Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Br 76
Trafikelev
Indlæg: 17
Tilmeldt: 12 aug 2018, 21:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af Br 76 »

Jeg kan se, at der er hjælpsomme folk og god viden her på baneforum.dk, så nu prøver jeg mig med et fromt ønske om hjælp.

Det drejer sig om et Märklin-lokomotiv, Br 01 (39010) med sinusmotor og mfx, der kører på en bane forsynet gennem Cs3+, som er suppleret med 3 boostere. Jeg vil tro modellen er fra 2006-2007.
Problem: Lokomotivet er ekstremt følsomt overfor ændringer i strømkredsenes samlede belastning - incl. sit eget forbrug. Lokomotivet reagerer synligt ved at sætte farten ned f.x. ved at røggeneratoren eller lydfunktioner bliver tændt - også selvom lokomotivet er det eneste køretøj på boosterens strømkreds. Værst er det dog, når lokomotivet kører fra en strømkreds (booster+strømforsyning eller booster+transformator) til en anden. Her kan lokomotivet f.x. fordoble eller halvere sin fart. Jeg er med på, at lokomotiver reagerer på strømkredse, der er stærk belastede af mange andre køretøjer, men det her er underligt, og det er i øvrigt det eneste lokomotiv, der reagerer på de beskrevne forhold. Alle andre (+30 styk) har ikke problemer med hverken digitale funktioner eller skift i strømkreds.

Kan nogle mon fortælle mig, hvad dette skyldes - er det dekoderen, kan det evt. sættes anderledes op (jeg har prøvet både at nulstille til fabriksindstillinger og sætte indstillingerne til hvad andre tilsvarende lokomotiver) eller skyldes det, at der forskellige strømforsyninger/transformatorer til boosterne? Hvis det er sidstnævnte, hvorfor reagerer alle andre lokomotiver så ikke på dette?

De bedste hilsner,
Thomas
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af moppe »

Hej Thomas

Et lokomotiv med sinus motor kan være helt hysterisk med spændingen, det er på grund af den måde motoren reguleres på. Lige netop det, kan du ikke gøre noget ved, ved at ændre på dekoderindstillinger, fordi al styring foregår på lokomotivets print og ikke i dekoderen.

Når det så er sagt, er der noget du kan gøre for at afhjælpe problematikken.

Den første ting er at have ens udgangstrin og strømforsyninger til dine boostere (inklusive den i din centralstation).
Det vil sige at den står på Märklin boostere og samme type strømforsyning som til din CS.

Den anden ting er at sørge for at du har masser af strøm ud til alle punkter på anlægget. Altså tykke ledninger rundt under hele banen og korte ledninger op for minimum hver meter. Har du kun strømtilførsel et sted for hver boostersektion, vi du opleve forskelligt spændingsfald rundt på anlægget, som også er afhængigt af, hvor meget strøm du trækker i de enkelte sektioner og, hvor lang du er fra strømtilførslen.

Tredje ting. Når du har et lokomotiv, der er følsomt overfor spændingsændringer, så er det vigtigt at strømoptaget på selve lokomotivet er 100% i orden. Det vil sige at slæbeskoen skal være i orden, ikke mindst i overgangen mellem slidstykket i bunden og de tynde fjederstykker. "Stelforbindelsen" (hjul, til chassis) skal også være i orden, ingen isolerende olie, samt mekanisk (og dermed elektrisk) god forbindelse mellem chassis og print.

Tre boostere + CS3lyder voldsomt, hvor mange tog kører du med af gangen?
Er det 3A boostere burde der være nok til 4-6 tog i hver boostersektion, det giver mere end 16 tog i bevægelse på en gang.

Klaus
Br 76
Trafikelev
Indlæg: 17
Tilmeldt: 12 aug 2018, 21:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af Br 76 »

Hej Klaus

Tak for hurtigt og grundigt svar.

Jeg er med på, at det præcist samme setup på alle strømkredse med identiske strømforsyninger etc. ville afhjælpe problemet, men da alle andre lokomotiver ikke reagerer på min opsætning, forventede jeg også, at min Br 01 ville kunne køre på samme måde.

Min bane er pænt forsynet med supplerende strømtilførsel via ekstra ledning. Der er en i snit for næsten hver 2 meter skinne, og problemerne med Br 01 ændrer sig ikke de steder, hvor banens strømtilførsel potentielt set er længst væk.
Jeg må i gang med at kigge på lokomotivets strømoptag.

Mht boostere: jeg kan køre 12-14 tog ad gangen. Det gør jeg så ikke, da det larmer en hel del. Til gengæld har jeg en del vogne med lys, forbundet alle remisespor, så lokomotiverne kan stå tændt, og så har jeg på et tidspunkt haft besøg af en del ældre modeller på anlægget, som typisk krævede lidt mere strøm for fungere. Før jeg opdagede hvad Br 01 forårsagede, havde jeg deslige problemer med signalerne ikke altid reagerede på CS'ens kommandoer, så signalerne fik en overgang deres egen booster.

mvh Thomas
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af Søren »

Hej Thomas.

Klaus har givet nogle gode forslag. For afklaringens skyld kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om dit setup:

Hvilke boostere benytter du?
Hvilke strømforsyninger benytter du?

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Br 76
Trafikelev
Indlæg: 17
Tilmeldt: 12 aug 2018, 21:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af Br 76 »

Hej Søren

CS3+ får sin strøm fra 60061
Booster nr. 1 får strøm 60061
Booster nr. 2 får strøm fra transformator 60052
Sidste booster får strøm fra en af første generationer af transformatorer, som hørte til Control80 (hvid på siden - sort foroven).

Alle 3 boostere er vistnok 60174 (de er grå).

mvh Thomas
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af moppe »

60061 giver 19VDC
60052 giver 16VAC, hvilket bliver til (16x1,41-1,4) 21 volt
Transformatoren til Control 80 er også 16VAC.
De to sidste er ikke stabiliserede, det vis sige at udgangsspændingen varierer med strømforbruget. Specielt ved lavt forbrug er der høj spænding ud, der dykker, når den bliver belastet.

Jeg ville uden at betænke mig råde dig til at få 60061 til det hele. Måske du skulle overveje at skrue ned for antallet af boosters?
Kan du ikke se status på hver enkelt booster, hvor meget strøm den leverer til anlægget?


Klaus
Br 76
Trafikelev
Indlæg: 17
Tilmeldt: 12 aug 2018, 21:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af Br 76 »

Hej igen

Tak for inputs.
Det giver mening, uden at jeg forstår, hvorfor det kun er et lokomotiv, der er sårbar overfor min opsætning.

Kan det være et problem, at have for mange boostere, hvis jeg kobler dem alle med 60061?

mvh Thomas
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af moppe »

Br 76 skrev: 13 aug 2018, 22:28 Det giver mening, uden at jeg forstår, hvorfor det kun er et lokomotiv, der er sårbar overfor min opsætning.
Du har kun et enkelt lokomotiv med softdrive sinus, de er følsomme overfor spændingsændringer.
Br 76 skrev: 13 aug 2018, 22:28 Kan det være et problem, at have for mange boostere, hvis jeg kobler dem alle med 60061?
Nej, for mange boostere er kun et problem for din pengepung...... :-)


Klaus
Br 76
Trafikelev
Indlæg: 17
Tilmeldt: 12 aug 2018, 21:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Fartproblemer med Märklinlokomotiv

Indlæg af Br 76 »

Er der forskel på sinus og softdrive sinus?

Hvis ikke har jeg 7-8 sinuslokomotiver, der ikke er påvirkelige af spændingsforskellen.

Men; tak for hjælpen.

Mvh Thomas
Besvar