Side 1 af 1

Moduler og signaler

: 07 jul 2019, 18:08
af Jan Bøgely
Jeg skal have signaler på banen, jeg er ved at bygge, og have inddelt i moduler. Det er märklin C skinner og en CS3.

Systemet med at isolere en strækning og koble til mit tilbagemeldingsmodul, har jeg (nogenlunde) styr på..

Udfordringen og mit hovedbrud går så på hvordan dette kombineres med styring via signalerne. Jeg er også her med på, hvordan man kan gøre et stykke af banen "strømløs" når signalet siger "stop" og at signalet så anvendes som kontakt til at lade skinnen få strøm igen, MEN hvordan kombinerer man et modul med signalet... skal man så lade den sidste skinne i modulet inden signalet være isoleret i sig selv eller kan signalet styres ved at tilslutte det til en dekoder ... men så er det (vel) udelukkende selve signalet, der styres, ikke stop/kør funktionen ..? 'Håber der er nogen teknisk kloge hoveder, der kan forklare det til en teknisk (lidt) imbicil ...

Måske er svaret andetsteds - 'kan se, at det er muligt at lave stop ved signaler uden bremsemoduler etc. ifb. opdateringen af CS3'en ...

Mvh Jan

Re: Moduler og signaler

: 07 jul 2019, 23:03
af Søren
Du har forskellige muligheder. Signalet, købt eller hjemmelavet, kan styres af en dekoder. Så det er nemt nok. Husk formodstande, hvis du benytter LED.

Hvis du med "modulet" mener bremsemodul (altså pæn nedbremsning) så kan du forbinde modulet til dekoderen og lade modulet styre stopfunktionen og signalet (rød/grøn).

Alternativt, hvis du f.eks. styrer strømmen i sporet (til start stop) med en anden dekoder, så kan du også blot give begge dekodere samme adresse.

Re: Moduler og signaler

: 08 jul 2019, 09:06
af Jan Bøgely
Signalerne er indkøbte Märklin signaler. Det jeg mener med moduler er inddeling af stykker af skinnerne i afsnit, der er adskilt fra de andre skinneafsnit med (her) Märklins røde "isoleringspropper" og hvor der kun er strøm i den ene streng indtil afsnittet så bliver besat af et tog, der kobler den anden streng til også ... herpå sat en ledning der går tilbage til et tilbagemeldingsmodul..

Jeg er desværre ikke helt med på hvad du mener når du skriver at styre strømmen med en anden dekoder ..

Mvh Jan

Re: Moduler og signaler

: 08 jul 2019, 19:13
af Søren
Ah, på den måde. Jeg forstod det som at du var ved at bygge signaler selv. My bad.

Jeg forudsætter at du har købt de nyeste Märklin signaler (764xx serien). Derudover tager jeg bremsemoduler ud af ligningen. Dermed tager vi den simple vej først, så kan vi altid gøre det mere avanceret.

Den typiske tilgang ved 3-skinnedrift er at tilbagemelding og banestrømmen er adskilt. Det betyder at du klarer tilbagemeldingen på en tredje isoleret skinnestreng. Banestrømmen befinder sig i midterlederen.

Fordelen ved den tilgang er at de to systemer ikke bliver blandet. Du kan altså lade dine blokke med tilbagemelding overlappe stopsektionerne for signalet uden problemer. Det betyder også at din tilbagemelding kan overleve et nødstop og stadig være aktiv under nødstoppet.

Märklins signaler er designet til at styre banestrømmen ved rødt. Dette klarer den indbyggede dekoder i signalet. Når du på din central sætter signalet til rødt, så afbrydes strømmen automatisk i foran signalet = toget standser.

Hvis du ønsker at din central automatisk skal styre signalet, så kan du på din CS3 oprette en hændelse der reagerer på at en blok bliver besat.

Jeg ved ikke om det var sådan noget du tænkte på? Ellers skriver du bare igen. Hvis du ønsker en uddybning af det med hændelser, så skriver du også bare igen.