PIKO BR 146.2 #59547

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

PIKO BR 146.2 #59547

Indlæg af Søren »

Hejsa

Så er der kommet lidt nyt hjem til banen. Jeg har længe ønsket at prøve PIKOs Expert-serie, da modellerne der er både billige og tilsyneladende pæne. Så jeg bestilte et regionaltogslokomotiv BR 146.2. Det er et ellokomotiv i TRAXX-serien, og PIKOs model #59547 har nummer 146 228. Pris: 650 kr.

Her følger lidt billeder.

Pakken er god og lokomotivet ligger godt beskyttet i sin plastik. Du skal ikke påsætte ekstra detaljer, det hele kommer monteret.
Pakke
Pakke
Taget er forholdsvist simpelt udrustet, men følger prototypen meget godt.
Top
Top
Håndtagene og diverse greb er støbt ind i karrosseriet, men på en pæn måde, der fra beskuerafstand næppe er noget man tænker over.
Front
Front
Indmaden er meget lækkert organiseret. Der er et lille bundkort med 8-polet NEM-stik. Ved siden af bundkortet er et rum til dekoderen (dybt, så der er plads til SUSI-modul). På den anden side er plads til en højttaler. Beslysningen er dioder varmhvid og røde slutlys. Disse kan som udgangspunkt ikke slukkes separat, men det kunne godt se ud til at der er plads på bundkortet, så man kan flytte ledninger og få det til at virke. Det er muligt på andre PIKO modeller, dog med Plux-stik. Så der skal måske / måske ikke fifles lidt. Jeg har ikke undersøgt det endnu.
Interior
Interior
Highlights:
- NEM-koblingsskakt
- Diodebelysning (varmhvid / rød)
- Forberedt for lyd (primært PIKOs plug 'n' play lyd, men også ESU LokSound)
- Kortkoblingskinematik

Pris: 650 kr.

Bemærkninger: Om det kun er gældende for denne model, eller om det er generelt, ved jeg ikke, men: Denne model var SYGT svær at skille ad. Der sidder en skrue i bunden, som du skruer ud. Jf. manualen skal du lave Roco-grebet (PIKO formulerer det dog anderledes ;-) ) og løfte karossen af chassiset. Det er dog lettere sagt end gjort. Karossen sidder rigtig godt fast. Det lykkedes efter et stykke tid, men problemet vender tilbage når det skal samles igen. Det er næsten umuligt. Jeg opdagede at der bag på pufferplanken sidder to riller, som støder på LED-panelerne ved frontlyset. Disse "glider" ikke nemt forbi. Hvis du udøver vold, vil de før eller siden give sig og glide på plads. Det ville jeg dog ikke, så jeg filede dem med en lille hobbyfil, så de ikke gik på. Det er lidt træls, men spørgsmålet er jo om min model er speciel. Jeg har ikke hørt andre nævne dette som et problem. Nu ved du det, hvis du render ind i lignende oplevelser.

Modellen kører som en superstjerne og er meget lydløs. Der er en svag knurren og min LokPilot 4.0 styrer motoren perfekt.

Groft sammenlignet har denne model mere til fælles med Roco og Trix TRAXX end med Märklins hobby-skrammel. For 650 kr. får du virkelig meget for pengene. Jeg skal klart have flere af disse modeller.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: PIKO BR 146.2 #59547

Indlæg af moppe »

Separat styring af slutlys kræver to aux udgange på dekoderen. I NEM 652 stik er der kun en aux udgang, så separat styring af slutlys vil som minimum kræve at aux2 ledningen fra dekoderen loddes på printet.

Klaus
MBRrail
Stationsforstander
Indlæg: 92
Tilmeldt: 22 jul 2013, 11:10
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Sønderborg

Re: PIKO BR 146.2 #59547

Indlæg af MBRrail »

Tillykke med maskinen :)
Jeg er lykkelige ejer en Hector 241 også fra PIKOs Expert serie.
Men jeg havde ingen problemer da jeg skulle pille overdelen af mit lok :)
så det er nok din model der har lidt personlig ;)
Mvh Marc
Epoke IV-VII DSB, NSB, ÖBB, DB, PKP, Samt diverse eupæriske private operatører
jhcn
Lokomotivfører
Indlæg: 287
Tilmeldt: 31 aug 2011, 09:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Lystrup, nord for Århus

Re: PIKO BR 146.2 #59547

Indlæg af jhcn »

MBRrail skrev:Tillykke med maskinen :)
Jeg er lykkelige ejer en Hector 241 også fra PIKOs Expert serie.
Men jeg havde ingen problemer da jeg skulle pille overdelen af mit lok :)
så det er nok din model der har lidt personlig ;)
Hvilket nummer har den version præcis? Altså 241.xxx?
Henrik

Kører digitalt med en CS2, 3-skinne, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk. Mangler plads - og penge - til en opstillet bane...
MBRrail
Stationsforstander
Indlæg: 92
Tilmeldt: 22 jul 2013, 11:10
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Sønderborg

Re: PIKO BR 146.2 #59547

Indlæg af MBRrail »

jhcn skrev:
MBRrail skrev:Tillykke med maskinen :)
Jeg er lykkelige ejer en Hector 241 også fra PIKOs Expert serie.
Men jeg havde ingen problemer da jeg skulle pille overdelen af mit lok :)
så det er nok din model der har lidt personlig ;)
Hvilket nummer har den version præcis? Altså 241.xxx?
Jamen det er 241.007 "Bond" jeg har til at køre mit Van Dieren bloktog :)
Mvh Marc
Epoke IV-VII DSB, NSB, ÖBB, DB, PKP, Samt diverse eupæriske private operatører
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: PIKO BR 146.2 #59547

Indlæg af Søren »

Hvis man er til 2-skinne, så vælter det med dem på Ebay:
http://www.ebay.de/sch/i.html?_odkw=595 ... &_from=R40

Der er også et par stykker til 3-skinne:
http://www.ebay.de/sch/i.html?_odkw=PIK ... 9&_sacat=0

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar