DR dobbeltdækkervogne fra PIKO (Spielemax special)

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5228
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

DR dobbeltdækkervogne fra PIKO (Spielemax special)

Indlæg af Søren »

Hejsa

Så er der lidt guf for de som interesserer sig for de østtyske jernbaner. Jeg har en svaghed for de østtyske jernbaner, så en gang imellem så "må jeg bare...". Det er så nu! 🙂
IMG_20190725_124257.jpg
Her i sommerferien var jeg en tur i Tyskland og blev opmærksom på disse to sæt som PIKO har specialproduceret til legetøjskæden Spielemax. Sættene består af 4 forskellige bemalingsvarianter af dobbeltdækkervogne fra DR (Deutsche Reichsbahn) epoke IV.
IMG_20190725_124245.jpg
Vognene tilhører PIKOs hobby-serie, men det skal man ikke lade sig narre af: De er virkelig fede. Modsat andre vogne i PIKOs hobby-serie er vognene 1:87 i længde, hvilket gør dem 303 mm lange. De har diverse udluftninger og detaljer rundt omkring. Der er indvendig indretning.

Den mest markante af vognene er styrevognen. I stedet for den brunlige (sennepsfarve) er den mere farverig med DR logo på siden. Det er en forsøgsbemaling som kom blev afprøvet omkring 1984. Vognen beholdte dog sin farve og kørte således også sådan i DB AG tiden efter murens fald. Vognen kan derfor benyttes i både epoke IV og V. Faktisk kan man købe de andre varianter af PIKOs dobbeltdækkere og blande på kryds og tværs, sådan kørte de nemlig (brun, mint, verkehrsrot) langt op i epoke V.

Vognen ser hvid ud på billedet, men den er mere i en off-white, meget lys variant af den brune farve. Det er lidt svært at beskrive.
IMG_20190725_124320.jpg
Den anden vogn har nummeret 50 50 25 - 13 001-2. Dette gør den speciel da det er prototypevognen. Den blev oprindelig leveret i grøn bemaling men da man begyndte at eksperimentere med den brunlige bemaling blev vognen omlakeret i brun, men modsat de senere vogne med røde døre.
IMG_20190725_124313.jpg
De to andre vogne har forskellige representationer af DR logoerne.
IMG_20190725_124335.jpg
IMG_20190725_124326.jpg
Alt i alt to meget lækre sæt. Vognene ruller fantastisk godt, de har en god vægt og efterlader ikke meget at ønske.

Ét enkelt kritikpunkt skulle dog lige være at vinduesrammerne ikke er markeret med farve. Rammerne er i relief og PIKO har tidligere udgivet versioner af vognene hvor rammerne er malede sorte og sølvfarvede. Det er meget pænere og løfter vognens generelle udtryk. Nuvel, man kan ikke få alt for de 291 kr. som vognene ca. koster.

Jeg vil umiddelbart mene, at hvis man farver vinduesrammerne, så er vejen banet for at lade vognene glide over i Expert-serien. Det er synd at de ligger i hobby-serien, jeg tror det får folk til at springe dem over, uden først at kigge på dem. Derfor i øvrigt dette indlæg.

Udstyret med kortkobling (her PIKO 56042) kobler de ufattelig tæt. Faktisk tættere end PIKOs nærtrafikvogne fra Expert-serien (tidligere var de også i Hobby-programmet).
IMG_20190725_124520.jpg
Som tidligere nævnt er prisen er rundt regnet ca. 291 kr. pr. vogn, sættene koster henholdsvis (omregnet fra Euro):

73019 (styrevogn, passagervogn): 599,95 kr.
73020 (2 x passagervogn): 562,50 kr.

Sættet 73019 indeholder styrevognen og vognen med det sorte DR logo. Vognenes numre er:

Styrevogn: 50 50 25 - 13 153-1
Passagervogn: 50 50 25 - 04 318-1

Sættet 73020 indeholder prototypevognen og vognen med det brune DR logo.

Prototypevogn (DBmu): 50 50 25 - 13 001-2
Passagervogn (DBmue): 50 50 25 - 13 133-3

Man kan supplere med én yderligere vogn fra Hobby-programmet (57622) (der er også en yderligere brun styrevogn). Hvis man ønsker yderligere vogne, kan man købe startsæt 57135, hvor du ud over 2 ekstra vogne får et lokomotiv der matcher. Prisen er svimlende 900 kr., så det kan sagtens betale sig. Trækker du enkeltprisen for loket fra, så har du samlet set givet 250 kr. for vogne, skinner + den ærgerlige analoge styreenhed. Hvis du digitaliserer lokomotivet kan du, med lidt snilde og snedighed, lodde om i printet så du kan slukke de lys der vender ind mod toget. Det er et must - især når du kører styrevognstog.

Alle ekstra vogne (inkl. dem i startsættet) har i øvrigt individuelle numre, hvilket kun gør det hele endnu mere attraktivt (i hvert fald for mig).

Anyway alt i alt to meget fede sæt, som er ved at være udsolgte. Du skal være hurtig, hvis du skal have nogle.

Er der overhovedet nogen her (ud over Moppe, selvfølgelig), som også har en svaghed for østtyske tog?

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 274
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: DR dobbeltdækkervogne fra PIKO (Spielemax special)

Indlæg af Godsbanen »

Det ser mægtig fint ud. Kan det virkelig fungere med så kort afstand mellem vognene?
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4476
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: DR dobbeltdækkervogne fra PIKO (Spielemax special)

Indlæg af moppe »

Ja, sagtens.

Vi har en DB BR 111 (Roco), som i 6-8 år har kørt med 3 PIKO dobbeltdækkervogne (med kortkobling) og samme afstand. Selvom vognene er røde og i lidt mere moderne udsende, er de baseret på fuldstændigt samme undervogn som dem Søren har vist billeder af.

Det spiller bare max med de vogne.


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5228
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: DR dobbeltdækkervogne fra PIKO (Spielemax special)

Indlæg af Søren »

Yeps. Det fungerer perfekt med den korte afstand.

NEM koblingsskakten er designet til formålet. Den indbyggede guidemekanisme skubber vognene fra hinanden i kurver, så de ikke ramler sammen. Jo skarpere kurven, jo længere bliver vognene skubbet fra hinanden. Det er heldigvis standard på stort set alt rullende materiale og har været det i lang tid.

Hvis jeg vælger at udruste mine vogne med strømførende koblinger, så vil det typisk øge afstanden mellem vognene en smule. En fast strømførende koblingsstang gør ikke nødvendigvis dette, men sådan en er jeg ikke interesseret i da stammerne skal kunne skilles ad.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar