Side 1 af 1

MT 152 opdateres til Loksound 5

: 12 aug 2019, 20:02
af Tommi
Hej.
Min MT 152 med lokpilot v3 skal have monteret lyd og nu er det jo ESU Loksound v5.
Min bane er tre-skinne (C-skinner) og styres af en Märklin CS3 med softwareversion 1.4.1(0). ESU lokprogrammer, version 5.0.7 bruges til programmeringen.
Monteringen og programmeringen er overstået og MT'eren kører fint frem og tilbage på banen med lyd og lys/rangeringslys.
Nu er der bare en udfordring, som jeg har meget svær med at finde løsningen på for det går galt når MT'eren kører ind på en bremsestrækning med rødt signal. Det var forventet at MT'eren ville bremse i den programmerede længde og stoppe ved det røde signal. Sådan gik det bare ikke for ved overgangsstykket til bremsestykket er det som MT'eren får en reset og herefter accelererer i stedet for at nedsætte farten.
Jeg har et par loko'er med Loksound4M4 og her er der ingen problemer med mine bremsestrækninger, som iøvrigt er fra Togcenter Gentofte.

Jeg har læst Dekoder vejledningen igennem et par gange for at finde ud af hvad der kan være indstillet forkert, men efter et par aftener uden held var det på tide at spørge de erfarne specialister her i Baneforum.

Glæder mig til at høre fra jer og finde løsningen.
Venlig hilsen
Tommi

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 12 aug 2019, 20:28
af Søren
Slå DC i dekoderen fra. Bremsesignalet er et rent DC signal, så der er mulighed for at dekoderen kører fuldt skrald når den ser det.

Når det er en LokSound 5, så har den indbygget mfx. Du kan blot slå alle andre protokoller fra (DCC, MM) samt DC og AC analog.

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 12 aug 2019, 20:51
af Tommi
Hejsa og tak for meget hurtigt svar. Det skal straks afprøves og så vender jeg tilbage.

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 aug 2019, 10:03
af Tommi
Hej Søren.
Det var lige hvad der skulle til.
Jeg takker og kører en tur :)

Hilsen Tommi

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 aug 2019, 14:03
af Tommi
Hej igen.
Jeg er tilbage med endnu en udfordring for når MT'eren går i stå et sted på banen, for eksempel i et krydsspor, kommer det ikke igang igen. Jeg har forsøgt at placere det et andet sted, men CS3 melder at decoderen ikke svarer. Først når jeg har genstarte CS3, kommer der liv i MT'eren.

Hilsen Tommi

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 aug 2019, 15:00
af Søren
Heller ikke hvis du trækker nødstoppet og ophæver det igen?

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 aug 2019, 20:44
af Tommi
Nej, heller ikke efter nødstoppet. CS3 skal slukkes før der kommer kontakt til decoderen.

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 aug 2019, 20:47
af Søren
Jeg kan ikke lige se hvordan det kan være digital centralens skyld. Hvad sker der hvis dekoderen er uden strøm et stykke tid?

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 aug 2019, 22:51
af Tommi
Jeg tror heller ikke at det er centralen skyld. Den melder tilbage at der mangler svar fra dekoder. Øvrige tog køre fint og hændelserne fungerer også.
Jeg tænker at det må være dekoderen, der er gået i stå.

Re: MT 152 opdateres til Loksound 5

: 13 mar 2020, 09:40
af Tommi
Hejsa.
Jeg tænkte på at det var måske en god idé med en afrunding efter den interesse og konstruktive indlæg og svar.
ESU Loksound 5 dekoderen blev afmonteret og indleveret til forhandleren og efterfølgende videre, som reklamation til ESU.
Der kommer nok til at gå nogen tid inden der kommer svar fra ESU og derfor besluttede jeg at købe en ny Loksound 5 dekoder, som blev monteret i MT 152'eren. Det er omkring 3 uger siden og MT'eren kører helt uden problemer.