Märklin Digital: Märklin Main Station - App til iPad og Android

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4019
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin Digital: Märklin Main Station - App til iPad og Android

Indlæg af Søren » 13 dec 2015, 09:02

Hejsa

Her er følger lidt information om Märklins app til iPad og Android. Appen hedder Märklin Main Station og kan købes gennem Google Play Stor eller Apple App Store.

Der findes også et program til iPhone og Android telefoner, men det er ikke omfattet af dette indlæg. Ideerne er dog meget de samme, så det er bestemt værd at kigge efter. Kan du bruge den ene app, kan du typisk også bruge den anden.

Der findes også et program til Windows og OS X. Programmet er mere omfattende end Märklins apps, og er ikke dækket af dette indlæg.


Märklin Main Station
Appen gør det muligt at styre modeljernbanen fra en eller flere iPad og Android tablets. Du kan koble lige så mange enheder på som du lyster, og du kan blande både iPad og Android enheder.

Alle enheder får deres information direkte fra din Central Station, så du skal ikke manuelt kopiere opsætningen mellem enhederne som du skal ved f.eks. Z21. En ændring i din Central Station og ændringen vil med det samme boble ud til alle de andre enheder.

Bemærk: Forudsætningen for at bruge appen er at du har en Central Station (#60213, #60214, #60215). Appen fungerer ikke med Mobile Station (Märklin #60652, Märklin #60653, Trix #66950) eller Central Station version 1 (#60212).
main_station_icon.png
main_station_icon.png (251.12 KiB) Vist 1264 gange
Når du starter appen vil den forbinde til din Central Station. Det er derfor vigtigt at du har sat din Central Station til dit hjemmenetværk. Se her hvordan du gør det: http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=1604

Appen finder selv din Central Station, så du skal ikke gøre noget selv. Når appen har fået forbindelse til din Central Station, ser du forsiden som er inddelt i fire delsektioner. Du kender allerede udseendet fra din Central Station.
A_main_station_front_page_A.jpg
Du kan selv vælge hvad en delsektion skal repræsentere. Du kan vælge mellem en række af de sektioner du kender fra din Central Station:
  • Keyboard
  • Layout
  • Memory
  • Control
  • Modeltid
Skærmen har en række knapper, som er dine guides rundt i appen.
B_helper_layout-main_station_front_page_A.jpg
  • Punkter 1 - 4 er de fire skærmbilleder. Punkterne 3 - 4 er sådan set magen til startskærmen, det giver dig friheden til at sætte flere kontrolskærme op i forskellige konfigurationer. F.eks. en skærm pr. station, eller en skærm til lokomotiver og en skærm til keyboards. Du bestemmer helt selv.
  • Punkt nr. 5 er nødstop.
  • Punkt nr. 6 er indstillinger for appen.
  • Punkt nr. 7 er indstillinger for delsektionen. Hver delsektion har en "i" knap. Her trykker du for at skifte skærmen i den valgte delsektion.
Et tryk på knappen "i" (7) og du kan vælge mellem de forskellige sektioner du kender fra din Central Station, men du kan også vælge en række nye sektioner, som f.eks. mindre kørekonsoller. Således er det muligt at have flere lokomotiver på et lokomotivs plads.
C_main_station_front_page_B.jpg
Derudover kan du vise andre ting som strømforbrug, samt en ny kontrolskærm med simplere betjening af lokomotivet.

Eksempel
Her er et par eksempler. F.eks. har jeg valg at bruge den mere simple betjening af lokomotivet, samt vise en sporplan og modeltiden. Det er helt op til dig selv, hvordan du ønsker at layoutet skal være.
E_main_station_layout_page_a.jpg
Her har jeg fyldt skærmen op med lokomotivbetjening og et enkelt ur.
F_main_station_layout_page_b.jpg
Indstillingerne
Indstillingerne giver dig mulighed for at skifte mellem flere forskellige Central Station (skulle du være beriget med flere). Da appen stort set er selvkonfigurerende, er der ikke meget andet at komme efter i indstillingerne.
H_main_station_emergency_stop.jpg
Sporplaner
Sporplanerne har deres egen side (2), hvor du kan skifte mellem de sporplaner du har lagt ind i din Central Station. Du har mulighed for at zoome og tilpasse dem til skærmen. Du bruger bjælken i bunden af skærmen til at bladre mellem sporplanerne.
D_main_station_front_page_c.jpg
G_main_station_custom_page_2_a.jpg
Nødstop
Et tryk på nødstop, stopper hele anlægget og dermed alle booster sektioner.

Specielt for appen bliver styreskærmene røde og nødstopknappen bliver grøn. Du ophæver nødstoppet ved et fornyet tryk på knappen - eller ved et tryk på STOP-knappen på en Central Station eller Mobile Station i dit system.
I_main_station_settings.jpg
God fornøjelse! :-)
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4019
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin Main Station - App til iPad og Android

Indlæg af Søren » 13 dec 2015, 22:25

Her følger en video der demonstrerer appen.

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=biDXAg_e7nw[/youtube]
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Besvar