Woodland Scenics Field System

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 3887
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Woodland Scenics Field System

Indlæg af Søren » 30 sep 2018, 20:49

KÆMPE NYHED!

... og bedre sent end aldrig!

Under navnet "Field System" har Woodland Scenics endelig fået statisk græs og værktøjer dertil i sortiment. Woodland Scenics har længe haft ultra kort statisk græs i sortiment, men det har ikke været det fedeste udvalg. Der har aldrig eksisteret værktøjer til produktet.

Det ændrer sig nu!
FS639_f_2.jpg
Field System produkterne kommer i handlen senere på efteråret (priserne er pt. ukendte) og omfatter bl.a. en støvsuger og en Woodland Scenics version af Grass-Master kaldet "Static King". Samt en lang række tilbehør.

Alt hvad du skal bruge i et simpelt system af produkter.

Static King

Static King er samme koncept som Nochs Grass-Master, men med et par interessante tilføjelser. Først og fremmest kan den køre på en netdel og er ikke afhængig af batteri. Den kan også tage et batteri, men det er valgfrit. Derudover kan græskammeret inddeles i to, så du kan dosere forskellige farver græs. Det er egentlig meget interessant.

Varenummer FS639. En dansk strømforsyning kan tilkøbes, varenummer FS14410 (Field System Power Supply, Euro).
FS639_f_1.jpg
Model Vac

Model Vac er en batteridrevet støvsuger til statisk græs. Den kan nemt og enkelt suge græsset op i sin beholder, så det kan genbruges senere. Jeg synes dette er meget interessant, da jeg selv benytter en alm. støvsuger og en nylonsok. Det er til tider meget besværligt. En lille støvsuger er ofte at foretrække.

Varenummer FS640.
FS640_f_1.jpg
FS640_f_2.jpg
Tuft Tac

En fordansket oversættelse vil være "Græstottelim". Tuft Tac er en tyk lim, du kan bruge til at bygge græstotter med. Den holder sin form og tørrer ind til en hård knold. Beklædt med græs kan du pille den af underlaget og sætte på dit anlæg.

Varenummer FS643.
FS643_f_1.jpg
FS643_f_3.jpg
Static Tac

Den alm. lim til statisk græs. Limen sørger for at holde græsset stående og giver dig god arbejdstid til opgaven. Limen er tilpas flydende, så den er nem at sprede ud. Flasken har en tud der kan dosere fint, men du kan også dosere større mængder.

Varenummer FS644.
FS644_f_1.jpg
Spray Tac

Limen kommer i en sprøjteflaske der doserer limen som et fint lag støv. Det gør det nemt at "stable" statisk græs oven på eksisterende, hvis du f.eks. ønsker at lave områder med højere græs. Du kan også bruge limen til at tilføje blomster og andet materiale.

Varenummer FS645.
FS645_f_1.jpg
Accent Shakers

De store doseringsdåser fra Woodland Scenics kan godt være svære at styre. Accent Shakers er små fine doseringsdåser, der mest af alt minder om krydderidåser, som kan bruges til steder hvor doseringsområdet er lille. Dåsen har en si eller en stor åbning. Man vælger selv ved at dreje på låget.

Varenummer FS646.
FS646_f_2.jpg
FS646_f_1.jpg
Prøvesæt

Prøvesættet indeholder statisk græs samt en doseringsdåse. Dåsen opbygger et nødtørftigt statisk felt der får græsset til at rejse sig. Det bliver aldrig helt det samme som med Static King, men det kan godt bruges.

I princippet samme koncept som "puffer" flasken fra Noch - aka - Fattigmands-Grass-Masteren.

Varenummer FS647.
FS647_f_1.jpg
Plant Hues

Plant Hues er materiale der kan sidde på toppen af græsset og give græsset udseende af forskellige korntyper, siv og andet. Du benytter Spray Tac til at ramme toppen af græsset og drysser herefter den passende farve Plant Hue ud over. På den måde kan du nemt lave f.eks. en kornmark. Der kommer flere forskellige farver (gylden, hvede, mørk grøn og rødbrun). Se evt. billedet under Tuft Tac limen (ovenfor) for et eksempel på brug af Plant Hue.

Varenummer FS629.
FS629_f_1.jpg
Statisk Græs

Sidst, men ikke mindst, så kommer der nyt sortiment af statisk græs. Græsset kommer i farverne mørkegrøn, lysegrøn, medium grøn og beige. Græsset kommer i størrelserne: 2 mm, 4 mm, 7 mm og 12 mm.
FS639_f_3.jpg
SGDG_f_1.jpg
SGDG - Mørkegrøn
SGLG_f_1.jpg
SGLG - Lysegrøn
SGMG_f_1.jpg
SGMG - Medium grøn
SGS_f_1.jpg
SGS - Beige (straw)
Alt i alt spændende nyheder! Produkterne kommer i handlen senere på efteråret. Priserne er pt. ukendte.
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med Märklin Digital, tysk forbillede IV, V og VI

Besvar