Nye koblinger

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
erikit
Trafikelev
Indlæg: 15
Tilmeldt: 13 jun 2019, 22:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Nye koblinger

Indlæg af erikit »

Efter hjemkomst med mange skinner kunne jeg ikke lade være med at lave en lille bane på stuegulvet.
Jeg har købt Heljans My og Mz, samt en del person/godsvogne. De skulle prøves.

Jeg startede med My og personvogne. Heljan koblinger gør at der kommer en meget stor afstand mellem lokomotivet og vognene. Det ser ikke godt ud. Det må der gøres noget ved.
Jeg har læst en del om koblinger, men ikke fundet noget der gør at det skal være den type koblinger frem for en anden. Jeg har bl.a. læst MY187 oversigt over koblinger.

Mit spørgsmål er hvilken type kobling skal jeg vælge?
Det bør vel være en kortkobling?

Med venlig hilsen
Erik
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Nye koblinger

Indlæg af moppe »

Heljan har ikke lavet en MZ....


Klaus
erikit
Trafikelev
Indlæg: 15
Tilmeldt: 13 jun 2019, 22:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Nye koblinger

Indlæg af erikit »

Hej Klaus
Jeg havde lidt for travlt. Det var en slåfejl. Det skulle selvfølgelig være Mx.
Med venlig hilsen
Erik
Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 275
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Nye koblinger

Indlæg af Godsbanen »

Jeg har selv nogle Heljan My og Mx. I mange tilfælde er man nødt til at leve med synet af for stor afstand mellem lokomotiv og efterfølgende vogne fordi man ellers får problemer i kurver og stigninger/fald. I de tilfælde hvor jeg har kunnet gøre afstanden mindre mellem lokomotiv og vogn, har det været ved at have kortkobling på vognen, især korte godsvogne. På længere vogne kan det ikke altid lade sig gøre.
Jeg kører med Märklin C skinner.
erikit
Trafikelev
Indlæg: 15
Tilmeldt: 13 jun 2019, 22:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Nye koblinger

Indlæg af erikit »

Hej Godsbanen
Tak for dit svar. Jeg kører 2 skinnedrift.
Erik
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Nye koblinger

Indlæg af Søren »

Koblinger er meget individuelt og et spørgsmål om præferencer indenfor udseende og funktion. Det er næsten religion. Der er INGEN bedste kobling, kun folk med meninger. Her får du én af slagsen. 😉

Listen du har læst er er sammenkog af flere udtalelser fra forskellige folk. Jeg har skrevet nogle af dem.

For at du ikke skal alle koblinger igennem, så vid at de fleste benytter følgende (rækkefølgen er uden betydning):

- Fleischmann Profi
- Roco kortkobling (ofte på passagervogne)
- Roco Universal
- Märklin kortkobling

Cirkus det. Resten af markedet er tomat tomat med henblik på funktion og udseende.

Her er hvad jeg gør, og hvorfor:
Jeg benytter Roco Universal på alle lokomotiver og godsvogne. Det gør jeg fordi den kobler ufattelig let og hver eneste gang. Selv helt små lette godsvogne kobler let. Det er vigtigt for mig. Koblingen kobler nogenlunde tæt (ca 3 - 4 mm mellem pufferne). Den fungerer med afkoblingsskinner, hvis det er vigtigt. Den kan desuden koble med både Märklins og ESU kortkobling og koblinger der følger A-standarden (de fleste gængse bøjlekoblinger). Det gør at du kan udskifte koblinger i dit eget tempo.

Til passagertog benytter jeg pt. diverse forskellige. Tidligere var det Roco kortkobling, men jeg synes ikke om dens udseende (min personlige mening). Kort afstand mellem passagervogne er vigtig for mig, så Roco Universal er ikke god her. Den fungerer, hvis du kan leve med afstanden på 3 - 4 mm.

Märklins kortkobling kobler meget tæt (2 mm mellem vognene) jeg tilstræber at benytte den til passagervogne, men den kan give problemer. Jeg har oplevet det så tidligt som ved 515 mm radius (ofte kaldet R3) på nogle Tillig vogne. Det er bestemt ikke for alle vogne. Ved store radier er det ikke et problem, men så generøs plads har jeg altså ikke.

Lige pt. tester jeg PIKOs faste (men delbare) kortkobling. Det er ikke en kobling i ordets forstand, den er beregnet til tog der ikke skal skilles ad mens du bruger dem. Den kan dog deles nemt når tingene skal pakkes ned. Den kobler uhyre tæt og virker med alle mine passagervogne. Den er ikke så kendt så her er et link: https://www.piko-shop.de/index.php?vw_t ... ame=detail

For passagervogne der ikke er fra Märklin eller Trix har mine passagertog ofte følgende konfiguration:
Roco Universal i enderne (til lokomotivet) og PIKO kortkobling mellem vognene. Det fungerer glimrende.

Fleischmann kobler også meget tæt, men den yder modstand, så du skal enten hamre vognene sammen eller hjælpe med hånden. Jeg synes det er irriterende, så den undgår jeg helst.

Du vil måske også støde på Kadee. Den bliver af og til nævnt pga. dens lille størrelse, hvilket for mange er realistisk. Kadee er en model af en amerikansk automatkobling og derfor lige så realistisk på vesteuropæiske tog som alle de andre koblinger ovenfor. Den er desuden designet til vogne uden puffer og derfor slet ikke en kortkobling. Den flekser i hovedet og er derfor ikke egnet til vores NEM skakter der forudsætter at koblinger danner en fast trækstang når de er låste. Kadee kan bringes til at virke, jeg synes ikke det er besværet eller pengene værd. For at koble tæt skal du kombinere to typer, hvilket betyder at det ikke er ligemeget hvordan vognene vender på anlægget. Det bliver du træt af.

Som du kan se er der mange muligheder, køb nogle sæt af dem du finder interessante kandidater og se hvad der virker for dig.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

erikit
Trafikelev
Indlæg: 15
Tilmeldt: 13 jun 2019, 22:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Nye koblinger

Indlæg af erikit »

Hej Søren
Tusinde tak for dit udførlige svar.

Som tidligere skrevet har jeg blot lavet en lille bane på gulvet. Jeg vil hen på efteråret begynde opbygningen af en permanent bane. Derfor er det klogeste nok at vente med at tage hensyn til hvilke koblinger det er smattets at anvende.
Jeg vil endnu engang sige mange tak for de gode råd jeg har fået. Når banen er opbygget vil jeg købe forskellige koblinger og prøve mig frem med hvilke er bedst til mit forbrug.

Erik
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Nye koblinger

Indlæg af moppe »

Hvis de nye koblinger skal være kortkoblinger vil jeg anbefale enten Fleischmann profi, eller Roco universal.

Profi er dog ikke gode venner med en eventuel sneplov på Heljan maskiner og så skal der kræfter til før den kobler sammen. Den ser til gengæld pæn ud :-)

Universalkortkoblingen fra Roco kobler silkeblødt, jeg kender ingen andre industrikoblinger du kan gøre sådan her med:

Ulempen er en smule afstand mellem puffer som du også kan se på videoen.

Video er optaget på toppen af reolen derhjemme. Det er knægtens øst-V100 og DDR personvogne fra startsæt der udfører opgaven.

Klaus
Besvar