...får du ikke, men for 200 kr. kan du få noget der er næsten lige så godt. :-)
I dag har jeg købt en TP LINK trådløs router. Det er en såkaldt "nano router" som er meget lille og har en rigtig smart funktion. Routeren kan agere klient på vegne af enheder der ikke selv har en trådløs forbindelse. Dermed også en Central Station fra Märklin.
Med en sådan løsning behøver du ikke længere et netværkskabel til din Central Station (både CS2 og CS3), den fungerer og opfører sig som havde den en trådløs forbindelse. Du forbinder blot din Central Station til routeren, og routeren forbinder du trådløst til dit eksisterende Wi-Fi. Straks kan du styre tog med smartphone og tablet, samt opdatere til nye og spændende funktioner, uden at skulle flytte din Central Station.
Jeg har købt min TP LINK hos Proshop og hentede den i eftermiddags. https://www.proshop.dk/Router-firewall/ ... 1n/2494308
Sådan gør du!
- Find kortet med adgangskoden til din TP LINKs trådløse netværk. Kortet ligger løst i kassen.
- Sæt strøm til din TP LINK og forbind din pc til TP LINKs trådløse netværk.
- Gå ind på adressen http://tplinkwifi.net/ (routerens administrationsside).
- Log på med standard brugernavn og adgangskoden (disse står også på kortet fra kassen).
- Vælg Quick Setup og vælg "Client Mode" følg herefter guiden på skærmen. Når du er færdig vil din TP LINK genstarte.
- Forbind din Central Station til din TP LINK med det medfølgende netværkskabel.
- Færdig! Din Central Station er nu trådløst forbundet til dit hjemmenetværk.
Tip!
Central Station 3 har en port til opladning af smartphone, MyWorld lokomotiver, PIKO målevogn m.m. Den port kan også fodre TP LINK routeren med strøm. Det er bare super smart, for så behøver du ikke benytte en strømforsyning.
Hvis du har flere Central Station 3, så kan du forbinde dem alle til hver deres TP LINK, så de kan tale sammen. Smukt, enkelt og trådløst!
Bemærk ved CS2: Routeren virker også med CS2. Eneste forskel er at du her skal benytte den medfølgende strømforsyning, da CS2 ikke har en port til opladning af enheder.
Billeder
Her er nogle billeder af min Central Station 3 med TP LINK routeren sat til.
Routeren er meget lille kun 5 x 5 cm.
Her ses routeren ved siden af en CS3
På bagsiden af CS3 er routeren forbundet til netværksstikket og til USB-ladeporten så den får strøm.
TP LINK routeren er nok den fedeste lille gadget jeg er stødt på længe. Giver det anledning til spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage! :-)