Sørens hyldebane

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4949
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Sørens hyldebane

Indlæg af Søren »

Hejsa

Her deler jeg lidt fra mit projekt "hyldebane" som består af én station og lidt strækning. Anlægget er ca. 3 meter langt og 45 cm dybt. Det tager udgangspunkt i en tysk sidebanestation fra midt 80'erne og op omkring midt 90'erne.

Banen er bygget i håndtérbare sektioner på ca. 1 meter stykket. De kan tages ud og arbejdes på hver for sig. Det giver mig plads til at komme hele vejen rundt, så sektionerne tager sig lige pænt ud, uanset hvilken vinkel de beskues fra. Banen kan dermed tages ned fra hylderne, og stilles på et bord og stadig fungere.

Her er nogle billeder fra projektet fra start til nu.

Jeg bygger udelukkende i flamingo og kratigt pap. Jeg ser ingen grund til at gøre det mere besværligt, når fundamentet er en stabil hylde. Det gør desuden anlægget lettere og jeg kan løfte alle modulerne med én hånd.

Jeg bruger Nochs crepé papir som underlag for gipsen. Hvis du har set Nochs instruktionsvideoer, så ved du hvordan det fungerer. Det er meget enkelt at bygge landskab på den måde.

IMG_20201223_220617.jpg

Den kraftige karton benytter jeg som sider, og som spanter under crepépapiret. Jeg synes det er nemmere at arbejde i end det pindesystem, som Noch ofte benytter. Med spanterne har jeg bedre kontrol over landskabskonturen.

P_20211204_084737_1.jpg

Andre steder har jeg blot skåret flamingoblokke til og trukket crepépapiret ud over dem og smurt gips på bagefter. Det er sådan strækningsmodulet er bygget.

Gipsen er rørt op, så den har konsistens af spartelmasse/"kærgården" og herefter smurt på. Det gør det nemmere at styre, da den ellers vil løbe ned af papiret og være overalt.

IMG_20201227_062407.jpg

Herefter malet med en brun grundfarve. Farven er tonepasta fra Jem & Fix. Det har den fantastiske egenskab af glansen er lig nul! Du har ingen glans what so ever, og den tører komplet mat ind. Det kan virkelig anbefales.

IMG_20201227_170747.jpg

Jeg bruger en lidt lysere brun (karamel) langs skinnerne, så jeg kan lægge noget grus eller sand.

Jeg tester konstant gode fotovinkler. Jeg kan godt lide at fotografere mine modeller, så det er vigtigt for mig, at der nogle gode fotosteder.

IMG_20201229_121326.jpg

Samtidig prøveopstiller jeg træerne, så jeg er sikker på at jeg bevarer mine gode fotosteder. Jeg vil gerne have at strækningsmodulet signalerer tæt skov.

IMG_20201230_191145.jpg

Elektronikken kan jeg godt lide at holde ultra-simpel. Jeg ser ingen grund til at gå amok i elektronik, når det eneste jeg behøver ofte er tre ting:

  • Feed til sporet
  • Tilbagemelding
  • Feed til tilbehør

Jeg løser problemet med en simpel loddeø, som jeg klæber fast med varmelim (ja, det er meget lavpraktisk, og det holder). Jeg kan senere tilføje tilbehør, hvis jeg får brug for det. Fra modulet til det næste modul, er der et par tykkere kabler, så strømmen har gode forhold.

Stikkene er bare klemrækker med stik. Jeg holder også kablerne fast med varmelim. Fordelen er, at hvis jeg vil lave noget om, så kan jeg bare "nulre" det af og starte forfra. Det er meget stærkt, og det er meget taknemmeligt.

IMG_20201224_100504.jpg

Mit indkørselssignal er her forbundet til strækningsmodulets powerbus. Det er et Märklin-signal, så det kommer med sin egen dekoder og to ledninger, som blot skal forbindes. Min CS3 har selv fundet signalet og gjort det klart.

IMG_20201228_141520.jpg
IMG_20201230_191209.jpg

Jeg kan godt lide at bygge klipper, så det skal jeg selvfølgelig have. På billedet ovenfor, kan du se dem uden maling. Herunder har jeg malet dem færdige. Nu kan jeg endelig begynde at bygge landskab på strækningsmodulet.

IMG_20210103_092541.jpg

Landskabet opstår lige så stille, fra bunden og op. Jeg bygger i sektioner, så jeg kan se om jeg rammer det udtryk jeg gerne vil opnå.

IMG_20210103_092520.jpg

Jeg tester stadig mine fotosteder, så jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at ødelægge dem.

Jeg synes en af fordelene ved et langt smalt anlæg, er at jeg kan få afstand på. F.eks. giver det en fed effekt, at jeg kan se indkørselssignalet i det fjerne. Tingene fremstår ikke så kompakte, selvom anlægget er lille. Husk på, at det kun er 45 cm bredt.

P_20211115_203339.jpg

Her er en fototest mere. BR 212 med "mitteleinstiegswagen". Stationen er bygget, så der kan holde to B-vogne og et lok af BR 212 størrelsen. Igen, bemærk den effekt det giver, at lagerbygningen "tårner" i det fjerne.

IMG_20210111_200709.jpg

Stationen er bygget forholdsvis simpelt. Det er et sidespor med udtræk og læssespor ved varehus. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvilken model af varehus jeg skal bruge, så jeg prøver et par forskellige.

Her er det et varehus fra Noch:

IMG_20210614_060430~2.jpg
IMG_20210515_133121.jpg

Her et noget mindre varehus, men med læsserampe fra Joswood.

P_20211202_165555.jpg

Det er to meget forskellige varehuse, og de giver begge et meget forskelligt udtryk. Jeg bygger pladsen, så den er helt flad. Så kan jeg skifte varehuset ud efter behov. De bliver i udgangspunktet ikke limet fast.

P_20211202_165625.jpg

Sporforløbet er vigtigt for mig. Derfor bruger jeg lang tid på at flytte skinnerne rundt, ind til jeg har et forløb jeg synes om. Der er stort set ingen lige stræk på banen, som mest består af meget svage kurver, selvom det er et aflangt anlæg. Jeg synes det giver et fedt udtryk.

Jeg kan ikke lide "knæk" i sporforløbet, så jeg fotograferer ofte sporene, når de er midlertidigt lagt, og kigger billederne igennem for "knæk". Når jeg er tilfreds, kan jeg begynde at lægge ballast.

IMG_20210402_225017.jpg

Jeg holder sporene fast med søm, som jeg fjerner igen når ballasten er lagt. Ballastlimen er længe nok til at holde sporet på plads. Sømmene er de sølvgrå prikker du kan se på billederne.

IMG_20210322_150828.jpg

Jeg er en sucker for små skinnebusser fra Uerdingen, her i efteråret fik jeg fat i denne specialitet, som er en model af den spanske variant. Jeg synes den er skæg fordi den har overgang mellem vognene, modsat den tyske. I Spanien var forbilledet til bredspor, men her hos mig ser jeg gennem fingre med det...

Det er dog stadig tydeligt at se det fædrene ophav. Modellen er fra Electrotrén.

P_20211025_175826_1.jpg

Jeg skal bruge flere træer, så her bygger jeg nogle flere. Jeg bruger Nochs armaturer, og diverse "drys" som i sidste ende giver nogle fornuftige træer. Bevares, det er ikke toppen af poppen, men jeg kan lide dem, og det er jo det vigtigste.

P_20211114_144008.jpg

En halv times produktion. Det tager ikke mange minutter at nå mange træer.

P_20211114_145718.jpg

Det store dilemma på min bane har været perroner. Det er min absolut mindste favorit at bygge perroner. Jeg har derfor eksperimenteret med forskellige varianter. Herunder er det Nochs perroner, som er meget nemme at samle og umiddelbart tager sig godt ud. Du kan forme dem som du vil, hvilket er vigtigt, da min station ligger i en kurve.

P_20210928_163516.jpg

Desværre, så er de for høje. På stationsområdet ligger mine spor plant med stationsarealet, og Nochs perroner er tydeligvis skab til andre typer spor (formentlig C-spor) og bliver derfor for høje. De er konstrueret på en måde, så det ikke er nemt at korte dem. En anden løsning var at holde en afstand til sporet, så det ikke betyder noget, men så kommer der et gab på ca. 0.6 H0-meter til toget. Det synes jeg er for stort.

Jeg har derfor valgt at gå med Auhagens flex perroner i stedet. De fås i en meget lav udgave, som er typisk for små landstationer. Her er de prøveopstillet forrest i billedet.

IMG_20210605_061004.jpg

Jeg endte dog med kun at have perron til den ene side. Det er ofte sådan de små stationers perroner er bygget. Så skal lokomotivføren blot huske, kun at åbne dørene mod den ene side. Her findes der jo heldigvis forebilledelige løsninger på den slags udfordringer med hukommelsen.

IMG_20190706_151933.jpg

Landskabet på stationsområdet skrider meget langsomt fremad. Jeg har brugt tid på at vurdere hvordan tilbagemeldingen skal ligge i sporene, og hvordan signalerne skal fungere. Det er alt andet lige nemmere inden jeg kommer ballast på sporet. De planer er nu næsten på plads, så jeg kan så småt gå videre.

Stationen er pt. en endestation, så jeg vil gerne have et lille serviceområde til skinnebusserne. Her prøveopstiller jeg et tankanlæg. Bemærk, at jeg har vendt modulet om. Det er så meget lettere når det ikke vejer noget, og kun fylder 1 meter.

IMG_20210611_061341.jpg

Der er også blevet plads til en lille kolonihave langs stationsområdet. Jeg planlægger en mere, så der kommer lidt at kigge på.

IMG_20210615_062239.jpg

Jeg er for tiden i gang med at færdiggøre landskabskonturene omkring stationen. Jeg kan godt lide afsidesliggende stationsbygninger, så stationen kommer til at ligge så man ikke kan se byen den tilhører. Bemærk de små perroner. Jeg synes de giver et bedre udtryk.

Udkørselssignalerne er fra Viessmann, og afventer deres elektronik.

P_20211202_165457.jpg

Når der er lagt gips på, bliver terrænet malet. Jeg eksperimenterer med grundfarver, for tiden maler jeg grønt, hvis der skal være græs. Det "popper" bedre gennem græsset, men til gengæld skal jeg være ekstra opmærksom på helligdage når græsset er "sået". Det ser ikke så fedt ud, hvis der er bare grønne pletter.

P_20211203_063404.jpg

Jeg tester stadig fotostederne, her er det fra en anden vinkel. For sjov prøvede jeg at stille nogle træer i efterårsfarver. Det har også sin charme.

P_20211114_150803.jpg

Landskabet på strækningsmodulet er work-in-progress, om end det snart er færdigt.

IMG_20210110_135804.jpg

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Buster12
Stationsbetjent
Indlæg: 38
Tilmeldt: 12 mar 2019, 23:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Buster12 »

Ser godt ud, fin måde at bygge på, også kan man jo nøjes med et par enkelte tog😀😀😀😀


Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 231
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Godsbanen »

Min første indskydelse var at sige, at du har lagt modelbanehobbyen på hylden! :)

Det ser flot ud. Stort og grundigt arbejde. Det er så mere til udstillingsbrug end til intensiv kørsel og trafik.


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4949
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Søren »

Tak for de pæne ord.

Det er så mere til udstillingsbrug end til intensiv kørsel og trafik.

Det kommer an på, hvordan du ser på det. Jeg er mere til køreplanskørsel og driftsopgaver end ren kørsel. Så en sidebane for mig, giver rigelig underholdning i form af små køreplaner for den lille station, hurtigtid osv. Det kan sagtens levere timers underholdning.

Som jeg ser det, er det to forskellige måder at have tog på.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 231
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Godsbanen »

Det var nok fordi, du skrev om fotosteder, at jeg fik tanken om udstillingsbrug.

Under alle omstændigheder er det vist på sin plads at hylde din hyldebane :)


KBAndersen
Godsforvalter
Indlæg: 121
Tilmeldt: 19 sep 2011, 11:24
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Tåstrup

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af KBAndersen »

Det ser virkelig flot ud, Søren. Du har talent. :)

Mvh
Kenneth B. Andersen

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4949
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Søren »

Juleaften bød på lidt forskelligt tilbehør til landskabsbygningen, heriblandt et par byggesæt. Jeg har længe gerne ville prøve nogle af byggesættene fra Busch. Det er lasercut byggesæt, og Busch har rigtig mange forskellige "almindelige huse" som gør deres program særdeles attraktivt. Jeg mangler huse uden et konkret tema.

Byggesættene er enormt lækre, det er virkelig flotte bygninger. De består primært af træ og kraftigt karton, hvilket gør dem meget realistiske. Taget er en form for mat gummi, som du limer på underkonstruktionen. Det fungerer rigtig godt.

Her er det foreløbige resultat. Jeg regner med at installere noget belysning på et senere tidspunkt.

P_20211226_104843.jpg

Det er et meget lille hus, originalen er fra 1678, hvilket selvfølgelig betyder noget for størrelsen af bygningen.

Originalen findes stadig og står på Hessepark museet, der er en slags "Den Gamle By"/"Hjerl Hede" i Tyskland. Her er et billede af originalen, som er udstillet som posthus.

Haus-aus-Ahlbach-1.1.jpg

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4949
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Søren »

Arbejdet med hyldebanen fortsætter. I et stykke tid har jeg overvejet overgangene mellem de forskellige moduler. Jeg har testet at have en 5 cm skinne til at rage 2,5 cm ind på hver side af modulet, og derigennem skabe en fin overgang uden nogen form for ujævnheder.

Ulempen er at anlægget rent visuelt mangler ballast på ca. 5 cm, men jeg synes ulemperne opvejer fordelene ved et komplet glat og fint sporforløb. Igen, driftsstabiliteten er vigtigst for mig.

Tiden var kommet til at forbedre den eksisterende del af anlægget, og indføre det ny koncept for overgangsstykker. Her er det arbejdet uden for den første station. Det er også her at to forskellige byggemetoder mødes. Den ene del har en alt for billig, har det vist sig, løsning med kork, hvor den anden arbejder med Woodlands Scenics meget bedre "Track-Bed" løsning. Det gør også, at der er en niveauforskel som er irriterende.

Først brækker jeg sporet op og skærer til. Jeg benytter Woodland Scenics Scenic Cement til min ballast, så det var sådan set bare at dryppe vand på og vente nogle sekunder. Herefter kan ballasten skrabes væk og skinnerne skæres fri.

P_20220206_163506.jpg

Til de nye skinnestykker indsætter jeg endestykker til flexspor. Det gør det muligt at sammensætte skinnerne med lasker, som arbejder mellem svellerne uden problemer. Jeg benytter endestykkerne fra Roco, da de er meget anonyme.

P_20220206_163558.jpg

Efter prøvemontage bliver endestykkerne limet fast med få dråber lim. Det er kun for at holde endestykkerne, når først ballasten kommer på, så holder den fast i svellerne.

Sporet bliver malet, så det matcher resten. Jeg benytter Noch spraymaling til at male mine spor. Det er en komplet mat maling, og den giver en rigtig god grundfarve.

P_20220206_164011.jpg

Som en sidste ting, så reparerer jeg overgangen fra kork til Track-Bed. Jeg indsatte et stykke plastcard, som skjuler den noget ærgerlige finish på den gamle del af anlægget. Det hjælper også med at hæve skinnerne til det niveau som har drillet i overgangen fra starten af.

P_20220206_173427.jpg
P_20220210_194319.jpg

Når det hele er færdigt, så ballasterer jeg så meget jeg kan uden at genere overgangskinnen. Jeg synes resultatet er pænt, især fordi det virkelig forbedrer overgangen mellem modulerne. Når først køreplanen er i gang er det ikke noget jeg tænker så meget over.

P_20220210_195152.jpg

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at ballast helt op til modulkanten havde været pænere, og der er flere løsninger man kunne bruge. Jeg vægter dog stadig en skinneovergang vigtigere, da den tager ujævnheder osv., uden at jeg skal gøre noget som helst for det.

Alt i alt en løsning, som jeg regner med at implementere på de nye moduler.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Cargoman
Godsforvalter
Indlæg: 127
Tilmeldt: 27 apr 2015, 21:01
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Line
Geografisk sted: Devils Island
Kontakt:

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Cargoman »

Søren skrev:
27 feb 2022, 08:44

P_20220210_195152.jpg

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at ballast helt op til modulkanten havde været pænere, og der er flere løsninger man kunne bruge. Jeg vægter dog stadig en skinneovergang vigtigere, da den tager ujævnheder osv., uden at jeg skal gøre noget som helst for det.

Alt i alt en løsning, som jeg regner med at implementere på de nye moduler.

Hej Søren.
Det ser godt ud, det du har gang i. Jeg forstår udmærket dit argument om driftstabilitet, men jeg havde nu nok forsøgt at ballastere mellemstykket alligevel. Jeg ville nok lime et stykke plasticard i bunden af skinnestykket. Eventuelt ville jeg slibe noget af svellerne inden jeg limer plasticardet på, så jeg er sikker på at højden på skinnerne passer. Herefter ville jeg ballastere mellemstykket på samme måde som resten af anlægget.
Slutresultatet skulle gerne være et stykke skinne, som minder om de gamle Fleischmann Profiskinner.

Alternativt kunne du sætte en LA op ;)

Med venlig hilsen
Rene
_____________________________________
Moderne tog på danske skinner

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4949
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sørens hyldebane

Indlæg af Søren »

Hej Rene

Det har du ret i, og det kan også sagtens være det ender sådan. Det er en god idé med at file plads til plasticcardet under svellerne. Det havde jeg ikke tænkt på, og så bliver det jo en del nemmere.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Besvar