, at der skulle være en overkørsel og lidt bymæssig bebyggelse.

Typisk for mig gik byggeriet fuldstændig i stå efter at billederne nedenfor blev taget og modulet står nu (9 år efter) i kælderen, hengemt, mere eller mindre smadret (og i hvert fald støvet til) og venter blot på at blive kørt til forbrænding... Det blev aldrig til andet end en krydsfinérørken.
DSC_5735.jpg
Oversigt over modulet. Skinneenderne er loddet fast til messingsøm, sådan som jeg har læst mig til, at man gør.
DSC_5743.jpg
Tysk Roco rangermaskine på modulet i skarp sol. En lektie jeg har lært, til hvis jeg nogensinde igen forsøger mig udi modulbyggeri er, at ballasten aldrig, ALDRIG, må ligge over svellerne, det ser fjollet ud!
DSC_5749.jpg
Plastiktræerne er alt for små og - ja, plastikagtige.
DSC_5753.jpg
Rocos model af 364 796-3 er til gengæld nydelig og en af de mest velkørende (læs: langsomtkørende) maskiner jeg nogensinde har haft.
DSC_5759.jpg
Peco-skinner på industrisporet. Det skulle nok have haft en gang maling...
DSC_5761.jpg
Oversigt over byggepladsen. Længere kom jeg aldrig...

Set i bakspejlet tænker jeg, at jeg for at være kommet i gang med at bygge moduler som minimum skulle have lavet to moduler, så jeg kunne prøve at skrue dem sammen, de skulle have haft ben (så de kunne stilles rigtigt op) - og så skulle starten have været meget mere simpel. Så note to self: Næste gang jeg bliver bidt af tanken, så læs lige dette indlæg igen ;)

God weekend!
Mvh.
John Hansen
http://www.railorama.dk

GySEV Fan
Stationsbetjent
Indlæg: 39
Tilmeldt: 07 maj 2015, 18:28
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Diverse pga dioramabygning.
Geografisk sted: Odder

Re: Første forsøg udi modulbyggeri, 2008

Indlæg af GySEV Fan » 20 jan 2017, 13:16

Hej John
Velkommen til :)
Spændende læsning om dit projekt. Alle har vi vist haft store planer, halvfærdige projekter mm, som stille og roligt er gået i stå. Og med tiden er erfaringen og kravene til egne projektet vokset. Jeg tør næsten ikke tænke på noget af det første jeg byggede samt alle de halvfærdige modeller som siden er skrottet (!).
Øvelse gør mester :)
Jeg vil glæde mig til flere af dine indlæg, for jeg ved du har lavet andre projekter også ;)
Mvh.
Søren B. A. Villumsen
Dioramabygning med GySEV-Raaberbahn som forbillede i H0, epoke 6 (2012 og frem)

Besvar