Märklin Digital: Sådan forbinder du S88 LINK til CS2 (3-skinne)

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin Digital: Sådan forbinder du S88 LINK til CS2 (3-skinne)

Indlæg af Søren » 04 okt 2015, 08:02

Hejsa

Her er en quick-guide for 3-skinne-folket til hvordan man forbinder Märklin S88 LINK (60883) til CS2 og får tilbagemeldingen til at virke.

Note: Denne guide er for 3-skinne-folket (Märklin-drift), kører du 2-skinne-drift, så se vores guide for 2-skinne-folket: http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=1501

Til eksemplet skal du bruge

- 1 stk. S88 LINK (#60883)
- 1 stk. strømforsyning (#66361) (den som Mobile Station 2 også benytter)
- 1 stk. Märklin Central Station 2 med software version fra 3.8.x.
- Ledninger
- Isoleringer til dit skinnesystem

Sådan gør du

1. Benytter du C-skinner, skal du først isolere et stykke skinne. Det gør du med de små røde hætter :-) som du sætter på C-skinnen. Herefter klipper du samtlige forbindelser mellem de to skinner under C-skinnen. Således:
link_s88_setup_ctrack_isolation.PNG
2. Nu forbinder du din S88 LINK som på tegningen. De røde markeringer er der hvor de røde hætter sidder. Husk at du kun skal isolere én side af sporet, den anden skal side skal ikke isoleres.
s88-link-connection.png
OBS! Vær 100% sikker på at T-forbindelsen - altså 0 - er forbundet korrekt og at det virker. Det er essentielt for din success.

3. Nu forbinder du din S88 LINK til din Central Station 2. Det gør du enten via Terminal 60125 (som jeg foretrækker at bruge) eller via Booster Porten på din CS2.

4. Genstart evt. din Central Station 2, så du er sikker på at den finder din S88 LINK.

5. Du skal sikre dig at din S88 LINK er sat op til at køre med tilbagemelding og ikke tastatur. Det gør du under Info i Setup. Her vælger du din S88 LINK og vælger "Einzeln" på drop-down-listen. Gem indstillingerne.
link_s88_setup_1.PNG
link_s88_setup.PNG
6. Gå ind på Layout-fanen og opret en tilbagemeldingsvisning. Du kan med fordel lave en side i Layout, hvor alle dine tilbagemeldingspunkter er vist. Så er det nemmere at fejlsøge på.
link_s88_setup_testboard.PNG
7.Vi har i eksemplet benyttet port nr. 1. Når du skal referere til porten på din S88 LINK skal du angive S88 LINK i din drop-down og vælge kontakt nr. 1. Du kan se at CS2 vil skrive "Bus nr. 0, kontakt nr. 1". Det er den rigtige port. Min S88 LINK har nr. 104. Din vil have et andet nummer. Vælg dette i stedet.
link_s88_setup_testboard_2.PNG
Nu skulle din tilbagemelding virke uden problemer.

Hvis der er problemer:
- Start med at kontrollere 0-forbindelsen - altså T på din S88 LINK.
- Du kan også teste tilbagemeldingen ved at tage skinnerne ud af ligningen. Skru kablerne (undtagen T) ud af din S88 LINK, tag en stump ledning og rør ved T og en af portene. Kontroller at tilbagemeldingen virker på din CS2. Sæt herefter skinnerne tilbage på deres porte. Hvis der er konstante besatmeldinger, men ingen tog, så har du en forbindelse mellem skinnerne et eller andet sted.
- Gå listen igennem igen, slavisk. :-)

Husk at du kan have lige så mange S88 LINK på dit anlæg som du har brug for. Fordelen ved at benytte Terminal 60125 er, at du så kun skal trække én ledning rundt i hele anlægget. Alle andre enheder kan tilsluttes Terminal-bokse der hvor der er brug for dem. Du kan til terminalen også tilslutte boostere, Mobile Station 1, Mobile Station 2, Connect 6021 (for forbindelse til 6021), samt andre CS2'ere og CS1'ere. Det er ekstremt brugbart.

Mere læsning
Er du ny forhold til Märklin Digital, så se vores overblik over systemet: http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=1149
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Besvar