Vogn til patinering

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Vogn til patinering

Indlæg af Søren »

Står du og vil i gang med patinering, men mangler en forsøgsvogn, så kommer her et tip.

Det er jo altid muligt at smutte på diverse brugtmarkeder og lede efter kandidater, men det er ikke altid at du finder noget du også kan bruge bagefter. Ofte er de billige brugte vogne ikke værd at arbejde med, da de som oftest er "patineret" af tidens tand, hvorved det er svært at øve teknikker fordi vognen i forvejen er alt for ærgerlig.

Så det er ofte bedre at finde en billig ny vogn at øve sig på. Det er bare ærgerligt at mange små godsvogne ligger i +250 kr., for det er heller ikke altid det fedeste at smide ud af vinduet, hvis det går galt.

Märklins Start-Up serie indeholder et hav af billige vogne, som udmærker sig ved, at de ser udmærket ud og fås spritnye til fornuftig pris. Det er jo altid sjovt at kunne bruge tingene, hvis patineringen alligevel bliver vellykket. Derudover er vognene udmærkede vogne til fyld i godstog m.v.

Her er f.eks. 4410. Pris 15 Euro eller 112 kr. (Jeg har set den hos diverse forhandlere til 95 kr.)
Maerklin_4410.jpg
Hvis du er til fladvogne er her 4459 til 105 kr.
maerklin_4459.jpg
Her er det den klassiske kølevogn 4415 ligeledes til 112 kr.
maerklin_4415.jpg
Tankvogn til 128 kr.:
maerklin_44403.jpg
Du kan selv finde flere kandidater her. Prisen er maks. 20 Euro (150 kr.). Nogle vogne er mere spændende end andre:
https://www.maerklinshop.de/maerklin/sp ... =12&max=20

Hvis du vil se hvordan du kan patinere tankvognen, så er denne video et kig værd.



Opgraderinger
Du kan opgradere vognene, så de får nogle af de kvaliteter der kendetegner de dyrere vogne. Det er måske noget du har lyst til at gøre, og det øger selvfølgelig prisen en smule, men det er måske noget værd for dig. Så her er mulighederne.

2-skinne-drift:
For alle vogne gælder at de kan udstyres med jævnstrømshjul (700580). Hvis din forhandler deltager i hjulskift-programmet, så skiftes hjulene gratis. Ellers kan du finde billige DC-hjul her: http://modellbahn-radsatz.de/h0/radsaet ... -244mm.php (98 Eurocent pr. stk.).

Koblinger:
Hvis du er træt af Relex-koblingerne, kan disse skiftes til NEM-skakt med varenummer 7205. Stykprisen pr. kobling afhænger af forhandleren, så spørg.

Hvis du alligevel gerne vil have kulisseføring osv. til dine vogne, så kan undervognsbyggesættet (Trix 66733) benyttes til at "opgradere" vognene. Men så begynder priserne også at komme opad. 45 kr. ekstra pr. vogn. Sættet er fra Trix og indeholder 2 vognbunde med koblingstilbehør. Pris 90 kr. Du skal selv finde en kobling du kan bruge til NEM-skakten.
trix_66733.jpg

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar