Kørsel med flere tog

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
kimj
Trafikelev
Indlæg: 14
Tilmeldt: 19 nov 2021, 15:54
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C-skinne

Kørsel med flere tog

Indlæg af kimj »

Hej

Jeg er ved at programmere min CS3+ så jeg kan køre med flere tog på en gang. Jeg har en del kontaktspor på anlægget, men hvordan undgår jeg at de kører sammen.
Jeg har set noget med blokke, hvor en blok er en strækning fra et sporskifte til næste sporskifte. Kan det være rigtigt at hele anlægget skal deles op i blokke som så bliver tændt og slukket fra en M84 dekoder, eller er der en smartere løsning ?


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4949
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Kørsel med flere tog

Indlæg af Søren »

Hejsa

CS3 opererer med "hjælpefunktionalitet" i anlægget, hvis du vil kører med automatik. Hjælpefunktionalitet er i form af enten strømløse stykker eller bremsemoduler.

Strømløse stykker er, som du er inde på, en m84 der slukker for strømmen i sporet, når toget skal standse. Det har den konsekvens at toget stopper forholdsvist hårdt og det ser ikke så fedt ud.

Bremsemoduler standser togene pænt, men tilfører lidt yderligere kompleksitet i kablingen, samt en øget udgift.

Typisk vil man have bremsemoduler på synlige steder, og m84 på de steder hvor det ikke gør noget at toget standser lidt hårdt.

I 3-skinne drift benytter man typisk Märklins bremsemoduler, som fungerer ved at sende jævnstrøm ud i sporet. Det får toget til at standse.

Ved 2-skinne drift kan man benytte Märklins bremsemoduler, men det er ikke så hensigtsmæssigt at installere på 2-skinneanlæg. Så her er det bedre at benytte ABC-bremsemoduler, som man kan bygge selv med 5 dioder i serie.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Besvar