Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Indlæg af ErikL »

Yep og med plads til 3 vogne og br 103

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Indlæg af Søren »

April og maj måned byder på en række nye produkter.

Märklin

Märklin Digital. På digitalsiden kommer dekoderne m83 og m84 nu i sorte versioner. Det sker for at matche den designlinje som blev lagt med CS3. Mere interessant er nok at dekoderne nu kan installeres ved brug af mfx.

Dekoderne taler selvfølgelig stadig DCC og Fx, og kan benyttes med andre digitalsystemer end Märklin Digital.

Sådan gør du ved mfx og CS3:
1. Sæt dekoderen til modeljernbanen
2. Vælg ny mfx-artikel på din CS3 og færdig.

To simple trin og du er kørende med din stationære dekoder. Du kan også nemt og enkelt ændre indstillingerne dekoderne via mfx, du ændrer blot indstillingerne i din CS3, hvorefter de automatisk bliver gemt i dekoderen. Præcis som du kender det fra mfx-lokomotiver og -vogne. Du skal ikke rode med CV værdier som tidligere.

Dekoderne er sat til levering i maj, men vi kommer nok hen i juni-måned før de rammer butikkerne.
Dekoder m83 nu med mfx
Dekoder m83 nu med mfx
Specielt interessant for m84 er de ekstra inputporte (1 - 8) på bagsiden. Disse gør det muligt at benytte din m84 kun med kontaktspor eller betjeningspaneler. Dette er især smart, hvis du vil have en smule automatik på din bane, men endnu ikke ønsker at gå hele vejen og investere i en CS3. Når du senere får blod på tanden, kan din m84 indgå i automatikken sammen med CS3 og tilbagemeldingen.
Dekoder m84 nu med mfx
Dekoder m84 nu med mfx
Derudover kommer en række lokomotiver og vogne også på hylderne. Her er et par udvalgte.

36618 Type E186, Alpha Trans, Antwerpen. Udlejet som type 29 til de belgiske statsbaner, SNCB. Modellen ser ud som forbilledet gjorde i 2012. Modellen leveres med centermotor, træk på alle fire aksler. Varmhvide lysdioder og røde slutlys, der kan slukkes separat. Derudover en masse lydfunktioner. Modellen taler mfx og DCC.

Epoke VI.
E186, Alpha Trans, Antwerpen
E186, Alpha Trans, Antwerpen
39270 BR 217, diesellokomotiv, DB AG. Dieselhydraulisk lokomotiv med elektrisk togvarme. Modellen har immitationer af de anordninger der beskytter køreledningen mod skidt fra udstødningen. Man kan se udstødningen for både motor og dieselgenerator.

Modellen leveres med centermotor og træk på alle fire aksler. Varmhvide lysdioder og røde slutlys, der kan slukkes separat, samt førerstandsbelysning. Modellen har påsatte håndbøjler. Bremseslanger og koblingsimmitation ligger med i kassen, og kan monteres efter behov. Modellen taler mfx+ og DCC. Til brugere med mfx+ findes en passende førerstand til Central Station 3.

Driftsnummeret er 217 014-0. Epoke VI.
BR 217, DB AG
BR 217, DB AG
37584 BR 491, "Gläserner zug", Deutsche Bundesbahn, DB. Modellen er udstyret med diverse tagdetaljer, inklusiv én almindelig pantograf, samt én strømaftager af typen Einholm. Modellen kommer med lyd, med diverse stationsudkald, velkomsthilsen til de rejsende m.m. Modellen har, som forbilledet, forskellig afstand mellem akslerne på henholdsvis forreste og bagerste boggie. Varmhvide lysdioder og røde slutlys, derudover invendig belysning.

Modellen er udstyret med lokomotivfører og passagerer. Destinationsskiltet bærer titlen "Reisen und Schauen mit dem Gläsernen Zug" (løst oversat "Ud og se med glastoget").

Driftsnummeret er 491 001-4. Epoke IV.
BR 491, Deutsche Bundesbahn, DB
BR 491, Deutsche Bundesbahn, DB
Hvad blev der af Gläserner Zug?
Historien om Gläserner Zug ender trist i Garmisch Partenkirchen ulykken d. 12 december 1995, hvor en lokomotivfører i et regionaltog er så fokuseret på at holde køreplanen, at han overser et rødt udkørselssignal. På vej ud at banegården støder regionaltoget sammen med Gläserner Zug som er på vej ind. Sammenstødet sker med ca. 30 - 40 km i timen, men det er nok til at Gläserner Zug, der mest består af glas og træ bliver totalskadet af det meget tungere regionaltog. En omkommer og 51 bliver såret (heraf 14 i regionaltoget). Gläserner Zug kommer aldrig til at køre igen, og står i dag under en presenning i Bahnpark Augsburg. Der er pt. tale om at genopbygge toget.

Trix og LGB

Yderligere nyheder på vej i butikkerne.
Du kan altid finde den aktuelle status på nyheder fra Märklin, Trix og LGB via de respektive hjemmesider. I produktoversigten kan du vælge "Nur Neuheiten 2017" og få den aktuelle status på alle nyhederne.

Märklin: https://www.maerklin.de/de/service/produktdatenbank/
Trix: https://www.trix.de/service/produktdatenbank/
LGB: https://www.lgb.de/service/produktdatenbank/

Bemærk de nye lækre hjemmesider for Trix og LGB. :-D

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Ksn1205
Ledvogter
Indlæg: 173
Tilmeldt: 15 apr 2017, 09:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Indlæg af Ksn1205 »

Omkring den nye m84 skal det forståes sådan så hvis man lave en kontakt ind på nr 1så skifter udgang 1 rød eller hvordan bruges de?
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4488
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Indlæg af moppe »

Jeps - sådan fungerer det også på de nuværende (nyligt udgåede).


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Indlæg af Søren »

Ksn1205 skrev: 07 maj 2017, 22:50 Omkring den nye m84 skal det forståes sådan så hvis man lave en kontakt ind på nr 1så skifter udgang 1 rød eller hvordan bruges de?
Ja, det er korrekt. Hvis du f.eks. forbinder en kontaktskinne (som selv har to udgange) til henholdsvis port 1 og port 2, så vil dekoderen skifte mellem de to når et tog passerer enten den ene eller den anden vej over.

Som Klaus skriver, så er det også muligt for den nuværende m84. Det er ikke noget specielt for den ny, men jeg oplever at funktionen er totalt overset. Det er lidt ærgerligt, da den egentlig er meget brugbar, for de som ønsker at snuse til automatik.

Du kan også forbinde porten med en kontrolpult eller en reed-kontakt. Se billedet, hvordan det er tænkt.
Forbindelsesmuligheder m84
Forbindelsesmuligheder m84

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

esben2009
Ledvogter
Indlæg: 165
Tilmeldt: 23 maj 2015, 18:42
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: C-skinner

Re: Nye Märklin-, Trix- og Minitrix-produkter i butikkerne

Indlæg af esben2009 »

En lille sensommer nyhed er 4 containervogne til det hollandske marked, sidst Märklin lavede sådan en serie til Holland var det ganske vellykket, og de nye vogne ser også interessante ud. Her er et link til en hollandsk forhandler:

http://www.modeltreincentrum.com/
Besvar