Forskellige fabrikater

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
Fyrmester
Stationsforstander
Indlæg: 59
Tilmeldt: 14 feb 2012, 13:18
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Gjerlev, Randers

Forskellige fabrikater

Indlæg af Fyrmester »

Jeg kender kun til Märklin, og jeg ved godt der findes andre produkter, men jeg har aldrig kigget andre veje end Märklin. Derfor vil jeg gerne vide lidt mere...

Kan man sætter nogle generelle ord på de forskellige producenter? (fx: Roco, Hobbytrade, Lima, Fleischman, Heljan).

Er kvaliteten lige god?

Er nogle fabrikater mere detaljerede end andre? (H0 skala).

Er de ovennævnte fabrikater "aktive" - jeg vil helst købe nye tog.

Kan man stille for mange spørgsmål? :)
Jimmyoldtimer
Trafikelev
Indlæg: 24
Tilmeldt: 12 aug 2011, 14:11
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Viby Jylland
Kontakt:

Re: Forskellige fabrikater

Indlæg af Jimmyoldtimer »

Roco laver nogle rigtig gode velkørende maskiner,men det gør Hobbytrade også,til AC og DC brug,du må ind til den nærmeste forhandler!
i Aarhus er der
Finn Lekbo i Tranbjerg http://www.felixteam.dk/index.htm
,og JK Modelbane forretning på Silkeborgvej http://www.jkmodel.dk
,der jo også Hobbykæden i Ålborg http://www.hobbykaeden.dk/
og Tim's Floorball og modeltog i Frederikshavn http://www.timsfloorballogmodeltog.dk/
MVH
Jimmy

Besøg min hjemmeside:
www.jimmyoldtimerstogside.dk

B og G Modeljernbaneklub:
http://www.bechers.dk/train/
Skovsøekspressen
Godsforvalter
Indlæg: 136
Tilmeldt: 03 aug 2011, 09:37
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Forskellige fabrikater

Indlæg af Skovsøekspressen »

Når jeg kigger på de stigninger der kommer på min kommende bane (2,2 %), så kigger jeg mest på Märklin og Roco. Det er bundsolidt og fungerer bare. Märklins N-maskiner og Rocos MY kan sagtens klare mosten og skal nok komme frem, næsten lige meget hvad der bliver hægtet bagefter.

Heljans trækkraft er også helt ok. Både E-maskinen, P-maskinen (første udgave) og Pr-maskinen er helt fine. Dog skal der holdes lidt øje med E-maskinen, da den stiller krav om et godt lagt spor.

Jeg er fx bekymret over Hobbytrades D-maskine og MT, også ud fra hvad jeg har hørt fra andre. En mulighed var fx at lægge noget mere vægt ind i D-maskinens førerhus. Stigninger og for mange vogne er ikke disse maskineres livret. Men de er flotte. Og man indretter dem så bare til et passende brug på modelbanen. Men Hobbytrades S-maskine, som er den senest udgivne trækkraftmodel, ser meget ud til at fungere som Heljans maskiner. Den vil være sårbar over for støv og snavs på sporet, men det gælder det meste trækkraft. Og den er f..... flot. Den burde faktisk vinde en pris. Det tegner godt hvis der også skulle falde en H-maskine og en R-maskine af på et tidspunkt :D

Lima ville jeg ikke røre, det er fra en anden tid og kat slet ikke måle sig med det niveau der er i dag. Jeg korser mig nogen gange, når jeg ser hvad en brugt Lima MZ kan ende i på internetauktion, det kunne man næsten få en langt bedre Roco eller Hobbytrade MZ for ... :o

Da jeg kører AC, valgte jeg at gå af med min Tog og Tekno MH. Den fungerede ikke på mine K-skinner, selv efter at have fået en sevicering. Den fungerer bedst på C-skinner. Så her blev der satset på Märklins Traktor 1 i stedet for, den fungerer bare helt efter bogen. Var den MH kommet ud med hjul i den rigtige størrelse fra starten, var der ikke disse problemer på K-skinner. Til DC skulle den fungerer helt fint.

Mvh
Claus
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Forskellige fabrikater

Indlæg af moppe »

Fyrmester skrev: Kan man sætter nogle generelle ord på de forskellige producenter? (fx: Roco, Hobbytrade, Lima, Fleischman, Heljan).
Er kvaliteten lige god?
Der findes et hav af fabrikater. Langt de fleste leverer materiel af høj kvalitet.

Min personlige favorit er Roco, de har gennem snart 40 år forfinet deres egen motor så den i dag er uovertruffen i både analog og digital drift. Deres lokomotiver har sat referencen for trækkraft og køreegenskaber, sammenholdt med et næsten lydløst drev. På søndag vil du se at en stor del af lokomotiverne på banen netop er fra Roco.

Fleischmann og Roco er i dag samme firma, med 2 brands. Fleiscmann har haft svært ved at indføre nyt teknik og nogle modeller kører stadig med en tussegammel motorkonstruktion.

Hobbytrade laver superflotte maskiner i høj kvalitet. Men eksempelvis deres MZ her kun træk på 4 aksler mod 6 på Roco's. Reservedelssituationen på Hobbytrade produkter er også ukendt, vi havde en MZ der knækkede en vital del og den kunne man ikke få. Kun fordi en butik havde nogle rester af lokomotiver på lager, kunne vi få maskinen på skinner igen.

Heljan satte standarden for nyt dansk materiel da de kom med MY og MX. Inden da havde de udgivet MS lyntog og IC3. IC3 var et samarbejde med KE Leg og en ret ringe kvalitet. Det er de kommet over med de nye udgaver. Specielt deres MO er i mine øjne et hit. Den motorvogn har kørt alle typer tog i hele Danmark.

Både Hobbytrade og Heljan har begge haft deres genvordigheder med diverse damplokomotiver.

Lima var engang producent af en masse billige plastictog i lav kvalitet. I dag er de en del af Hornby Gruppen der omfatter Hornby, Lima og Rivarossi som de kendteste mærker. Det er i dag i god kvalitet, i mine øjne ikke på højde med Roco, men meget bedre end dengang Lima var nærmest eneste alternativ til Märklin.

I Danmark er der også Tog&Tekno der har lavet MH rangerlokomotivet.

Et mærke du nok ikke kender er PIKO. Du kan lige så godt lære det at kende, for de kommer til at tage mere og mere af markedet. Det er det eneste af de store producenter der ikke har været "på ..." rent økonomisk gennem de sidste 10 år. De arbejder med 3 kvaliteter. Classic der er på fuld højde med Roco/Fleischmann/Märklin og prisen er også høj. PIKO indførte først Hobby serien, der er billige tog, hvor alle kan være med. Kvaliteten er ikke den bedste på lokomotiverne, specielt ikke, når man er vant til Roco kvalitet. Vogne og bygninger Hobby serien er derimod alle pengene værd. PIKO har indført en ny serie kaldt Expert og det er den der kommer til at sætte sig på markedet. God kvalitet, gode køreegenskaber og lyssætning der ligner noget fra langt dyrere produkter. Jeg har selv købt nogle vogne fra Expert serien, til trods for en noget lavere pris end lignende vogne fra eksempelvis Roco er det svært at se forskel.

Derudover er der mærker som Brawa, Gutzold, Electrotren, LS Models, Sachsicher Waggonbau, Märklin/Trix, JPK modeller, Liliput, Lenz og alle dem jeg ikke lige har husket.

Klaus
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Forskellige fabrikater

Indlæg af moppe »

Skovsøekspressen skrev: Lima ville jeg ikke røre, det er fra en anden tid og kan slet slet ikke måle sig med det niveau der er i dag. Jeg korser mig nogen gange, når jeg ser hvad en brugt Lima MZ kan ende i på internetauktion... :o
Nyt Lima materiel af i dag fejler ikke noget.

Klaus
(som for øvrigt syntes at Hobbytrade MT er en vidunderlig maskine)
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Forskellige fabrikater

Indlæg af Søren »

Hej Søren
Fyrmester skrev:Jeg kender kun til Märklin, og jeg ved godt der findes andre produkter, men jeg har aldrig kigget andre veje end Märklin. Derfor vil jeg gerne vide lidt mere...
Kan man sætter nogle generelle ord på de forskellige producenter? (fx: Roco, Hobbytrade, Lima, Fleischman, Heljan).
Da jeg genstartede min hobby i 2006, kendte jeg også kun til Märklin. Derfor ilede jeg ud og købte et Märklin startsæt. Ret hurtigt ville jeg dog mere og jeg købte lidt flere skinner. Så var det, at jeg begyndte at se mig om efter nogle ligesindede og fandt herved nogle klubber i Østjylland. De kørte allesammen med alt andet end Märklin (dvs. 2-skinne) - det kunne jeg ikke forstå, for jeg mente Märklin var ypperste kvalitet. Ret hurtigt stod det klart for mig, at alle de andre fabrikater er lige så god kvalitet. Jeg begyndte at forelske mig i modeller fra andre producenter og jeg indså, at der var en tendens til, at mine Märklin-lokomotiver ville komme i mindretal (jeg havde på det tidspunkt kun en fem - seks stykker). Her var det, at jeg valgte at skifte til 2-skinne-drift. Simpelthen fordi udvalget var så meget større på den anden side af hegnet.

Nuvel, der er mange producenter som også producerer til Märklin, jeg besluttede at skifte alligevel, for når det eneste Märklin jeg havde, var fem lokomotiver og skinnerne, hvorfor så låse mig selv til én producent af skinner. Jeg valgte at skifte til 2-skinne. Derved fik jeg også adgang til hele udvalget af 2-skinne spor og materiale. Kort fortalt, hvis jeg ikke har tænkt mig at købe primært Märklins lokomotiver, modeller som jeg også kan få fra andre leverandører, så ser jeg ingen grund til at vælge 3-skinne. Dog vil jeg sige, at havde alle mine venner nu haft Märklin, så havde jeg nok fortsat med Märklin. Trods alt er det vigtigst for mig, at kunne køre sammen med vennerne.

I dag har jeg modeller, der primært stammer fra Roco. Det er supergod kvalitet - og det er supergod detaljegrad. Jeg har også materiale fra Hobbytrade, PIKO, Trix, samt vogne fra Märklin (hvor hjulene er skiftet). Der er standarder for alt, så det hele passer sammen uden problemer.

Du kan læse anmeldelser af forskellige produkter på min hjemmeside:
Roco Litra MY: http://www.bahnfan.net/post/2011/02/20/ ... rabag.aspx
Roco BR 155: http://www.bahnfan.net/post/2010/05/22/ ... s-155.aspx
Hobbytrade dobbeltdækkervogne: http://www.bahnfan.net/post/2010/09/06/ ... trade.aspx

Jeg vil godt tilslutte mig koret, hvor nutidens Lima ikke har nogle kvalitetsproblemer. Lima er et front-label for Hornby International, som er en af de største engelske producenter. Omfatter også Arnold, Jouef, Rivarossi og Electrotren. Populært kaldet "Limarossi" - i hvert fald i min kreds. :-) De producerer faktisk nogle interessante niche-modeller.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar