Roco Z21

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Jørgen Johansen
Trafikelev
Indlæg: 12
Tilmeldt: 30 mar 2020, 11:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Shinohara

Roco Z21

Indlæg af Jørgen Johansen »

Jeg har, på trods af gode medlemmers anbefalinger om at bruge mit (meget!) gamle Lenz styresystem, alligevel valgt at købe Roco Z21. Hentede det i går. Og glæder mig til at få det sluttet til.
Da jeg åbnede kassen manglede der imidlertid en dansk manual, og efter et par mails til forretningen fik jeg at vide, at den ikke fandtes.
Det undrer mig, idet der mig bekendt ikke må sælges elektronik ell. lign . i Danmark uden en dansk manual.
Jeg kan sagtens mit engelske, men mindre godt når det er teknisk engelsk. Kan det virkelig passe at Roco ikke laver en dansk manual? Produktet har da været på markedet i nogle år!
Bedste hilsner Jørgen :)
ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Roco Z21

Indlæg af ErikL »

Hejsa

Sådan er Eu reglerne....

Nem at forstå
En skriftlig brugsanvisning skal være skrevet på et sprog, som man forventes at kunne forstå. Du kan dog godt inden købet aftale med sælgeren, at der ikke følger en manual med, eller at den er skrevet på fx engelsk. Det skal dog være udtrykkeligt aftalt inden købet, og sælger skal bevise, at du har accepteret den manglende eller udenlandske brugsanvisning. Det kan også være i orden, at sælger henviser til en hjemmeside, hvor du kan downloade manualen.

Har markedsføringen af varen været på dansk, skal manualen også være på dansk, medmindre det klart og tydeligt fremgår af markedsføringen, at manualen er på engelsk.

Hent manualen på nettet
I nogle tilfælde behøver manualen ikke at følge med varen i en papirversion, når du køber den. Det kan være i orden, at sælger henviser til en hjemmeside, hvor du kan downloade de nødvendige oplysninger. Det vil især gælde, når du køber software.

Som jeg ser det kan du få DE,EN,FR,IT,SP

Så en dansk er nok ikke nem

Applikationen er også på Engelsk (samt et par umulige for mig)

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4487
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Roco Z21

Indlæg af moppe »

Hej Jørgen

Den er god nok, den vejledning findes ikke på dansk. Og du har ret, Den skal være med på dansk, sådan har det været i mange år

Så vidt jeg ved, er det kun Märklin, Der har danske brugervejledninger til deres digitale systemer. Alt hvad du ellers finder på markedet har ikke brugervejledninger på dansk.
Har du en dansk vejledning til dit Lenz system?

Hvis der er noget du er i tvivl om, så spørg her..... :-)


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Roco Z21

Indlæg af Søren »

Jeg synes at manual og vejledning kan være to vidt forskellige ting.

Roco er i deres gode ret til at levere manualen på de sprog som de vælger. Når varen er importeret kan du ikke forvente at manualen er på dansk. Hvis varen er markedsført på dansk (f.eks. at kassen er plastret til med danske tekster, så kan du godt forvente en dansk manual), men ellers kan du kun forvente at manualen følger de sprog der er på kassen.

Du har ret til at få dansk vejledning i at benytte produktet på en forsvarlig måde. Det er forhandleren der skal levere den vejledning. Her kan du aftale at det er ok, at du læser i den manual Roco har leveret på engelsk, men du kan også aftale at forhandleren giver dig dansk vejledning (som godt kan være mundtlig). Du kan også aftale at forhandleren fortæller dig det på tysk, svensk eller engelsk. Det er op til dig. Det siger intet om hvad der skal være i kassen fra Roco.

Som jeg forstår reglerne (som mig bekendt er ens i hele EU), så skal vejledningen (igen, åben for fortolkning, for vejledningen kan også være mundtlig) leveres på et sprog man kan forstå.

Altså må det være fint, hvis din forhandler blot instruerer dig i at benytte produktet; det er også vejledning. Forhandleren kan også tilbyde dig at du kan ringe til ham og få hjælp (du har dog ikke krav på at kunne ringe). Det kan også være vejledning via mail. Der er mange muligheder.

Forhandleren kan ikke slippe afsted med, at du bare kan spørge her på Baneforum (selvom Baneforum er det bedste sted at få hjælp 😉).

Du kan dog ikke forvente at vejledningen (hvad end form den måtte antage) tager højde for 117 kombinationsmuligheder af 3. parts tilbehør. Det skal forstås sådan, at hvis du blander produktet med andre produkter og tingene så ikke virker (f.eks. en Z21 og de billige Digikeijs moduler) at forhandleren skal instruere dig i at løse de problemer.

Der er intet krav om skriftlig manual, med mindre at produktet kræver særlig vedligeholdelse, er kompliceret at benytte (igen, fortolkning) eller decideret farligt. Jeg synes godt der kan argumenteres for at Z21 ikke er nogen af delene, på lige fod med en Playstation eller et Samsung fjernsyn.

Så vidt jeg forstår reglerne, så er eneste krav at garantiskrivelserne skal være på dansk. Jeg synes ofte at produkter bliver leveret med en hel bog med garantitekster på 117 sprog. Så der er nok noget om det.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Roco Z21

Indlæg af ErikL »

Hej

Du har ret, det er jo selvfølgelig åbent for en hel del fortolkning.

Skulle man være helt lost er Google translate faktisk ikke så dårlig, har brugt den en del gange til dansk/tysk når det kniber.

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

Gejo
Stationsbetjent
Indlæg: 39
Tilmeldt: 04 maj 2019, 08:26
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K og C

Re: Roco Z21

Indlæg af Gejo »

Efter at have læst denne hjemmeside - https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug ... visninger/ - er jeg ikke i tvivl om at du har krav på en dansk/skandinavisk brugsanvisning. Der er utvivlsomt tale om et kompliceret elektronisk produkt.
hilsen Gert
ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Roco Z21

Indlæg af ErikL »

Hvis man stiller det som et krav, tror jeg at kun en CS3 ville kunne opfylde det. :)

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4487
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Roco Z21

Indlæg af moppe »

Gejo skrev: 30 apr 2020, 14:37 Der er utvivlsomt tale om et kompliceret elektronisk produkt.
Hvornår et produkt er kompliceret er jo et spørgsmål om definitioner.
Boksen i sig selv er herre simpel, den oversætter bare de informationer den får fra de enheder der er sluttet til den- ikke andet.

Giver man sig til at læse den tyske manual finder man ud af at der stort set ikke står noget i den.

Når det så er skrevet vil jeg endnu engang nævne det jeg skrev i mit første indlæg:
Ja der burde være en dansk manual.
Vil man have digitaludstyr med dansk manual, så skal man købe Märklin.

Til nogle produkter (også nogle af Märklins) kan man finde dansk oversættelser “ude på nettet”. En stor del af dem er maskinoversat (formodentligt med bing) og en del af indholdet bærer tydeligt præg af det. Enkelte afsnit vil jeg betegne som rent nonsens, der absolut ikke hjælper nogen.


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Roco Z21

Indlæg af Søren »

Gejo skrev: 30 apr 2020, 14:37 Der er utvivlsomt tale om et kompliceret elektronisk produkt.
Det ved jeg ikke helt om man kan sige i denne sammenhæng, som Klaus skriver, det er en boks der oversætter signaler fra en styreenhed til anlægget. Du sætter nogle ledninger til den osv.

Man kan f.eks. tilslutte en Multimouse (her findes en dansk manual). Men også andre systemer (TrainController, Lenz LH100 etc.).

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Jørgen Johansen
Trafikelev
Indlæg: 12
Tilmeldt: 30 mar 2020, 11:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Shinohara

Re: Roco Z21

Indlæg af Jørgen Johansen »

Tak for alle Jeres gode input. Jeg er nu ikke i tvivl om, at der burde følge en dansk manual med....

Indtil videre må jeg nok bruge Google oversættelsen, og se hvor langt jeg kommer med den.

Til Klaus; jeg har fået fortalt at du hjælper Roco, og nærmest ved alt om Z21! I så fald kunne det være lidt interessant om du ikke kunne skubbe lidt på dem, så alle kan få den manual der nu engang er et krav - og ikke kun mig :) ?
Besvar