Frisporsmærker på modelbanen - egenfortolkning på opstillingsspor.

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Besvar
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4062
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Frisporsmærker på modelbanen - egenfortolkning på opstillingsspor.

Indlæg af moppe »

"min" modelbane, har vi en del opstillingsspor, hvor tog kører ind for at holde pause, mens andre tog kører ud på de store anlæg.

Nogle af opstillingssporene har korte stopstykker og nogle tog er lige lovligt lange nok til at gå fri af blokken inden opstillingssporene. Derfor havde vi brug for en synlig markering af hvor tog skal standse.

Det er altid godt at søge inspiration ved forbilledet.
Ude i den virkelige verden har man noget der hedder et frisporsmærke. Sådanne to ses på billedet herunder. De angiver hvor langt man kan køre toget frem i blokken, uden at et tog der kører forbi i blokken ved siden af støder ind i det holdende tog.

Frispor 1 til 1.jpg

Den markering har vi også indført på modelbanen, så vi kan se om et tog er kørt for langt frem og melder sporbesat i blokken foran.

Jeg har taget mig lidt ”kunstnerisk frihed” og udvidet med yderligere markeringer, for at hjælpe til lettere drift af anlægget. Det er endt op med i alt 3 markeringer, der forklares herunder.
Markeringerne er lavet med små stribede Hama perler.

Længst fremme i blokken står frisporsmærket (rød pil). Den rød og hvidstribede perle viser hvor langt et tog maksimalt må køre frem. Er toget kørt forbi perlen, er det kørt for langt frem og spærrer for anden trafik.

fri og stop.jpg

Kort før enden af blokken stå "stopspormærket" (sort pil). Den sort og hvidstribede perle viser hvor stopstykket i sporet begynder. Er et tog kørt ind i blokken standser det, når det kommer forbi "stopspormærket". Er toget ikke kommet langt nok frem, er der noget galt med det og det skal hjælpes.

I starten af blokken er "bagstopmærket" (lilla pil). Den lilla og lyserøde perle viser, det punkt toget skal være kørt forbi, for ikke at spærre blokken bagved. Er toget ikke kommet forbi "bagstopmærket", vil bagfra kommende tog ikke kunne komme ind i de andre spor i opstillingen. Toget er enten ikke kørt langt nok frem, eller det er simpelthen for langt til blokken.

Libero.jpg

Kort fortalt: Forenden af toget skal være mellem den sorte og den røde perle og bagenden skal være kørt forbi den lilla, så er alt i orden.

Klaus


Godsbanen
Lokomotivfører
Indlæg: 231
Tilmeldt: 28 mar 2019, 01:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Fripsorsmærker på modelbanen - egenfortolkning på opstillingsspor.

Indlæg af Godsbanen »

Fint indlæg, men kan man rette i overskrifter? Kender det fra mig selv, når det går lidt for stærkt.


moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4062
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Frisporsmærker på modelbanen - egenfortolkning på opstillingsspor.

Indlæg af moppe »

Det lader det til at man kan :)

Klaus


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4940
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Frisporsmærker på modelbanen - egenfortolkning på opstillingsspor.

Indlæg af Søren »

Super smart brug af de stribede Hama perler! 🤗

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


henho
Lokomotivfører
Indlæg: 213
Tilmeldt: 16 jul 2012, 14:02
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PIKO A Peco Roco
Geografisk sted: Ringkøbing

Re: Frisporsmærker på modelbanen - egenfortolkning på opstillingsspor.

Indlæg af henho »

Man kan også bruge bananstik :

Plastikkappen tages af, og stikket males Hvidt og rødt. Man bruger blot de slidser, stikket har til, at male efter.

Så stikkes det ned i et forboret hul på der rette sted, så kun den slanke del vender opad og kan ses.

Denne metode tænkes kun brugt på stationer, der kan ses. Ved skjulte stationer er Klauses system imidlertid glimrende.

Med venlig hilsen

Henrik

2-skinne, medlem af SdMJK. Bruger Z21 på hjemmebanen.

Besvar