Skinner i højden?

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
Finn1956
Stationsbetjent
Indlæg: 35
Tilmeldt: 14 apr 2017, 19:53
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Vejle

Skinner i højden?

Indlæg af Finn1956 »

Så er jeg her igen med et spørgsmål til gode mennesker, der har fantastiske programmer, erfaring, viden osv. til at "regne" kredsene rigtigt ud.
Jeg arbejder med Märklin og er ved at komme op i højderne, dvs. niveau 2 og skal til at lave landsbyer, bjerge, broer mv. heroppe.
Så nu vil jeg gerne have, det hele bliver smart og samtidig ser realistisk ud.

På vejen op efter en højrestigning har jeg indsat på 1. lige strækning efter et højresving et almindeligt højre sporskifte og venstreudlignet med skinne 224, så jeg får en parallelstrækning til yderbanen. Skinner 88 og 72 både på yder- og inderbane.

Denne parallelstrækning skal så føre ad først 4-5 lige skinner og så gennem en almindelig højrecirkel ind til en landsby med lidt bjerge.
Så langt så godt.

Se nu skal jeg jo også tilbage igen. Altså en omgang rundt i landsbyen i cirklen og videre ud ad skinner, som inkluderer en jernbanebro, og hjem til ovennævnte stigning, men OGSÅ, så jeg kan svinge til højre igen og komme ud på yderbanen ned modsat af den vej, jeg kom op.
Er det klart, det her?

Hvordan fikser jeg den? Hvilke skinner kan bruges? For mig ser det ud som om, der skal nogle krydsspor til.
Når jeg spørger på den måde, er det fordi, jeg ikke kan komme rundt om hele banen med lethed, hvorfor tingene skal forberedes "udenfor banen", så det passer sammen een gang for alle, når jeg bygger.

Så hvis nogen har nogle gode ideer, måske skitserer numrene på skinnerne, så ville jeg være superglad.

Niveau to skal endvidere forberedes til muligvis et niveau tre, så jeg kan komme endnu højere op. Måske ad en spiral gennem et bjerg.

mvh

Finn
Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 275
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Skinner i højden?

Indlæg af Godsbanen »

Jeg brugte selv et program der hedder Scarm til at lave sporplaner, men der er andre programmer lige så gode eller bedre. Uden en form for skitse eller tegning er det svært at hjælpe. Tænker du på noget med en vendesløjfe eller noget i den stil?
ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Skinner i højden?

Indlæg af ErikL »

Hejsa

Tror du skal give wintrack et skud, der kan du lave en test med 3D og se hvordan det ser ud.

Det er meget nemmere for dig når du kan prøve dig frem. Det er meget svært at visualisere det du tænker på :)

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

Besvar