Side 1 af 1

Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 12:00
af Magnus

Har fået en CS3+ og vil tilslutte/ombygge min bane til at den men jeg kan ikke rigtig få input (s88) til at virke har jeg gjort det rigtigt.

Brun og rød fra CS3+ har jeg forbundet til mine spor.

En ekstern strømforsyning er den ene tilsluttet gul (dvs. lys, lanterne m.m.) den anden er tilsluttet brun (den samme som brun fra CS3+)

s88 har jeg to af og de er tilsuttet CS3+ via LAN-kabel men hvad er adresserne på input. Er modul 1 det der er tættest på CS3+ og modul 2 den næste på serien af LAN-kabler imellem s88 boksene.

På s88 har jeg udover LAN-kabel tilsluttet den "fælles" brune til T-klemmen (stel) og på input adresserne har jeg tilsluttet en sporkontakt.

Er det den rigtige måde alle mine tog og sporskrift m.m. virker fint kan bare ikke få input signaler fra mine s88 moduler.

Har jeg gjort det forkert?

/Magnus


Re: Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 12:43
af Mogens

Husk at fortælle cs3 + hvor mange s88 du har, rækkefølgen er som du skriver

Køb gerne bogen digital steuern mit der central station 3, ab software 2.0.den fås på tysk.. (og kun på tysk)

Mogens


Re: Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 13:16
af PerR

som Mogens skriver, så er det vigtigt at du fortæller CS3+ hvor mange S88 moduler du har tilsluttet.
Det gør du ved først at vælge System menuen, dernæst GFP3 og til sidst Indstillinger (klik på trekanten for at få felterne frem).
Hvis du har 2 S88 moduler, så skal du skrive 2 i feltet der hedder "Længde S88 bus".

Nu skriver du ikke hvor langt du er kommet, så for en sikkerheds skyld, laver jeg en lidt længere beskrivelse.

Modulernes adresser afhænger af positionen i forhold til CS3+. Det S88 modul der er direkte tilsluttet CS3+ er modul 1 og har adresserne 1 til 16. Det næste modul er modul 2 og har adresserne 17 til 32.
Du skal være opmærksom på at kablet fra CS3+ til den første S88 skal forbindes til den rigtige port. Kablet skal forbindes til den port hvor pilen peger mod CS3+.

Dernæst skal du have oprettet en tilbagemelding i Artikellisten.

Du kan oprette en artikel ved at trykke på Rediger knappen, og enten vælge Rediger Artikelliste eller Tilføj Artikel efterfulgt af S88-kontakter.
I begge tilfælde er det vigtigt at du vælger "GFP3-1" i øverste venstre hjørne, da det er den værdi der referer til S88 direkte tilsluttet til en CS3+.

Den første vil have et navn (som du selv kan bestemme), en Bus (Bus1), Modul nummer (1), og et Kontakt nummer (1 for den første).

Når du er nået så langt, så kan du afprøve din første tilbagemelding ved at forbinde "omvendt T" og "1" på første modul.
Når du ikke laver forbindelse, så skal den være "grå" og når du laver forbindelse, så skal den være "gul".
Hvis den er rød, så er der noget galt. Den kan være rød hvis der er fejl på den elektriske forbindelse mellem CS3+ og S88.

God fornøjelse

Mvh PerR


Re: Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 13:58
af Magnus

Fantastik... mange tak.

Fejlen var LAN-kabel der havde jeg sat dem så de peger væk fra CS3+
Og der stod 5 i antallet af s88 som jeg rettede til 2.

Så nu ved jeg teknikken virker.

Da jeg er helt ny med CS3+ så skal jeg have "tegnet" hele min bane og de små prøver jeg har siddet og lavet er blevet lidt rodet på den lille skærm.

Er det lettere at sidde og tegne på en computer eller ipad ved at forbinde til CS3+ via browseren eller hvad tror I?

Man kan lave flere sporplaner som jeg kan se det vil de være smartest at dele banen op på flere så et område af banen var på en og noget andet på en anden så det ikke blev så sammenklemt eller hvad gør I?

/Magnus


Re: Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 14:35
af PerR

Super.

Det er en klassisk fejl at forbinde kablet forkert :-)

Da jeg skulle tegne min bane valgte jeg at dele den op i 4 dele, og tegne en sporplan for hver.

Det kommer an på hvor stor banen er, og for mig var det naturligt at have en sporplan for skyggebanegård, en for min hovedstation, og to for strækningerne der forbinder dem.

Held og lykke med din bane og din CS3+

Mvh PerR


Re: Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 20:25
af Mogens

Hej Magnus

Jeg vil blot lige nævner hvad jeg gør på mit anlæg, bruger en booster som strømforsyning.
Det kan være en god ting at købe en booster, tilslutter den til din cs3+og bruger den som strømforsyning.
Det er godt nok en ekstra udgift her og nu, fordel hvis noget kortslutter så er det booster der kommer blå røg fra og ikke fra cs3+. En ny cs3+ er jo væsentlig dyrere.

Blot en mulighed som du kan overveje.

Der findes andre "skoler" som naturligvis har andre holdninger.

Du skriver bare igen hvis noget driller.


Re: Hjælp til tilslutning s88 til CS3+

: 29 jul 2020, 21:01
af Søren

Det er godt nok en ekstra udgift her og nu, fordel hvis noget kortslutter så er det booster der kommer blå røg fra og ikke fra cs3+. En ny cs3+ er jo væsentlig dyrere.

Der skulle helst ikke kortslutte noget der nakker en CS3. I øvrigt kunne jeg forestille mig, at det stadig er billigere at reparere CS3'eren end prisen på en booster.

Hvis det var kortslutninger jeg var bekymret for, så er det også en mulighed at benytte circuit breakers. Det er små print du kan indstille til at tage overbelastningen før CS3 gør det. De koster ikke alverden.