Opbygning af hjemmebane

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Besvar
a62213
Godsforvalter
Indlæg: 116
Tilmeldt: 21 aug 2011, 20:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Opbygning af hjemmebane

Indlæg af a62213 »

Hejsa,

Fandens computer døde lige da jeg skulle til at poste mit indlæg, så må lave det igen!

Jeg har nu flere gange været i gang med at få lavet min modelbane, men aldrig kommet ret lang. Det har der altid været mange grunde til, men nu skal det være anderledes, nu skal banen bygges. Min datter er blevet så gammel at hun spørger hvornår fars tog skal ud og køre, og fruen har lovet et weekendophold når banen er færdig - 2 meget gode grunde til at komme igang igen!

Alle andre forsøg har været en endebanegård, fordi det ville give mig noget naturligt rangering, men jeg er kommet frem til, at jeg lige nu hellere vil have en rundbane, som kan passe sig selv så meget som muligt. Dette er også af hensyn til mine børn, at det vil være sjovere at se toget kører end at far fumle rundt. Mine ønsker til rangering må så ske på et andet anlæg til en anden tid.

Jeg har bøvlet lidt med hvordan jeg skulle kunne få skidtet til at køre selv, men med god hjælep fra Moppe (Klaus) og Speedy (Stig) er det lykkedes mig at forstå konceptet bag S88 busser og sporbesatsmeldere. Med WDP koblet til min Ecos, skulle det også gerne komme til at fungere.

Banen bliver som sagt en rundbane, enkeltsporet og med 3 spor på både den synlige og på skygge banegården. Derudover en pendulstrækning, til at give lidt mere liv. Jeg har 420cm x 90cm at gøre godt med, så banegården bliver omkring 2 meter lang ialt, dette betyder at det længste spor på banegården bliver lige lidt over 1 meter i alt. Jeg vægter det højere at have bare lidt strækningsspor, end bare en ren banegård. På pendulstrækningen regner jeg med at have en skinnebus køre fra A <-> C og en f.eks F-maskine med en enkelt vogn fra fabrikken/varelageret B <-> C. Pendulstrækningen er hævet ovenover skyggebanegården, men den del lige over banegården bliver flytbar, så jeg kan komme til ved evt. uheld. Den synlige banegård bliver lavet i 2 dele, så den også bliver flytbar. Planen er vedhæftet.

Jeg vil prøve at komme med updates når projektet skrider frem og selvfølgelig med billeder.

/Henrik
Vedhæftede filer
udkast.jpg
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af Søren »

a62213 skrev:Banen bliver som sagt en rundbane, enkeltsporet og med 3 spor på både den synlige og på skygge banegården. Derudover en pendulstrækning, til at give lidt mere liv. ... Planen er vedhæftet.
Jeg synes det er en dejlig simpel og lækker sporplan. Rundbane til trods, jeg deler din betragtninger i den forbindelse, men som du beskriver det, så synes jeg det giver god mening. Det er altid svært, at forsimple ens egne vilde planer, men jeg synes det er lykkedes rigtig godt for dig. Jeg tror du bliver super glad for den - og der er da fin plads på din station til rangering.

Hvilken epoke og land bygger du?

...og hvilket program har du tegnet sporplanen i?

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

a62213
Godsforvalter
Indlæg: 116
Tilmeldt: 21 aug 2011, 20:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af a62213 »

Tak for rosen!!

Det her var faktisk den allerførste plan jeg havde, da vi boede i vores famle hus og jeg legede med spor N.

Jeg synes det er vigtigt at huske på at modeltog er kun model, og der derfor ikke er nogle rigtige eller forkerte måder at lave layouts på. Men for mig, har det været meget vigtigt at holde det så simpelt som muligt, og gerne bare lidt realistisk. En anden ting, som har været vigtigt, er at undgå for mange helt lige stræk. Ved godt der er lige stræk på de fleste stationer, men jeg synes bare der er et lidt bedre flow når der er en lille kurve.

Jeg kører dansk, bruger Tillig elite spor og i epoke 3-4. Epoke 3 er nok mest fordi jeg gerne vil have lidt damp med på banen. En S-maskine står højt på ønskesedlen samt F-maskinen når den er færdig.

/Henrik
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af moppe »

a62213 skrev:En anden ting, som har været vigtigt, er at undgå for mange helt lige stræk. Ved godt der er lige stræk på de fleste stationer, men jeg synes bare der er et lidt bedre flow når der er en lille kurve.
Nu er det jo heldigvis sådan at en del stationer ikke kan have lige spor, kig bare i Skanderbrog, eller din nærmeste hjemstation Odder, her er sporene også let bugtede. Beder ved jeg ikke om har haft flere spor, men den er da tydeligt i en kurve. Tranbjerg er også i en let kurve. I det hele taget er mange stationer på de mindre baner i kurver. Prøv at følg Skanderborg <->Herning på google maps.....

a62213 skrev: En S-maskine står højt på ønskesedlen samt F-maskinen når den er færdig.
S-maskine er (i mine øjne) nok en smule voldsomt, men en F-er med et lille godstog er fint. En MT vil passe overordentligt godt.......


Klaus
a62213
Godsforvalter
Indlæg: 116
Tilmeldt: 21 aug 2011, 20:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af a62213 »

Hej Klaus,

Jeg ved godt at en S-maskine måske nok lige er stor nok, men jeg har også en MO, og det er den vel også lige.

Men jeg synes S-maskinen er flot, så derfor skal jeg gerne have den med.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af moppe »

a62213 skrev:Jeg ved godt at en S-maskine måske nok lige er stor nok, men jeg har også en MO, og det er den vel også lige.
Nej nej. MO'en er nok den mest alsidige model der er på det danske marked - overhovedet.

Den har kørt alle trafikformer du kan tænke dig. Lyntog, persontog, blandede tog og godstog. Den har været på nærmest alle DSB strækninger i Danmark.......


Klaus
a62213
Godsforvalter
Indlæg: 116
Tilmeldt: 21 aug 2011, 20:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af a62213 »

Åh - troede du mente størrelsen på den.

Ville en D-maskine ikke været for gammel til at køre sammen med en MO?
Erik Olsen
Lokomotivfører
Indlæg: 266
Tilmeldt: 05 aug 2011, 13:48
Digital: Ja
Scale: N
Geografisk sted: Ishøj
Kontakt:

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af Erik Olsen »

Nej, D og MO har kørt side om side i mange år.

Det kommer mere an på hvornår din bane skal forestille at være fra.
Fiona
Trafikelev
Indlæg: 21
Tilmeldt: 14 aug 2011, 17:02
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af Fiona »

a62213 skrev:Hej Klaus,

Jeg ved godt at en S-maskine måske nok lige er stor nok, men jeg har også en MO, og det er den vel også lige.

Men jeg synes S-maskinen er flot, så derfor skal jeg gerne have den med.
Du kan vel egentligt godt have et længrere godstog eller eksprestog, der en gang i mellem bruser gennem stationen uden at stoppe. Det er vel også problemfrit at forlænge de skjulte opstillingsspor eller evt. tilføje et ekstra.
Venlig Hilsen

Jørgen
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Opbygning af hjemmebane

Indlæg af moppe »

a62213 skrev:Men jeg synes S-maskinen er flot, så derfor skal jeg gerne have den med.
Og så er det bare med at få en. Man skal sku købe hvad man gerne vil have.......

Klaus
Besvar