Skifter Trix-C

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Knuddi
Lokomotivfører
Indlæg: 236
Tilmeldt: 06 jan 2018, 10:45
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix-C
Geografisk sted: Vandel

Re: Skifter Trix-C

Indlæg af Knuddi »

Okay, Søren.

Hvordan styrer man så når der er tog tog på samme bane, tænker på de ikke kører op i enden på hinanden.

Mvh Knud
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Skifter Trix-C

Indlæg af Søren »

Knuddi skrev: 12 feb 2018, 15:49Hvordan styrer man så når der er tog tog på samme bane, tænker på de ikke kører op i enden på hinanden.
Der findes sådan et mægtig smart koncept der hedder signaler... ;-)

Du har nogle muligheder for signaler på din modeljernbane:

1. Signaler og tilbagemelding. Din Central Station kan styre signalerne baseret på tilbagemeldingen så togene ikke kører sammen. Togene vil standse fordi der mangler strøm i sporet når signalet er på rødt.

2. Signaler, tilbagemedling og bremsemoduler. Din Central Station kan styre signalerne baseret på tilbagemeldingen. Togene vil standse pænt fordi bremsemodulet standser toget når signalet er på rødt. Dette giver en flot opbremsning. Bremsemodulerne koster alligevel en del kroner. På strækninger hvor togene ikke kan ses, kan du med fordel blot benytte strømløse sektioner.

3. Udelukkende tilbagemelding. Signaler er kun til pynt. Din Central Station kan styre togene baseret på tilbagemeldingen, men kun fordi den ved hvilke tog der kører hvornår. Signalerne skifter fra rød til grøn (eller hvordan de nu kan), men har ingen reel funktion. Togene standser fordi Central Stationens automatik siger at de skal.

Denne løsning er meget nem at lave, da tilbagemeldingen er nem at montere. Jo flere tilbagemeldinger du kan få fra anlægget jo bedre. Løsningen er dog ikke så fleksibel som de to andre, da du er afhængig af at din Central Station til enhver tid styrer togene. Du kan dog godt inddele din automatik i flere dele, så du kan slå automatikken fra i dele af anlægget. Således kan du lege med et tog, mens din Central Station styrer de andre. Der er alligevel nogen legeværdi i løsningen. Hos alle tog der kører manuelt, skal lokoføreren selv huske at standse for signalerne. Du kan evt. vælge at indbygge strømløse stykker efter signalerne, så hvis et tog løber forbi et rødt signal (en uopmærksom lokofører), så standser toget alligevel.

Det er blandt andet sådan at mit anlæg pt. er bygget op.

4. Computerstyring. Computeren ved hvor togene er henne og kan sørger for de ikke kører sammen. Basalt set det samme som punkt 3, men med den ekstra fordel at computeren kan være mere fleksibel. Princippet er dog det samme.

Nu ved jeg ikke hvor crazy du har tænkt dig at gå i starten, men du kan f.eks. starte med punkt 1 og bygge videre. Det er altid muligt at opgradere løsningerne som du bygger videre. Märklins signaler har umiddelbart indbygget alt hvad du skal bruge til punkt nr. 1. Dvs. du kan tage signalet ud af kassen og komme i gang. Det betaler du lidt for, men min erfaring er at du rammer samme pris hvis du skal opnå det samme med andre signalsystemer. Prisen er blot spredt ud på flere komponenter.

Du kan læse mere om Märklins signaler her: http://maerklin.de/signale

Der findes mange producenter af signaler, og hvis du ønsker danske signaler, så kan du passende kigge på signalerne fra Togcenter Gentofte. Jeg synes de er pæne. Selv kører jeg med tyske signaler, så det er smag og behag. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Knuddi
Lokomotivfører
Indlæg: 236
Tilmeldt: 06 jan 2018, 10:45
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix-C
Geografisk sted: Vandel

Re: Skifter Trix-C

Indlæg af Knuddi »

Ok Søren.

Hvis jeg vælger Danske signaler fra Togcenter, skal jeg så have denne fætter her?

TCG 20 DIGITAL SIGNAL MODUL MÄRKLIN DIGITAL

vh Knud
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Skifter Trix-C

Indlæg af Søren »

Hvis du læser beskrivelsen på hjemmesiden så står der (desværre kan man ikke linke til produktet):
"Signalmodulet TCG20 er en digital signalstyring, beregnet til at styre serien af danske signaler fra Togcenter Gentofte."

Så ja, jeg vil umiddelbart antage, at du kan bruge den.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Knuddi
Lokomotivfører
Indlæg: 236
Tilmeldt: 06 jan 2018, 10:45
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix-C
Geografisk sted: Vandel

Re: Skifter Trix-C

Indlæg af Knuddi »

Træls, når jeg gerne vil lave mit anlæg trådløs.

Mvh Knud
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Skifter Trix-C

Indlæg af Søren »

Der er jo intet som forhindrer dig i at tappe strømmen til dekoderen der hvor dekoderen er placeret i anlægget.

Helt basalt behøver du kun 2 ledninger ud fra centralen. Alt andet kan klares lokalt i anlægget med minimalt træk af kabler.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar