Længde af stopstykke?

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Cooldad
Trafikelev
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Længde af stopstykke?

Indlæg af Cooldad » 09 nov 2019, 10:49

Dette er mit første indlæg, så jeg vil lige benytte lejligheden til at takke for den store hjælp, som dette meget kompetente forum allerede har bidraget med i planlægningen af min nye modelbane 😊

Jeg er godt i gang med opbygningen, som består af ca 90m Märklin C-skinner og 33 sporskifter. Bruger lige nu MS2, men skal ha indkøbt en CS3. Ikke noget PC-styring på nuværende tidspunkt. Jeg skal til at lægge skinner ud på min skyggebanegård, som består af 2x3 spor med mindste længde på 190cm. Via dette forum har jeg fået et klart billede af konceptet med tilbagemeldinger og strømløse spor hvor man afbryder hele strengen for at det også fungerer med styrevognstog. Men hvordan får man de forskellige tog til at stoppe samme sted? Jeg havde en fornemmelse af at mine MCK ME’er med powerpack måske kunne være en udfordring mht at stoppe. Pointen med powerpack er jo at lok kan køre lidt videre hvis forbindelsen svigter. Jeg har derfor lavet en simpel test med nogle af mine loks, for at fastslå hvor hurtigt at de de stopper, når de kommer ud på et strømløst stykke med skalatro hastighed og vogne på krogen. Det spænder meget bredt:
- 12 cm Märklin T297
- 23 cm Roco MA460
- 37 cm Märklin Lint 41
- 43 cm MCK ME med powerpack (Med fuld skrald: 55cm + overhæng fra slæbesko i alt 62cm!)

Det synes jeg er meget stor forskel, men det er måske meget normalt? I praksis så skal stykket fra og med sidste tilbagemelding være min. 3 x 188-skinner, og så har jeg ikke taget hensyn til procestid i CS3. Findes der trick til at håndtere det? Ville det være bedre at bruge bremsemoduler og kalibrere alle loks til samme bremsestrækning eller bliver det lige så upræsist? Man kunne også tænke sig en kombination, hvor bremsestrækningen kun bruges til at bremse NÆSTEN ned og så lave stoppet på et kort strømsløst stykke (Antager at det kunne blive drilsk med et styrevognstog). På forhånd tak. // Klaus

Besvar