Side 1 af 1

Kontakt skinne

: 20 nov 2019, 17:13
af sandberg67
Hvis man selv skal lave kontakskinne i märklin c-skinne. Hvor lang skal den så være hvis man regner med to kontakt skinner pr. blok

Re: Kontakt skinne

: 20 nov 2019, 17:19
af Mogens
Helst 36 cm så er du sikret mod fejl
Mogens

Re: Kontakt skinne

: 20 nov 2019, 18:54
af Søren
Jeg er enig med Mogens. Det er vigtigt at du ikke har et for kort stykke. Jeg har brugt både 18 cm (24188) og 22 cm (24229) stykker.

18 cm er i underkanten. Det kan jeg ikke anbefale.

Med 36 cm (24360) har du et godt udgangspunkt.

Re: Kontakt skinne

: 21 nov 2019, 08:01
af Niels
Hej,
Generelt enig. Men min erfaring er, at såfremt kontaktskinnen befinder sig for enden af et sidespor, kan den sagtens være ret kort, eksempelvis 17-18 cm. Forudsætningen er her, at der kun køres langsomt med materiellet op mod eksempelvis en sporstopper. Resten af sidesporets strækning frem til sporskiftet, dvs. resten af den pågældende blok, defineres som en lang kontaktskinne. Setuppet sikrer, at enhver "tilfældigt parkeret godsvogn" på sidesporet vil give en indikation for optaget spor.
Så både formål med kontaktskinnen og dens fysiske placering er med til at bestemme den nødvendige længde.

Re: Kontakt skinne

: 21 nov 2019, 09:02
af Mogens
Jeg skulle måske lige tilføje jeg er blevet fortalt, at man skal huske at isoleringerne altid lægges i samme side og ikke skifter i flæng fra side til side.

Re: Kontakt skinne

: 21 nov 2019, 10:03
af Niels
Hej igen,
ja, det er en god ide med en tommelfingerregel om, hvilken skinnestreng, der er den "gennemgående" nul-leder, da det letter overblikket ved en senere aftestning af kontaktskinnerne. Det er dog igen et spørgsmål om anlæggets geometri, om det fuldtud kan gennemføres. Jeg har et sted på mit anlæg, hvor den gennemgående nul er tvunget til at skifte placering på hver sin side af et sporskifte.

Re: Kontakt skinne

: 24 nov 2019, 01:06
af BaneOle
Ups,

Jeg har lavet kontaktskinner ret korte, ca 10 cm, med k-skinner. Har løseæigt tester det med m84, og der ser ud til at virker. Får jeg problemer tror I?

/Ole

Re: Kontakt skinne

: 24 nov 2019, 06:02
af Søren
Det tænker jeg ikke. Du skal bare være opmærksom på det, hvis der opstår problemer. I det tilfælde så forlænger du bare kontaktområderne.

Du skærer blot en skinnestreng over og forbinder det udvidede kontaktområde til det gamle. Det kan du gøre under anlægget.