Opdatering CS3 og CS2, oktober 2019

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Opdatering CS3 og CS2, oktober 2019

Indlæg af Søren »

I går d. 23 oktober, oplevede du måske at der kom en opdatering til din CS3. Dette er en serviceopdatering og indeholder ikke noget til CS3 selv. Derfor vil du også se at CS3 versionsnummeret er uændret: 1.4.1. Opdateringen gælder også CS2.

Opdateringen indeholder derimod ny firmware til mLD3 og mSD3 lokomotivdekoderne. Hvis du har sådanne dekodere, kan du passende opdatere dem med den ny firmware. Den ny version hedder: 3.2.1.0.

Har du opdateret dine lokomotiver til den tidligere version 3.2.0.8 har du måske oplevet at lokomotiverne kan hoppe/køre lidt videre når de standser. Den ny opdatering retter den fejl. Så det er bestemt værd at opdatere, hvis du oplever det problem.

Problemet er især udtalt på lokomotiver som Siemens Vectron (BR 193, Reihe 475), BR 187 (Traxx) og lignende konstruktioner. Det gælder lokomotiver der kører med regulatortypen sat til "Auto-PI" (dette er standard). En work around var tidligere at skifte regulatortypen til "PID", men det slipper du altså for nu.

Bemærk i øvrigt at alle ny lokomotiver fra (i hvert fald 2018 og frem) har en mSD3 dekoder ombord. Du kan derfor også opdatere lokomotiver, hvor dekoderen er monteret fra fabrikken. Din CS3 skal nok sige til, hvis den ikke kan opdatere dekoderen.

Firmwaren indeholder følgende:

Vedligeholdelse: Flere interne operationer er blevet forbedret. Generelt vedligehold.
Bugfix: Der er rettet en fejl hvorved lokomotiver med Sinus motor ikke længere kørte ordentlig.
Bugfix: Der er rettet en fejl hvorved lokomotiver gav et ryk efter stop.
Bugfix: Afstanden mellem dampslagene på trecylindrede lokomotiver er igen korrekt. Det kan være nødvendigt på ny at justere afstanden på enkelte lokomotiver.
Bugfix: Ved skift af protokol til Märklin Motorola bliver aktive funktioner over 15 slået fra.
Bugfix: Der er rettet en fejl hvorved lyde kunne afspilles forkert.
Bugfix: Der er rettet en fejl der gjorde at dæmpede udgange kunne blinke.
Bugfix: Der er rettet en fejl i tilfældighedsgeneratoren til funktioner.
Bugfix: Der er rettet forskellige fejl i visningen af mfx-parametre.
Bugfix: Hvis lokomotivet bliver sat på et analogt anlæg, bliver de sidst aktive digitale funktioner ikke længere aktiveret.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

jhcn
Lokomotivfører
Indlæg: 287
Tilmeldt: 31 aug 2011, 09:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Lystrup, nord for Århus

Re: Opdatering CS3 og CS2, oktober 2019

Indlæg af jhcn »

Utroligt at Märklin stadig har opdateringer til min CS2! Det er altså service!!

Skal man have en CS3 for at kunne opdatere nye lokomotiver med mSD3 dekoder?
Henrik

Kører digitalt med en CS2, 3-skinne, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk. Mangler plads - og penge - til en opstillet bane...
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Opdatering CS3 og CS2, oktober 2019

Indlæg af Søren »

Nej det skal du ikke. I lange perioder var det faktisk kun CS2 der kunne gøre det. CS3 fik først muligheden tidligere i år.

CS2 vil blive opdateret i det omfang det giver mening, men på samme måde som med en ældre computer, så er den grænse ved at være nået.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar