Arsenal-Lars skrev: ↑10 apr 2020, 10:23
Hej Carsten
Jeg har købt et par stykker af IC3, og tre dummy`er, på disse peger boogierne på den midterste vogn en smule opad, således at de yderste hjul ikke rammer sporet, er cirka 1 mm over svellen.
Ingen af de to forretninger jeg har købt af, har nævnt noget med ballast i de yderste vogne, for at tynge boogierne ned.
Begge forretninger siger at boogierne sidder forkert, siden de yderste hjul ikke rammer svellen, men det er ikke lykkedes mig at rette boogierne til efter deres forskrifter.
Mvh Lars
Jeg er ret sikker på, at det er skinnen du mener og ikke svellen.
Heljan har konstrueret FF-delen, så al vægt hviler på den inderste ende af hver fællesboogie, hvilket gør at den yderste ende af boogierne peger opad, som nogle af Jer rigtig nok har observeret. Den rette konstruktion havde selvfølgelig været, at alle delene (MF og FF) kunne hvile på boogiens midte, men det er nu engang ikke tilfældet.
At forhandlerne siger, at boogierne sidder forkert tvivler jeg på, med mindre at toget direkte er samlet forkert. Det er nok også derfor, at det ikke er lykkedes dig at rette boogierne til, for der er stort set ikke noget, som kan rettes eller justeres. Prøv med noget ekstra vægt i MF-delene, som jeg har beskrevet i mit første indlæg.
Den rigtige vægt i alle delene af IC3-eren har også betydning, hvis man vil køre med flere togsæt sammenkoblet. Risikoen er her, at en eller flere dele af den samlede togstamme simpelthen bliver trukket af sporet, når man kører rundt i kurver, specielt de mindre de af slagsen, hvis ikke man har den ekstra vægt i. Her skal så lige tilføjes, at brug af koblingstype også er af betydning for kørslen, og her tænker jeg på, om man kører med Heljans standardkobling eller om man kører kortkoblet.