Ranger spor.

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
sarby
Lokomotivfører
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jan 2017, 16:52
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Ranger spor.

Indlæg af sarby »

Hej.
Jeg har en CS3 plus og ønsker at mit Ranger tog kan køre på 3 spor.
Spor 1 Har vogn på og skal afkoble den og dernæst kører den til spor2 og henter en vogn, den skal afsættes på spor3.
Så starter det hele forfra afhent på spor1 og afsæt den på spor2, osv.
Nogle gode ideer omkring hvordan det skal løses.

På forhånd tak

MVH
John
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ranger spor.

Indlæg af Søren »

Hejsa

Det du beder om har nogle umiddelbare problemstillinger, som du skal være opmærksom på:

1. Brug af afkoblingsskinner i hændelser er potentielt fejlbehæftet, især hvis det rullende materiale ikke er 100% i orden.
2. Du vil benytte flere vogne i din sekvens. Igen, det kan lade sig gøre, men du er nødt til at planlægge togets rute, så det tager højde for evt. fejl i afkoblingerne.

Hvis du har prøvet at afkoble en vogn med en afkoblingsskinne, ved du også at det ikke altid lader sig gøre i første forsøg. Hvis din togmaskine har rangerkoblinger (Telex-koblinger) så er du lidt bedre stillet, men her er også potentielle problemer.

At få toget til at køre frem og tilbage mellem de forskellige spor er ingen problem. Det løses meget nemt med et tilbagemeldingsmodul (S88) og en række blokke. Selve sekvensen skal bygges med hændelser, som reagerer på de forskellige tilbagemeldinger. Det er nemt og det kan vi evt. starte med.

Udfordringen ligger i at få vognene til at koble fra. Det er her du skal være forberedt på at det ikke altid vil fungere efter hensigten. Det er derfor smartest, at du sørger for fri plads på dit spor til, at lokomotivet kan slæbe to vogne med rundt. Det kan du enten gøre ved at placere tilbagemeldingsblokkene så lokomotivet kan være der med vogne. Alternativt justerer din hændelser så lokomotivet kører lidt videre før det stopper helt. Humlen er: Hele toget skal være fri af sporskiftet; hver gang!

Det er vigtigt for successen at du gør plads til vognene. Hvis du ikke gør det, så vil lokomotivet kunne være der, men ikke vognen (eller vognene) som det ikke fik afsat fordi afkoblingen svigtede. Når togvejen stiller sig vil vognen holde et sted i sporskiftet og så har du en afsporing. Så gør plads til at fejl helt sikkert vil ske.

For at hjælpe successen lidt på vej, kan du også vælge at benytte koblinger som er meget følsomme overfor afkoblingsskinner. Rocos Universalkobling er meget følsom og god til at pre-afkoble. Den er også meget følsom overfor kobling, så lokomotivet vil have nemt ved at samle vognen op. Især, hvis vognen er lidt tung.

Et par spørgsmål:
- Har du prøvet at arbejde med hændelser? (Jeg kan ikke huske, om vi har talt om det før, hvis ja, så undskyld på forhånd) :-)
- Har lokomotivet Telex-koblinger? Dette vil gøre processen noget nemmere.

Du skal evt. overveje om du vil benytte en afkoblingsskinne som benytter en servo i stedet for en elektromagnet. Ideen her er at servoen kan hæve afkobleren før toget passerer. Det betyder at du blot skal skubbe vognen over afkobleren. Dette giver meget større driftsikkerhed, da afkoblingen så næsten altid vil finde sted. Det kan næsten ikke undgås.

Med en elektromagnet er det vigtigt at toget standser meget præcist. Elektromagneten kan nemlig ikke tåle at være hævet i længere tid, så går den i stykker. Så med en elektromagnet skal toget standse, så koblingerne er over afkobleren, hvorefter den har én chance til at ramme rigtigt. Det er ikke umuligt, men en servoløsning er meget nemmere.

En servo kan styres med en ESU servodekoder eller lignende. Du skal så ofre en C-skinne, hvor du gør lidt plads til en platform og servo under pladen. Det kan ofte skjules som en overgang eller lignende. Alternativt bruger du servoen til at trække i den lille pind fra C-spors-afkobleren, det er også en elegant mulighed.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

sarby
Lokomotivfører
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jan 2017, 16:52
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Ranger spor.

Indlæg af sarby »

Hej Søren.

Jeg har ordnet hændelser før.

Jeg vil bruge lidt tid på sagen og vende tilbage når jeg har prøvet det af.

Mine koblinger er märklins.

MVH
John
sarby
Lokomotivfører
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jan 2017, 16:52
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Ranger spor.

Indlæg af sarby »

Hej Søren.

Mit Loko har en kobling hvor den kan afkoble via min CS3 (F6 skal holde inde i ca 1 minut).
Kaldes det Telex-koblinger, så har jeg det.

MVH
John
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ranger spor.

Indlæg af Søren »

Hej John

Hvis det er et Märklin lok, så kaldes det en Telex-kobling.

Hvorfor skal du holde F6 inde i ét minut? Det virker som meget lang tid, og det er skadeligt for den elektromagnet der sidder i koblingen.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

sarby
Lokomotivfører
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jan 2017, 16:52
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Ranger spor.

Indlæg af sarby »

Hej Søren.

Jeg har fået indbygget en ESU decoder, og det er lavet sådan at det kører en afkoblingssekvens, det kører lidt frem, afkobler og samtidigt kører det baglæns. Så er vognen fri.

Men jeg skal sætte fingeren på F6 får at det virker.

MVH
John
sarby
Lokomotivfører
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jan 2017, 16:52
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Ranger spor.

Indlæg af sarby »

Hej igen Søren.

Kan man ved en hændelse vide om toget kører den ene vej eller den anden vej?

MVH
John
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ranger spor.

Indlæg af Søren »

Du kan forespørge på retningen og lade hændelsen agere ud fra det.

Hvad ønsker du at opnå med det? Svaret afhænger lidt af hvad formålet med oplysningen er.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

sarby
Lokomotivfører
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jan 2017, 16:52
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Ranger spor.

Indlæg af sarby »

Hej Søren.

Jeg vil gerne have en vogn fra det ene spor til det andet og derefter køre tomt til tredie spor og samle en vogn op.

MVH
John
Besvar