Og så det der kunne være en lidt gennemsnitlig kedelig nyhed:
Roco er kommet med en Ludmilla i DDR bemaling. Det er BR 142, altså 400 HK Ludmilla.
Den er i start-up segmentet, som kendetegnes ved varenumre begyndende med 5 (i dette tilfælde
52463).
Jeg har selv en 142'er Ludmilla og den er som alle andre af Roco's Lumillaer en fantastisk mekanisk konstruktion, der slæber alt, hvad der bliver spændt efter den. Det er et lokomotiv Roco konstruerede i deres mekaniske glansperiode i midt-halvfemserne. Men egen 142'er er fra 1999 og med Roco's "standardprint" fra dengang med 8 polet stik til dekoder og 2 pærer med et "halvkvalt" lys. Sidstnævnte går for øvrigt igen i min (vistnok) seneste Ludmilla fra 2015/16, som jeg også har skrevet om
her.
Derfor er en Ludmilla i start up segmentet ikke en særligt interessant nyhed. Altså ikke før man klikker ind på siden og ser at den har gennemgået en forvandling. Væk er det gamle standardprint med 8 polet stik og ind er kommet PluX16 dekoderstik i stedet.
Så blev jeg nysgerrig og gav mig til at kigge på reservedelslisten. Det meste lignede nu sig selv, men printet er sprit nyt.
"Så for satan", har de nu lavet en "8-pins - PluX" som de har gjort tidligere, hvor det kun var stikket der er skiftet og ikke lavet noget om.
Men nej, denne gang ser det ud til at Roco har oppet sig. Jeg klippede et billede af printet ud af reservedelslisten og tilføjede lidt farver.
Og med farverne ser jeg (med lidt gætteri, for jeg kender ikke bagsiden af printet) at det er lykkedes Roco at lave separat slutlys på modellen. Det ligner også at de har fået skiftet pærerne ud med LED's. Lyslederne er dog bibeholdt..
Ikke nok med det, men det er altså 22 pins i det stik, så de har også sat et PluX22 stik i.
Så en let moderniseret Ludmilla, med Zimo lyddekoder og højttaler til en listepris på 189€ (knap 1425 kroner), endda med
"Henning sound", det er ikke så ringe endda..... :-)
Klaus