Spor H0 eller N?

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Banemand
Stationsforstander
Indlæg: 77
Tilmeldt: 04 jan 2019, 23:27
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Geoline + PIKO A

Spor H0 eller N?

Indlæg af Banemand »

Nu hvor jeg har fået testet(og stadig tester :) ) styringen af min testbane med Rocrail + z21, er jeg gået i gang med at tegne sporplaner til det der skal blive den rigtige bane.

Og jeg må jo nok erkende, at det bliver rigtig svært at få plads til den bane jeg gerne vil have, med den plads der er til rådighed. Jeg har derfor overvejet, om jeg skal skifte fra H0 til N, for dermed at få ca. den dobbelte plads til rådighed.

Jeg antager, at styringen er fuldstændig den samme, uanset hvilken størrelse skinner og tog der tilkobles z21. Jeg tænker også, at udvalget af både skinner, tog og "landskabsting"(huse, biler mv.) er noget mere begrænset i størrelse N, i forhold til H0.

Men er der ellers nogle ting jeg som begynder bør være opmærksom på, i forhold til at "konvertere" til størrelse N?
ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af ErikL »

Hejsa

Først skal siges at jeg nok have valgt H0 hvis pladsen tillod det men det gør den ikke hvis jag skal have noget brugbart.

1. Styring er fulstændig ens, dog vil der være flere funktioner på mange lokomotiver som røg/damp og elektrisk afkobler mm.
Jeg benytter samme dele som dig til min styring.

2. Huse tilbehør mm er der et bredere udvalg i H0 men min opfattelse er at N er kommet godt efter det de sidste år. jeg mangler ikke noget.

Jeg lavede mit første skud med Fleishmann det kørte ikke godt, nok min manglende viden. Nu er jeg startet forfra i Minitrix og det fungere perfekt det som jeg har testet på en del måneder ingen problemer.

For at undgå issues med tog som stopper har jeg 2 regler, alle sporskifte er med ledene hjertestykke, og alt som giver mening er med flex skinner. Derfor har jeg tilgang for hver 2 flex skinner (1,5 meter) og det kører perfekt.

Men får en fin bane med 2 skygge og flot station, med faller biler og det hele.

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

SteamPunkLolcat
Godsforvalter
Indlæg: 103
Tilmeldt: 02 okt 2011, 15:27
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Peco code 75
Geografisk sted: Haderslev

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af SteamPunkLolcat »

Faktisk får du fire gange så meget plads med N, fordi du skal gange op både i længden og bredden:-) Otte gange hvis du tager højden med.

Din z21 er ligeglad med hvilken størrelse du kører, den skal bare kunne snakke med dekoderen i lokomotivet. Hvis du køber ældre digitalt materiel, så skal du være opmærksom på at det kan være en ren FMZ eller Selectrix dekoder der sidder i og den skal skiftes inden det vil virke med din z21. Senere begyndte Fleischmann og Minitrix at bygge dekodere i der også kunne snakke dcc og dem burde der ikke være problemer med.

Udvalget i de forskellige ting er mere begrænset end i H0, men mange producenter har N i deres program.

Skinner: Fleischmann, Minitrix, Kato og Peco laver skinner til N. Der er også flere andre amerikanske producenter. Peco skinnerne er code 55 og noget flottere og slankere end de andre producenters.

Rullende materiel: Fleischmann og Minitrix har et stort program, men mest tysk. Brawa laver spor N og har også lidt danske ting. Hvis du har lyst til at bygge selv, så kan du få overdele til forskellige danske maskiner på shapeways, som passer oven på industri-modeller.

Huse: Der findes en masse fra de forskellige producenter, men igen mest tysk.

Biler: Det ved jeg ikke, men det kan andre sikkert svare på.

Landskabsting: Der findes masser.

Hvis du har kæmpe store hænder eller dårligt syn ville jeg nok fraråde at gå ned i størrelse, men ellers så bare klø på :-)

MVH Morten Strårup

K.P.E.V i Sønderjylland og Nordslesvig 1908 - 1914. DSB epoke 3. Min egen fantasibane: Det Kongelige Sønderjydske Jernbane Selskab KSJS fra '20 til '85. Råstoftransporter via jernbanen.

Yngste deltager i Peters garage. - Medlem af MERG.

boholm
Godsforvalter
Indlæg: 102
Tilmeldt: 14 mar 2013, 23:03
Digital: Ja
Scale: N

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af boholm »

Hvis du har tid og mulighed, så besøg DMJUs udstilling i Tåstrup her sidst på måneden. Her udstiller N-Modulgruppen og dens "kumpaner" med et rimeligt stort modulanlæg. Her vil du opleve, at det med N egentligt ikke er så slemt. Jo, alting er småttere, men ellers er problemstillingerne de samme som for H0 - undtaget lige det med pladsen ;-)

Jeg kører selv N og har gjort det siden dreng. Min tilgang til hobbyen er at få lavet bane og tog, der er virkelighedstro. Dette inkluderer forbilledlige togstammer. Og det er lettere i N. Detaljerne er mere grove - men ikke afskrækkende. Litreringerne på togene er faktisk til at læse - FYI.

Jeg har lavet en lille online bog om N, som du kunne læse. Den er ikke helt færdig, men det opdager du nok ;-)

http://www.jernhesten.dk/Modeltog/index.htm
MVH
Bo Holmqvist

Et N-site: http://www.jernhesten.dk
Mine tog-billeder : http://www.holmqvist.dk/Billedgalleriet/index.htm
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af Søren »

boholm skrev: 20 mar 2019, 09:03men ellers er problemstillingerne de samme som for H0 - undtaget lige det med pladsen ;-)
Min erfaring fra spor Z er at pladsen er et problem uanset størrelse. :-) Mer' vil ha' mer', sådan er det bare.. :-) Mindre modeller gør det selvfølgelig nemmere.

Det er min opfattelse at spor N programmet er fint udbygget og du kan opnå de ting du gerne vil - især hvis du kører tysk forbillede.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Banemand
Stationsforstander
Indlæg: 77
Tilmeldt: 04 jan 2019, 23:27
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Geoline + PIKO A

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af Banemand »

Tak for jeres tilbagemeldinger. Jeg vil bestemt prøve at prioritere den udstilling i Tåstrup; uanset om jeg ender med H0 eller N er det jo en god lejlighed til at blive klogere.

Omkring forbilleder og virkelighedstro gengivelse er jeg nok også her på begynderstadiet. Jeg synes det er sjovt at køre med en MY'er, for sådan en har jeg jo set og kørt med som dreng. Men jeg synes også det kunne være sjovt at køre med en krokodille, for lige netop dét lokomotiv har et eller andet sted været drømmen siden jeg læste mit første Märklinkatalog en gang sidst i 70'erne. Så jeg tror min bane bliver sådan lidt "fusions-epoke". Jeg kan ikke umiddelbart se mig selv, kæle for detaljer med den helt rigtige patinering af sporene, eller blive begejstret for en Grassmaster :) Derimod er jeg meget facineret af Andres Linderholms bane i 6 plan, som han lige hejser ned fra loftet.

Måske jeg bare skal have løbet "modelbanehornene" af mig :lol: Dengang jeg startede min "karriere" som hifi-entusiast startede jeg i hvert fald også med et "rutchebane-anlæg". I dag kæler jeg for at få de sidste detaljer på plads :D
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af moppe »

Hvis du kommer til Tåstrup kan du højst sandsynligvis på standen hos Roco og Fleischmann se forskellen på en T2000 containerbærevogn i skala n og H0.
Der kommer - så vidt jeg er orienteret - T2000 vogne i begge størrelser.

Der bliver også god mulighed for at se på anlæg i begge skala.


Klaus
Banemand
Stationsforstander
Indlæg: 77
Tilmeldt: 04 jan 2019, 23:27
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Geoline + PIKO A

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af Banemand »

Jeg var på udstillingen i Tåstrup i søndags, og fik her kigget på de forskellige størrelser. Og det gav da noget at tænke over.

Størrelse N er altså ikke ret stort, og selv om der blev kørt på en ret stor bane med mange forskellige tog, synes jeg ikke helt det havde samme "feeling" over sig som H0. Det virkede også som om det måske var knap så driftsikkert. Der var i hvert fald flere tog der skulle "håndtrækkes" i gang, men måske det mere skyldes strømtilførslen i banen, eller slidte skinner. Et langt tog med to schweitziske loks og en masse tyske vogne, syntes at afkoble tilfældige antal vogne tilfældige steder på banen på tilfældige tidspunkter. Men nu stod jeg også en del tid og studerede netop dette anlæg, så måske jeg ville have oplevet det samme ved en H0-bane.

Jeg var også forbi Roco-standen et par gange, men jeg fik aldrig øje på en T2000 hverken i H0 eller N.

Og så så jeg en del på en lille bane i størrelse TT, og det synes jeg faktisk var en ok størrelse, hvor man stadig kan fornemme et lokomotivs størrelse og pondus, selv i model. Men TT er 1:120, så der er jo ikke så meget mere plads at gøre med i forhold til H0, og mon ikke udvalget i størrelse TT er endnu mere begrænset end til N?

Indtil videre tror jeg at jeg bliver ved H0. Så må jeg tilbage til sporplanlægningsprogrammet og se hvad der kan lade sig gøre.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af moppe »

T2000 i skala n glimrede med sit fravær........

T2000 i skala H0 stod i glasmontre til venstre og en del af tiden bagefter BR 103 (kameralokomotiv).

I skala n vil man typisk køre med store lokomotiver og halvlange tog.
Hvis man vælger H0, skal man lære at elske en” rote brummer” og en V100 (eller en Scandia skinnebus og et MT lokomotiv, de tyske modeller er bare meget lettere at få fat i) og så ellers bygge sig en lille sidebanestation. Det fylder ikke mere end en hovedlinje i skal n.


Klaus
Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 275
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Spor H0 eller N?

Indlæg af Godsbanen »

Jeg kører selv H0 og synes det er en dejlig størrelse. Selvom det er robust og stabilt kommer man næppe uden småproblemer og drillerier, der skal fikses før alting kører, som det skal. Jeg tænker her på strøm/kontaktproblemer visse steder på banen. Afsporings/afkoblingsproblemer enten pga. skinner, der lige skal rettes til eller kombinationer af vogne, lokomotiver, koblingstyper der skal justeres eller udskiftes.
Besvar