Side 1 af 1

Sporplan som også har smalspor

: 16 apr 2017, 15:52
af esben2009
Tiden nærmer sig hvor en ny bane skal bygges, det sidste års tid har meget været tegnet og siden forkastet, men nu er jeg endt op med denne plan baseret på en 4 meter bred bane og hvor der er mulighed for at komme til banen hele vejen rundt. Men inden det første træ saves til er kommentarer velkomne, takker på forhånd, og spørg gerne løs, her lidt mere info:

Tanken bag er en bane med vægt på paradekørsel, altså ingen rangering, og 2 togstammer på banen er fint med mig hvorfor der heller ingen skyggebanegård er med. Manuel styring fra kontrolpult, ellers digitalt.

Venstrekørsel og køreledning hele vejen rundt undtagen på påsætningssporet. Dér hvor sporet kører ned under stationssporet tænker jeg en frihøjde på 15 cm og stigninger før og efter på henholdsvis 2 og 3 procent.

En smalsporsbane har jeg længe ønsket mig, og her så jeg snittet til at ligge en punkt til punkt bane ind, liggende et niveau over den øvrige bane og med et pendultog kørende på automatisk drift.

John Larsen

Re: Sporplan som også har smalspor

: 16 apr 2017, 16:47
af bygger01
Jeg tror, at du bliver rundtosset af at se de to stammer forsøge at fange hinanden .........

Re: Sporplan som også har smalspor

: 16 apr 2017, 17:44
af Søren
Hejsa

Jeg kan altid godt lide ideen med et niveaudelt 8-tal. Har du tænkt på hvordan niveauforskellen mellem de to spor skal laves der hvor de løber parallelt?

Smalsporsbane-ideen er super fin. Det giver lidt ekstra til anlægget. Hvordan skal den krydse hen over stationsområdet?

Jeg ville nok overveje en station i hver ende af smalporsbanen. Jeg synes det giver mest mening hvis toget har et formål med at køre der. Evt. kan du skjule den del af smalsporsbanen som ender i et stikspor.

Personligt ville jeg også se om jeg kunne undgå radius 1 på banen (24130). Det er en meget lille radius. Alternativt kan du benytte overgangskurver ind i radius 1, så kurverne ikke bliver så skarpe.

Re: Sporplan som også har smalspor

: 16 apr 2017, 19:26
af esben2009
De to spor som løber parallelt tænker jeg er nok afstand i mellem til at kunne have niveauforskel adskilt af mur, klippeside eller skråning og forsat have plads til master.

Masterne er gennemgående min udfordring, det er også her at radius 1 giver mest anledning til bekymring. På mit nuværende teststykke går det an, men efter jeg kom hjem fra udstillingen i Køge med et par lange vogne fra LS skal masterne rykkes og jeg tror ærlig talt ikke at det kan lykkes. Derfor vil jeg også udskifte mine nuværende Märklin master med en løsning fra Sommerfeldt når den nye bane skal bygges. LS vognene kører nu ellers fint nok på C-skinnerne, til trods for små radiuser og kurvesporskifter.

Jeg havde forestillet mig en bro på det stykke hvor smalsporsbanen krydser stationssporene. Højdeforskellen mellem smalsporsbanen og den øvrige bane har jeg ikke lagt mig fast på, men en 20-30 cm afhængig af valget af bro.

På smalsporsbanen i modsat ende af stationsenden kunne ligge et trinbræt og noget erhverv som et savværk eller andet som er bjergagtigt.

Hvad er overgangskurver ?

@Jørgen

Med mange år med rundbaner skal der mere til at gøre mig rundtosset :D

Re: Sporplan som også har smalspor

: 16 apr 2017, 22:46
af Søren
esben2009 skrev: 16 apr 2017, 19:26Hvad er overgangskurver ?
En overgangskurve er når du tager en anden radius og starter din kurve med den. F.eks. en radius 5 efterfulgt af en radius 1.

Overgangskurver kan være smarte ved indgangen til en tunnel eller anden skjult strækning. Du kan give tilskueren det indtryk at du har benyttet slanke kurver, men så snart toget er ude af synes så tager det et skarpt sving.

En anden fordel, hvis du ikke benytter en skjult strækning, er at en overgangskurve gør det sværere for tilskueren at se den mindste radius. Rent visuelt drukner din radius 1 i den større radius.

Her er et par eksempler på overgangskurver. Jeg har ladet en radius 5 stå som sammenligning. Humlen er at du kan bruge slanke radier, og samtidig få kurverne til at fylde mindre. Det er et udmærket trick, hvis man ønsker at udnytte sin plads bedre.
Fra venstre mod højre: Alm. R5, R5 med R1 og sidst R3 med R1.
Fra venstre mod højre: Alm. R5, R5 med R1 og sidst R3 med R1.

Med hensyn til master, så vil det ikke fungere med master langs din radius 1, hvis du kører med vogne over 282 mm i længden. UIC-x vognene er 303 mm, restaurantvognene er typisk 316 mm. Her skal du flytte køreledningsmasterne væk fra sporet.

Du kan kombinere Märklin og Viessmann masterne. Viessmann producerer en ekstra lang udligger, som du kan montere på en Märklin-mast. Du tager blot Märklins udligger af, og monterer Viessmanns i dens sted. Det er muligt, at den kan give frirum i dine R1 kurver. Tag et kig på Viessmann 41712. http://www.viessmann-modell.com/shop/pr ... -.html#top

Ved UIC-x vogne er det typisk ikke radien der er problemet, men det tilbehør du sætter langs sporet. De fleste vogne kan komme igennem radius 1, men de kan ikke komme forbi køreledningsmaster og signaler. Det er hovedårsagen til at Märklin producerer UIC-x vogne i mindre længdeskala, så kan de arbejde med alt tilbehøret. Mindre længdeskala er selvfølgelig et kompromis, og det er ikke for alle. Men det gør at de som ikke har plads til store radier, også kan få glæde af de flotte intercity-tog og andre spændende oprangeringer. I hvert fald, hvis man kører tysk. :-)

Re: Sporplan som også har smalspor

: 17 apr 2017, 00:54
af moppe
Hej Johm

Jeg har lavet lidt om på din plan. Lige nu fylder den liiige lidt mere end 4 meter i længden, men se det mest som et oplæg, ikke som den "endelige plan".

I første ombæring lige en tegning over mit oplæg.
John.jpg
Jeg har udvidet din station med endnu et spor, mest for at få det lidt pænere, men også for at du kan "vende" togstammerne, hvis du vil. Det tredje spor har også et helt andet formål, menlig som omladespor til smalsporsbanen.
Smalsporsbanen har jeg flyttet end fra første sal, og lader den gå ind til stationen, hvor gruset fra grusgraven kan læsses om i vogne til den "rigtige jernbane". Grusgraven er placeret ude til venstre og smalsporsbanen går under broer og gennem en tunnel før den ender oppe ved stationen. Ved grusgraven er der to spor, så lokomotivet kan komme ned med tomme vogne og køre derfra med fyldte. Det samme på stationen, hvor lokomotivet kan lave omløb via det korte spor (hvor der passende også kan være en lille remise til det stakkels lille lokomotiv).

Hovedsporene til venstre er lagt som et dobbeltspor en del af vejen, blot for at have dobbeltspor, i højre side er det derimod enkeltspor.
Påsætningssporet er trukket ud til forkanten. Det kan passende også være et sidespor til en fabrik, som er placeret mellem hovedspor og sidepsor.
Her et par 3D billeder:
3D-1.jpg
3D-2.jpg
Du skriver at du gerne vil køre venstresporsdrift (noget med en forkærlighed for noget land syd for Tyskland, så vidt jeg husker). Mit oplæg er lavet til højresporsdrift, vil du køre venstrespor, vil jeg forslå dit at spejlvende det hele, så opkørslen er det yderste spor og dermed det længste og har dermed mulighed for den mindste stigningsprocent.
Spejlvendt ser sporplanen således ud:
John-venstre.jpg
Klaus

Re: Sporplan som også har smalspor

: 17 apr 2017, 14:55
af esben2009
Mange tak for meget brugbare inputs. Her bliver helt klart noget at arbejde videre med.

Klaus's forslag giver et bedre forløb på banen, og tilmed mere bløde kurver. Jeg kan godt lide at du har lagt et ekstra spor ind på stationsområdet, især fordi mine togstammer med styrehusvogn nu kan komme til sin ret, i første omgang har jeg taget ideen om det 3. stationsspor og lagt ind i en revideret sporplan. Tænker et forløb hvor pendultoget kører ind på spor 2 og tilbage ud af spor 3.

Fra start af har jeg forsøgt at anlægge færrest mulige spor, lidt ud fra tanken om mindre bane og mere landskab, derfor har placeringen af smalsporsbanen været on/off mange gange. Ideen om et fælles stationsområde for normal- og smalspor droppede jeg fordi jeg fandt det for dominerende med så mange spor samlet på et sted. Det var ellers det som fra start havde inspireret mig, tanken om en konstruktion med en smalsporsbane løbende i banens fulde brede er ret ny hos mig. Hvor den ender når der er tænkt færdigt må vi se til den tid.

For at undgå at hver ende på smalsporsbanen ender ud i ingenting kunne det at anlægge et bjerg i hver ende med tunnelindgange "blinde" sporene.

Der mangler rigtig nok noget mere miljø på smalsporsbanen, her vil en remise og noget grusgrav gøre underværker, jeg har revideret lidt i sporplanen på smalsporssiden. Et pendultog på smalsporsbanen vil være ca. 60 cm så sporet til remisen vil kun være til pynt.

De 2 endepunkter på smalsporsbanen havde jeg tænkt skulle være 2 plateauer som dækker hjørnerne, det vil bevare de bagvedliggende op- og nedkørselsspor som synlige. Landskabsmæssigt gad jeg godt lege lidt med at skabe nogle niveauforskelle, ved at ligge stationsområdet på normalsporene 20 cm over rammen kunne der bygges både nedad og opad.

Tak for introduktionen til overgangskurver, det ser ret smart ud og vil bestemt blive implementeret, jeg vender og drejer det lige, og ligger noget op senere. Den med ekstra udliggere til masterne kendte jeg ikke, det bliver spændende at se hvad der bliver behov for af ekstra udliggere til masterne når der er rettet til med overgangskurver.

Vedhæftet er en revideret sporplan med ændringer af nogle af de ting vi har vendt, nu vil jeg se lidt mere på Klaus's forslag og se hvad jeg ellers kan trække ud af den.

Re: Sporplan som også har smalspor

: 17 apr 2017, 15:34
af moppe
Hej John

Jeg har det sådan at der helst skal være en "mening" med strækningerne. Derfor ville jeg trække smalsporsbanen over til stationen.

Skal den ikke til stationen, vil jeg i stedet bruge den som "Scenic divider", så den frem for at køre på tværs hen over stationen, lave en "væg" mellem anlæggets to halvdele. Jeg har også lavet en "flod" (kunne såmænd også være en vej) tværs gennem landskabet. Hovedbanen kan få flotte kraftige broer, hvorimod smalsporsbanen kan få et "tynd og usikker" højtragende bro.

Her set ovenfra som sporplan
John2.jpg
Her fra "stationssiden"
John2-3D1.jpg
Her fra "strækningssiden"
John2-3D2.jpg

Klaus

Re: Sporplan som også har smalspor

: 17 apr 2017, 22:54
af esben2009
Det er kloge ord du skriver Klaus, jeg bør give smalsporsbanen en mening fremfor blot at have en strækning med noget frem og tilbagekørsel, jeg går i tænkeboksen.

Samtidig vil jeg tænke nærmere over hvordan den højereliggende smalsporsbane deler hele banen, her er jeg ved at gå kold på at den deler stationsområdet på normaltsporet på midten og måske hæmmer overblikket over hvad der sker ved udkørsel på spor 1 og 2. Udsigten til signaler betyder noget når man nu kører den del manuelt.

Re: Sporplan som også har smalspor

: 06 jan 2018, 18:45
af esben2009
Her følger så den mindst mulige bane som har det samme forløb som hidtil, med en brede på kun 3,4 m er dette min kones favorit takket være Søren's trick med overgangskurver :D

Ind og udkørsel på stationsområdet er ændret med kurvesporskifter og nu med mulighed for togstammer på 2 meter, det er noget jeg kan bruge til mine godstog. Alt i alt er jeg tilfreds med det forløb denne bane har med sine begrænset mål på 3,40 x 1,60 m. Det efterlader mulighed for at ligge lidt til her og der.

Jeg holder stadig (krampagtigt) fast i min egen grundbane, årsagen hertil er det knæk banen har, og som giver den en let grad af en S-formet bane som ligger på skrå. Og hvorfor nu det ?

Årsagen er at banen skal stå i et rum der er 5,8 m bredt og 2,7 m i dybden, men indgangsdøren står i midten på den brede led og døren lukker ind i rummet, hvilket giver blot 1,9 m plads til banen på det punkt hvor døren rammer banen når døren er åben. Knækket på banen giver bedst plads her, så derfor holder jeg fast i S-formen. Løsningen kunne selvfølgelig være at lave en U-formet bane som bare var smal på midten, men der skal også være plads til andet i lokalet så når vi passerer 4 meter i bredden bliver det noget sammenpresset. Det er valgfrit om jeg vil have banen i højre eller venstre side af rummet, men hvis jeg i mit sporplanlægningsprogram vil spejlvende banen, er der så nogen der ved hvordan gør jeg det når jeg bruger Scarm i gratis versionen ?

Men ellers så fik brugen af overgangskurver ryddet ud i radius 1 kurver, kurvesporskifterne er nu de snævrestes og går an.

Klaus fik sat mig i gang med at tænke over hvad jeg vil med den smalsporsbane, og her det mere personvogne end godsvogne jeg helst vil køre med, det giver mig noget ensformigt frem og tilbagekørsel, men den automatiske drift af denne punkt til punkt strækning er tænkt som noget der giver en oplevelsesmæssig forskel til rundbanen. Jeg mener at huske at et Viesmann modul kan give op til 2 minutters pause i hver ende og går vel an til at bryde ensformigheden her.

Når jeg ser på hvad jeg allerede har til at skabe noget miljø på banen, så kan jeg hive skiliften frem af kasserne, den kunne give mening mellem stationen på normalbanen og holdestedet på smalsporsbanen og knytte de to baner sammen på den led. Skiliften er i øvrigt motoriseret, lidt legebarn er man jo :)
Savværket kunne udgøre "erhvervsdelen" sammen med en plads til köfen, og begge kan ligge på normalsporsbanen sammen med en remise hvor damplokomotivet nok finder sin plads. Det gav så alligevel plads til noget rangering hvor påsætningssporet også kan bruges. Det tredje gennemgående spor på stationsområdet blev så slagtet til fordel for et blindt spor med en remise.

Smalsporsbanen ligger forsat hævet over den øvrige bane, men nu trukket tilbage i baggrunden sådan at den ikke længere krydser stationsområdet. Vil jeg mere med smalsporsdelen, så kan nå noget længere ved at øge bredden på banen med en halv meter (den lange udgave som er vedhæftet)