Der er to ting der gør sige gældende, når man forsøger at trækket et tungt tog.
Den ene er motorens fysiske trækkraft. Den anden er adhæsionen.
Som regel er der aldrig problemer med motorens fysiske trækkraft. Med andre ord, det er sjældent at motoren (og hjulene) holder op med at dreje rundt.
Adhæsionen, er evnen til at overføre motorens trækkraft ned i skinnerne. Altså at "stå fast".
Ude i "den virkelige verden" kører man med stålhjul mod stålskinner, er der problemer med at stå fast har man (altså lige med undtagen at med er et togsæt hos DSB) mulighed for at puste sand ud mellem hjul og skinner, så man kan stå bedre fast.
Ved modeltog har man hæfteringe (gummiringe) på trækhjulene i stedet for sand. Jo flere hæfteringe, jo lettere har lokomotivet ved at overføre trækkraften ned i skinnerne.
Både "ude i den virkelige verden" og ved modeltog har vægten af lokomotivet også stor indflydelse på adhæsionen. Jo mere vægt, jo lettere han lokomotivet ved at overføre trækkraften ned i skinnerne.
Spørgsmålet er, hvad du oplever, ved de lokomotiver der ikke kan trække op gennem din helix. Er det hjulspin, eller motor der går i stå?
Ved treskinnedrift kan en fejljusteret slæbesko, skabe ekstra friktion (modstand) og i værste tilfælde løfte hjulene væk fra skinnerne.
Klaus