Efter hvad jeg kan se gør den det samme som marklins l88, men måske tager jeg fejl.
Det gør du, den kan ikke S88-N, så du kan ikke forbinde den med de skærmede netværkskabler som du kan med enheder der supporterer S88-N. Den ser desuden ud til at arbejde med LocoNet, hvilket gør den helt og aldeles ikke-kompatibel.
Digikeijs DR4088GND supporterer S88-N og bør kunne benyttes til din CS2. Den supporterer, så vidt jeg kan se, også de ældre typer stik til fladkabler. Jeg vil dog fraråde at benytte disse stik, da du kan opleve forstyrrelser i tilbagemeldingen. Med netværkskablerne har du ingen problemer. Det er ganske almindelige netværkskabler.
Du kan formentlig godt forbinde ét enkelt modul med et fladkabel til din CS2, og så fortsætte med netværkskabler til resten.
Du kan også købe et S88 linkmodul (60883) og benytte netværkskabler direkte til din CS2. Det ville jeg selv gøre, det er den bedste løsning. Der er i øvrigt de første 16 tilbagemeldingsporte i linkmodulet, så du kan spare din Digikeijs i første omgang.
Jeg har ingen erfaring med brugen af Digikeijs. Vær opmærksom på, at det er et kopiprodukt, så der er ingen garanti for at det bliver ved med at fungere afhængig af hvad Märklin evt. måtte finde på at udvide systemerne med. Det er en teoretisk risiko, jeg tror ikke der kommer ændringer, men man ved aldrig.