Jeg har tidligere benyttet Scarm, men efter at det er begyndt at koste penge, så har jeg kigget mig om efter andre programmer.
Når man alligevel skal ud og betale for det, så er der mange andre på markedet. Jeg synes Wintrack er det bedste bud der findes, det koster, men det er bestemt pengene værd. Du får alt hvad du har brug for. Wintrack har også nogle gode hjælpefunktioner, der kan beregne hvilke sporstykker der skal benyttes til at fylde et hul i planen. Det er en meget nyttig funktion.
Scarm koster ikke nær så meget, men kan heller ikke nær så meget.
WinTrack koster ca. 800 kr.
Scarm koster ca. 270 kr.
Scarm kan du bestille fra deres hjemmeside
https://www.scarm.info/index.php?page=e ... icense_key
Wintrack kan bestilles gennem din forhandler (via Viessmann). Du kan også bestille det fra deres hjemmeside, men det er en noget omstændig process hvor programmet skal fremsendes på CD-ROM (hvem har overhovedet sådan noget mere?) osv. Det kan ikke downloades og låses op med en tekstnøgle. Desværre.
Hvis du ikke skal planlægge med andet end Märklins skinner, så kan din forhandler også bestille Wintrack gennem Märklin varenummer 60521.
Bemærk!I Märklin-versionen kan du kun benytte Märklins spor (K, C, Z og Trix C). Du kan ikke benytte spor fra andre producenter. Der er ingen yderligere begrænsninger.
Hvis du en dag får brug for at benytte andre sporsystemer, kan du betale Wintrack for en nøgle/opdatering der låser de resterende sporsystemer op.