Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Søren »

Hejsa

Det er næppe gået nogens næse forbi at der er kommet Märklin og Trix nyheder for 2018. Her er lidt yderligere highlights og information.

PDF versioner:
Märklin: https://www.maerklin.de/de/produkte/pro ... prospekte/
Trix: https://www.trix.de/produkte/produkt-in ... neuheiten/

Legetøjet først
Scroll længere ned, hvis det ikke interesserer dig. :-)

MyWorld
Märklin MyWorld bliver udvidet med forskellige nye produkter. Blandt andet en Airport Express højbane, hvor børn på en nem måde kan bygge modeltog i flere niveauer. Der er desuden fokus på leg med andre typer legetøj også. F.eks. er den ny lufthavn kompatibel med Majorette Creatix systemet hvor børn kan bygge veje til Majorettes legetøjsbiler.

Jim Knopf
Historien er ikke så kendt i Danmark, men den er enorm i Tyskland. Temaet er baseret på Michael Endes (ham der også skrev "Den uendelige historie") bog om drengen Jim, hans ven Lukas Lokomotivfører og deres eventyr med lokomotivet Emma (som nok ligner et damplokomotiv, men Emma kan også sejle, flyve, være ubåd og hvad der måtte kræves i historien). I bogen skal Jim og Lukas redde en prinsesse, der er taget til fange af piratbanden "Die Wilde 13". Til påske kommer der en filmatisering af bogen, og i den forbindelse kommer der en stak modeller baseret på figurerne fra filmen.

Modellen af Emma er i overstørrelse i forhold til H0 men kører på C-spor. Modellen leveres med mfx-dekoder, lys- og lydfunktioner.

Fun fact: Du kan finde utallige referencer til historien om Jim og Lukas mange steder i den tyske jernbaneverden. Hvor mange lokomotiver hedder ikke "Emma" og en hel sammenslutning af modelbutikker kalder sig "Die Wilde 13". Derudover er historien opført som teater mange gange, produceret som tegnefilm, og kørt i mange år som populært dukketeater i fjernsynet. Temasangen fra serien er indspillet i adskillige versioner under titlen "Eine Insel mit Zwei Bergen" (en ø med to bjerge).

Selv om nitterne, grundet overstørrelse, er mere synlige, er denne produktserie næppe noget for de som tæller dem. ;-)

Trailer fra filmen


Modeltoget

Märklin H0 - Klassiker
Märklin Klassiker er et nyt koncept der omhandler standardsortiment. Modeller mærket med Märklin Klassiker er således ikke engangsproduktioner, men løbende produktioner. Du kan derfor altid få fat på en model med mærket Märklin Klassiker, kontakt din forhandler og bestil modellen. Der er ingen ventetid - nemt og enkelt.
Märklin Klassiker.PNG
Første modeller i Märklin Klassiker serien er udvalgt som gode repræsentanter for deres respektive epoker. I første omgang er det epoke III og IV. Klassikere er modeller som mange kunder må forventes at skulle bruge én eller flere af.

Vigtigt at forstå: En Märklin Klassiker er altså ikke en andenrangs- eller billig model. Klassiker betyder blot, at modellen repræsenterer en klassiker for sin epoke og at modellen er en del af Märklins standardsortiment og dermed ikke en engangsserie.

Opgraderet V200
En af modellerne er værd at fremhæve, modellen er en opgraderet model af V200 lokomotivet. Modellen har fået ny teknik med centerophængt motor og træk på alle aksler via kardanaksler. Dette er en længe ventet opgradering. Derudover er modellen visuelt forbedret med nye detaljer i motorrummet. Varenummer 37806.

Modellen leveres også til 2-skinne under Trix. Varenummer 22754. Andre klassikere for epoke IV er V100 og V60. Se Märklin kataloget for yderligere oplysninger.
Märklin - 37806.jpg
Märklin og Trix - H0
En stadigt stigende trend i nyhederne er "moderne tog". Der er lagt vægt på epokerne IV og VI. Dette er tilfældigvis mine foretrukne epoker, hvilket farver gennemgangen en smule. Du må kigge i kataloget for de mange modeller i epoke III.

TEE 16 - Rheingold-Flügelzug / "Club Rheingold"
Fejringen af jubilæer for vogne i bordeauxrød (eller blå) og beige vil ingen ende tage - og i år er ingen undtagelse. TEE festen fortsætter i år. Det skal selvfølgelig fejres med et togsæt. Så her kommer det såkaldte "Rheingold-Flügelzug" i sin 1986 udgave med vogne i bordeaux rød og beige og med det orange mavebælte, der skulle signalere "eksklusivitet" til passagererne. Med til sættet hører en selskabsvogn "Club Rheingold" med et hav af lydfunktioner.

Oprangeringen er:
- 2 x Avmz 111.1
- 1 x WGmh 854 (selskabsvognen)
- 1 x Apmz 122

Togsættet trækkes af BR 110 (bügelfalte) opdateret så den ser ud som den gjorde i 1986. Togsættet består af fire vogne. Hvis du tjekker "Rheingold-Flügelzug" på Google Billeder, så kan du se adskillige eksempler på oprangeringen af det meget korte lyntog.

Modellerne er tilgængelige fra Märklin som togsæt (26983) og fra Trix som individuelt vognsæt (23485) og et lokomotiv (22064).
Märklin - 26983.jpg
Trix - 22064.PNG
Baureihe 102
Til regionaltrafikken har DB anskaffet sig lokomotiver af typen Skoda 109 E. Märklin og Trix leverer en model til en særdeles fordelagtig pris. Modellen er med mfx og DCC, samt lys- og lydfunktioner. Derudover er det værd at bemærke at modellens koblinger er med kulisseføring.

Meget vigtigt: Denne gang er der altså tale om ÆGTE kortkoblinger og ikke "stikkejavert"-koblinger som på tidligere modeller i 36xxx serien!

Modellen leveres både i sin DB udgave, men også i udgaven fra de tjekkiske jernbaner. Trix modellen af den tjekkiske version leveres valgfrit med lyddekoder eller uden dekoder. DB modellen leveres kun med lyddekoder.
Märklin - 36202.jpg
Moderne InterCity dobbeltdækkervogne
Til InterCity drift har DB anskaffet sig dobbeltdækkervogne. Vognene er indsat i drift hvor der ikke benyttes togsæt.

Märklin og Trix producerer vognene i længdeskala 1:93,5 (standardlængde for UIC-X passagervogne fra Märklin). Det er første gang at dobbeltdækkervognen kommer i denne længdeskala. Det har den fordel at vognen kan komme rundt på dit anlæg hvis du har små radier (R1) og monteret tilbehør. Du skal derfor ikke bekymre dig om master, signaler og hvad du ellers måtte have langs dine spor.

Bemærk desuden at der er taget hensyn til detaljer, som f.eks. at styrevognen er længere end passagervognene.

Der produceres følgende varianter:
1 x DApza 687.2 (1. klasse)
3 x DBpza 682.2 (2. klasse)
1 x DBpbzfa 668.2 (styrevogn, 2. klasse)

Vognene leveres med indvendig belysning og strømførende koblinger. Styrevognen leveres med mfx-dekoder, som gør det muligt at styre belysningen i hele vognstammen, samt tænde og slukke frontlyset, destinationsskiltet og slutlyset. Styrevognen har desuden fjernlys.

Der produceres i alt fem forskellige vogne, så du kan oprangere en prototypisk togstamme. Alle vogne har individuelt nummer.
Märklin - 43483.jpg
Märklin - 43481.jpg
Derudover produceres også et lokomotiv af typen BR 146.2 til at trække vognene. Bemærk her at lokomotivet er en meget detaljeret udgave, igen med kortkobling og et hav af påsatte detaljer. Det er ikke en "hobbymodel"!
Märklin - 37447.jpg
Alle modeller fås også til 2-skinne drift under Trix. Se Trix-kataloget for yderligere oplysninger.

Dobbelt containerbærevogn type Sggrss 80 (DB Sggrss 733).
Konstrueret helt fra bunden kommer den dobbelte containerbærevogn af typen Sggrss 80. Vognene kommer over det meste af Europa og der bliver udgivet en stak med forskellige containere.

Fælles for dem alle er:
- Seks aksler.
- Containere fra Maersk, Hapag-Lloyd, Evergreen, "K" Line og Capital.
- Kan læsses med 2 40 fods containere. Containerne kan tages af og stables (det velkendte Märklin container-system).
- Der kommer forskellige modeller fra Märklin og Trix, så hold øje med begge kataloger.
Märklin - 47803.jpg
Schweiz - BLS type 475
Endelig en BLS Vectron som faktisk kan bruges lidt over det hele. Jeg har billeder af forbilledet i Hannover trækkende rundt med intet ringere end en Rheingold togstamme. Så her er muligheder for at lade fantasien få frit spil. Helt sikkert en model jeg planlægger at kigge efter.

Modellen er med mfx, DCC, lyd- og lysfunktioner. Den fås som både Märklin (36198) og Trix model (22095).
Märklin - 36198.jpg
Danmark
Det er lidt småt med danske nyheder i år, men på lokomotivsiden kan du hente en vintage udgave af N-maskinen (i dobbeltpak med et tysk damplokomotiv). Pakken er en retro-udgave og nok mest af alt henvendt til samlere af retro-produktioner.

Derudover kommer der en T-maskine og et sæt med P-vogne læsset med kul.
märklin - dk.PNG

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af moppe »

102'eren er en yderst spændende nyhed...

Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Søren »

Ja, den er også en af mine favoritter. Den har også sine egne dobbeltdækkervogne, som den kører med. Disse er dog ikke en del af nyhederne. Hvem ved...


Derudover er der også BR 147 som den ny regionalslæber. Den er også en spændende model. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

esben2009
Ledvogter
Indlæg: 165
Tilmeldt: 23 maj 2015, 18:42
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: C-skinner

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af esben2009 »

Dette år byder da på et bredt spektrum af nyheder, lige fra en imposant dampkran som med vogne fylder 1,5 meter på skinnerne, og så til den lille Glaskasten med Mfx+ dekoder, faktisk har man fået en hel del funktioner ind i det lille tog, f.eks. at belysningen i vogne kan tændes/slukkes digitalt.

De nye dobbelte containervogne ser godt ud, vi prøver først med en dobbeltvogn med Bertschi beholdere (47802) og så må vi se hvad der ellers dukker op i løbet af året.

Märklins containervogne har gjort det godt hos os, især sættet fra 2016 med MSC containere på FS-vogne er vi glade for. Så derfor bliver der suppleret med en MSC containervogn fra Steiermarkbahn i deres karakteristiske grønne farve (47066)

Vi har i forvejen nogle SBB Leichstahl vogne, de kan nu blive suppleret med en 3. kl. vogn (43372), godt nok lige en epoke tidligere end vores vogne, men ny og gammel skrift/logo kan meget vel blandes.

På vores observationsliste er TGV'en. Det sidste års tid har vi holdt øje med en version som har Mfx+ dekoder, men jeg syntes ikke rigtig man får det store i dette års udgave: Væk er den bevægelige vinduesvisker og ingen digital hæve/sænke pantograf.
Okay, med 2 motorer bliver man vel altid lidt interesseret. Og så må finde ud af hvad de 4 "zugdurchsage" funktioner dækker over.

På observationslisten er også Coca-Cola toget med tilhørende vogne. Sjældent har man set et togsæt som er så gennemført overdrevet, vel mere kitch end modeltog, og klart til underholdning hvilket passer os fint. Lad os nu se hvordan det tager sig i virkeligheden, forhåbentligt er det tilstrækkeligt tårkrummende til at man bare må have det :D
Cargoman
Godsforvalter
Indlæg: 131
Tilmeldt: 27 apr 2015, 21:01
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Line
Geografisk sted: Devils Island
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Cargoman »

Ekspresdamplokomotivet BR 01 202 (Märklin 39005 eller Trix 22035) er også et lokomotiv med en sjov gimmick: Den har faktisk et "forbrug" af kul, i det indsatsen kan sænkes og hæves.

Vognsættet (Märklin 48013) med de 2 svenske Hbbillns er beskrevet som tilhørende SJ, men det er nok mere Green Cargo som er ejeren af vognene. Roco har i øvrigt også lavet et tilsvarende sæt for nogle år siden under under katalognummer 67333.

Hastighedsrekord-TGV er også et spændende indslag. Jeg gad dog godt at vide, hvem der kan køre 574 skala-km/t på sin modelbane :shock: :?:
Vil man vide mere om, hvordan franskmændene giver den gas med deres TGV-er, under rekordforsøg er denne side interessant.

Vectron Hector Rail finder jeg personligt interessant, men det er i første omgang kun som 3-skinne model. Men jeg sætter min lid til, at den senere kommer fra både Trix, Roco og PIKO.

BR 147 er også spændende. Bemærk i videoen, at nogle har ribber på siden, mens andre har helt glatte sider.
147-eren med DD-vogne, som vist i videoen, kan i øvrigt meget vel være sådan DSB´s tog designmæssigt kommer til at se ud om nogle år.
Med venlig hilsen
Rene
_____________________________________
Moderne tog på danske skinner
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Søren »

Cargoman skrev: 13 jan 2018, 17:44Hastighedsrekord-TGV er også et spændende indslag. Jeg gad dog godt at vide, hvem der kan køre 574 skala-km/t på sin modelbane :shock: :?:
Er det ikke det de fleste gør? Hø! Hø! 😉

Dostoerne er helt klart min favorit. Er det ikke dem de kalder Twindexz? For så er vejen vel banet for en motorvogn og en Schleswig Holsten Express? Eller tager jeg fejl?

Hectorrailen er baseret på Märklins nye elektrolok platform, så den er designet som en "alleskönner" mit gæt er at "kønnet" bestemmes af en lus inde i maskinen. Men det skal jeg gerne undersøge.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Cargoman
Godsforvalter
Indlæg: 131
Tilmeldt: 27 apr 2015, 21:01
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Line
Geografisk sted: Devils Island
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Cargoman »

Søren skrev: 13 jan 2018, 18:29
Dostoerne er helt klart min favorit. Er det ikke dem de kalder Twindexz? For så er vejen vel banet for en motorvogn og en Schleswig Holsten Express? Eller tager jeg fejl?
Twindexx er Bombardiers betegnelse for deres dobbeltdækkere som produkt.
For Twindexx til regionaltog findes dette lille legetøj.
Og ja, der mangler bare en motoriseret styrevogn for at lave en SH Express.
Med venlig hilsen
Rene
_____________________________________
Moderne tog på danske skinner
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Søren »

Søren skrev: 13 jan 2018, 18:29Hectorrailen er baseret på Märklins nye elektrolok platform, så den er designet som en "alleskönner" mit gæt er at "kønnet" bestemmes af en lus inde i maskinen. Men det skal jeg gerne undersøge.
Jeg skal nok lige verificere med en 3-skinne model, men jf. tegningerne så er slæbeskoen klipset på, og 2-skinne strømoptaget er sløjfet sammen med en lus. Hvis man klipser slæbeskoen af og fjerner lusen, samt tilføjer en rød ledning fra den ene side af strømoptaget til slæbeskoens loddeø på printet, så er modellen en 2-skinne model. Det tager ca. 5 minutter at lave.

Modellerne er designet så 2-skinne strømoptaget altid er monteret. Lusen betyder at man sparer et AC hjulsæt. Der er DC hjul på alle modellerne. Hvis man sammenligner reservedelslisterne vil man se at AC modellen har én ekstra reservedel i form af slæbeskoen. Hjulkasserne har forskellige reservedelsnumre pga. lusen. Alt andet er det samme.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Cargoman
Godsforvalter
Indlæg: 131
Tilmeldt: 27 apr 2015, 21:01
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Line
Geografisk sted: Devils Island
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Cargoman »

Søren skrev: 15 jan 2018, 14:01 Jeg skal nok lige verificere med en 3-skinne model, men jf. tegningerne så er slæbeskoen klipset på, og 2-skinne strømoptaget er sløjfet sammen med en lus. Hvis man klipser slæbeskoen af og fjerner lusen, samt tilføjer en rød ledning fra den ene side af strømoptaget til slæbeskoens loddeø på printet, så er modellen en 2-skinne model. Det tager ca. 5 minutter at lave.

Modellerne er designet så 2-skinne strømoptaget altid er monteret. Lusen betyder at man sparer et AC hjulsæt. Der er DC hjul på alle modellerne. Hvis man sammenligner reservedelslisterne vil man se at AC modellen har én ekstra reservedel i form af slæbeskoen. Hjulkasserne har forskellige reservedelsnumre pga. lusen. Alt andet er det samme.
Tak for info. Jeg venter nu alligevel til at se, hvad de andre kommer med. Hector Rail Vectron er indtil videre kun en Nice 2 Have og bliver først til en Need 2 Have, når 1:1 modellen kører herhjemme.

Det er lidt sjovt at tænke på, hvor lidt afstand der efterhånden er mellem 2- og 3-skinne modeller. Märklin kunne have monteret en knap i bunden, som man kunne vælge mellem 2-skinne eller 3-skinne samt montere eller demontere den medfølgende slæbesko :idea:
Eller bare gå vejen som ESU har gjort.
Med venlig hilsen
Rene
_____________________________________
Moderne tog på danske skinner
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin og Trix H0 nyheder 2018

Indlæg af Søren »

Cargoman skrev: 15 jan 2018, 21:22Eller bare gå vejen som ESU har gjort.
Jeg tror ikke det kan betale sig. Det er så lidt der skal til og ESUs løsning med en kontakt er nok at gå over åen efter vand.

På fabrikken bliver modellerne "kønsbestemt" og proppet i to forskellige kasser. Det er et spørgsmål om at lodde et par ekstra ledninger for at bygge en 3-skinne-model.

Det er alligevel yderst sjældent at kunderne skifter eller konverterer. Det er så heldigvis nemt for de som ønsker at gøre det. Jeg har et par andre modeller som jeg har skiftet strømsystem på. Det er klart nemmest på de nyeste. De ældre modeller er ofte mere problematiske da de er skabt før den tid hvor det var relevant at tænke i to systemer. Der er også enkelte hvor det er helt håbløst.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar