Kombination af digital og analog drift på Märklin anlæg

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
chra
Trafikelev
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22 dec 2017, 13:40
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: märklin C

Kombination af digital og analog drift på Märklin anlæg

Indlæg af chra »

Hej

For kort tid siden er jeg blevet (næsten) færdig med at få et analogt anlæg til at fungere med rigtigt mange kabler til sporskifte, sporsektioner etc. alt på gamle, men gode - M-skinner og med brug af nogle af Märklins lysegrå trafo-er, så jeg også kan køre med nye digitale loks. Så fik jeg den ide at jeg med nogle MS II -er kunne tage skridtet ind i den digitale verden og særligt få fornøjelse af de mange ekstra funktioner i loks. Nu har jeg forsigtigt begyndt at prøve det af med en del gode og velmente forhandlerråd. Jeg har indrettet det sådan, at jeg for hver separat kreds har en vippekontakt der skifter mellem en MSII eller en analog trafo. Det ser ud til at fungere fint. Dog har jeg stadig visse udfordringer med at der tabes digital kontakt nogle steder på banerne. Men det ser ud til at lidt rensearbejde og måske enkelte sporudskiftninger vil få det til at fungere med M-skinnerne.

Lykkes dette projekt får jeg fornøjelsen af fortsat at kunne bruge mine mange gode gamle loks og også at kunne bruge de nye digitale muligheder på samme anlæg.

Særligt to spørgsmål føler jeg mig usikker på:

1) Vil det hen ad vejen vise sig at de gamle M-skinner simpelthen ikke er gode nok til digital drift?

2) Overgangen fra en kreds til en anden er jeg blevet advaret klart imod, og har endnu ikke erfaring med. Der vil der ske det, at når en slæbesko rør midterlederen i begge kredse, skabes der (kortvarig) kontakt mellem strømmen / de digitale signaler fra en MS II til en anden eller fra en MS II til strømmen fra den lysegrå trafo. Det skulle efter sigende kunne ødelægge en MS II (og måske en LOK dekoder?) En løsning skulle kunne være at have et "strømdødt" mellemstykke mellem to kredse. Så skal man skubbe toget over det døde stykke men ingen slæbesko vil så samtidig røre begge kredse. Det lyder som en ufiks løning. En anden løsning er at sørge for at der ikke er spænding på det stykke, som toget kører ind på, og så først tænde for strømmen der, når toget er kommet ind på det andet stykke. Jeg forestiller mig at det må være OK, men at det bare før eller siden vil gå galt (bare en glemt position på et sporskifte, så er det sket). Men egentlig forestiller jeg mig at man bare kan køre lidt raskt hen over overgangen fra den ene kreds til den anden. Men det kan jo blive nogle dyre forsøg!!

Er der nogle af jer der har nogle erfaringer med dette?

Mvh
Christian
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Kombination af digital og analog drift på Märklin anlæg

Indlæg af moppe »

Hvis du har to MS2, skal du koble dem begge til den samme "gleisboks". Du vinder intet ved at køre med to gleisbokse.

Hvis du kører fra en analog til en digital del, så slår gleisboksen i bedste tilfælde fra, i værste tilfælde brænder gleisboksen af. Det vil jeg kraftigt fraråde!

Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Kombination af digital og analog drift på Märklin anlæg

Indlæg af Søren »

Jeg er enig med Klaus. Jeg ville heller ikke arbejde med en direkte overgang.

En ting du kunne gøre var at bygge en sektion med en længde længere end dit længste tog og så lade en kontakt skifte strømmen i hele sektionen når toget er kommet helt ind. Altså: Kør toget ind. Standse. Manuelt vende kontakten.

Det er dog og bliver et halvrisikabelt projekt. Min egen tilgang ville nok være at digitalisere hele anlægget og evt. bevare en hel separat kreds til det analoge.

Hvis du bevarer en analog kreds, kan du evt. have to sporskifter danne en transversal mellem det digitale og det analoge. I midten af transversalen har du et strømløst stykke svarende til dit længste lokomotiv. Således kan du skubbe vogne over mellem de to dele af anlægget.

Du spørger om M skinner er utidssvarende. Til det kan jeg kun sige: Ja, det er de. Du kan godt have fornøjelse af digitaldrift på M skinner, men fornøjelsen er endnu større på C spor. M skinnerne udgik af produktion for over 10 år siden. De har ingen fremtid. Du vil blive gladere med C sporet.

Du kan få overgangsspor fra M til C, så du gradvist kan ombygge dit anlæg. Nu kender jeg ikke størrelsen på dit anlæg, men det kan jo godt være en større udgift at skifte sporene.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

chra
Trafikelev
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22 dec 2017, 13:40
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: märklin C

Re: Kombination af digital og analog drift på Märklin anlæg

Indlæg af chra »

Tak for svarene. Jeg er nu ved at bygge om til i hovedsagen at køre c-skinner. Jeg har i alt 5 kredse oprindeligt til analog kørsel og nu også 5 sæt MSII. Der er ikke plads til at lave strømløse afsnit, så jeg tror at jeg vil starte med at se om stor påpasselighed er nok til at jeg ikke får brændt noget udstyr af.
mvh
Christian
Besvar