I min "uendelige plapren" om z21 er vi i dag kommet til, hvordan man låser op for fuld netværksfunktionalitet i en z21start.
Emnet er kommet op, fordi jeg sidste weekend faldt over et lækkert Fleischmann skala n startsæt, som jeg bare måtte have med hjem. I startsættet er der en stribet Vectron med lyd, fire lommevogne, en z21, router og WLANmaus (det kommer der mere om senere!).
Fedt, pakke ud, batterier i mus og så ellers prøve af. Men, hvad fa.... det virker ikke????
Fleischmann havde lavet en fejl. Til trods for at der står z21 (og ikke z21start) udenpå kassen, er det en z21start, det vil sige yderst begrænset netværksfunktion. Det er ikke vældigt smart, når WLANmaus'en kræver fuld netværksfunktion!
Jeg kender et par stykker nede i Østrig og de fik lidt røg, samt godt med dokumentation over hvad jeg havde i hænderne. I retur fik jeg et sæt koder til at låse en z21start op med. Da det er første gang jeg skal låse en z21start op, har jeg valgt at dokumentere processen på min egen hjemmeside og her:
Roco/Fleischmanns hvide z21 findes i to versioner, med og uden "start" i navnet. Forskellen er om der kan modtages kommandoer til kørsel gennem netværket. En z21start kan let laves om til z21, ved brug af "freischaltcode" (varenummer 10818) som kan købes ved enhver velassorteret forhandler.
Hvis man har en z21start og forsøger at bruge den via netværk er symptomerne som følger: Med almindelig kablet multiMAUS, kan man køre og stille sporskifte. Med App eller WLANmaus, har man forbindelse til z21, men det er som om intet funger når man forsøger at styre togene, dog kan man godt slukke for strømmen i sporet
Går man ind i app - indstilinger - Z21 indstillinger kan man se om det er en z21, eller z21 start man har, endda med billede.
Forbinder med man "Maintenance tool" på en PC er det samme billede der fremkommer
For at låse op, køber man sin "freischaltcode" og går ind på Roco eller Fleischmanns hjemmeside og søger efter varenummeret på "Freischaltcode" (10818).
På siden er der et link til en anden side, hvor man ved hjælp af z21's serienummer og de koder man har fået på "Freischaltcode" papiret kan få en oplåsekode´ til z21start.
Indtast numrene og tryk på knappen, hvorefter du bliver bedt om at skrive serienummeret en gang til.
Herefter kommer der en side, hvor der er en kode der skal bruges til at løse op for z21start.
Tryk på "entsperren" knappen i maintenance tool, indtast koden og lås op.
Efter den er låst op, bliver "entsperren" knappen grå i maintenance tool.
Nu er det bare at give den gas med at styre tog via netværk.