Blokstrækninger med C-skinner

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 94
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Blokstrækninger med C-skinner

Indlæg af Kresten »

Efter at have fået førsteklasses hjælp her på forum til at få mine Floodland-bremsemoduler til at virke, er jeg startet på at oprette blokafsnit - alt foregår med C-skinner.
Min udfordring er at finde den bedste måde at sikre, at en blok er helt fri - dvs. ingen efterladte vogne el. andet.
Märklin anbefaler kontaktspor med tilbagemelding (og evt signal) foran blokken. Når toget forlader blokken, vil lokomotivet (eller forreste vogn) aktivere kontaktsporet og signalet bag blokken bliver sat til grønt og indkørsel. Lige meget hvor lang togstammen er, hvor hurtigt den kører, om der falder en vogn af, osv.
Jeg har ikke lyst til at bevæge mig ud i løsninger som f.eks. reed-kontakter på bageste vogn (det får jeg aldrig holdt styr på...). Jeg har kun kunnet komme i tanke om to alternativer:

  • At gøre hele blokken til et stort kontaktafsnit. Ved den løsning skal jeg så klippe forbindelsen på alle C-skinner og formentlig for en sikkerheds skyld bruge "diode-tricket" ( https://modellbahn.mahrer.net/technisches/diodentrick/ ) til at sikre strømforsyningen.
  • At bruge noget K84-lignende til først at sætte strøm til blokken, når den er fri: Strøm aktiveres "manuelt" til udkørsel og slukkes, så snart lokomotivet har forladt kontaktsporet foran blokken (så slut med at køre styrevognstog?). Når sidste vogn har forladt kontaktsporet, sættes indkørselssignal til grøn og strømmen sluttes.

Hvis ovenstående forklaring virker rodet, er det nok fordi mine tanker også er det. Findes der en simpel løsning, som jeg har overset ? Eller har jeg opfundet et lille-bitte problem, som jeg er ved at blæse ud af proportioner - dvs. skyde gråspurve med kanoner ?

Tak for alle indspark.

VH Kresten

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokstrækninger med C-skinner

Indlæg af Søren »

For din egen skyld, benyt denne løsning, men spar dig selv for "diodetricket". Det er spild af tid og med, i min verden, ingen ting at vinde. Hvorfor? Fordi togene sagtens kan klare sig med "2-skinner", det er det den anden halvdel af hobbyen har gjort i årtier. Udnyt at du med 3-skinne har en "gratis" tilbagemelder i dine spor. Det bliver ikke bedre end den løsning.

Jeg vil anbefale, at du inddeler dine blokke i tre afsnit hver. Så kan du starte med at forbinde dem under pladen. Får du behov for mere fingranuleret tilbagemelding senere, så skal du ikke skille det ad, men kan nøjes med at omfordele ledningerne under bordet. Win/Win.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 94
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Re: Blokstrækninger med C-skinner

Indlæg af Kresten »

Hej Søren
Tak for dit svar.
3 afsnit hver - mener du dermed bremsestrækning: transition-brems-nødafsnit ?

VH Kresten

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokstrækninger med C-skinner

Indlæg af Søren »

Nej, jeg mener blot tre tilbagemeldinger. Det giver dig flere muligheder for automatisk kørsel senere. Som nævnt, behøver du ikke bruge tilbagemeldingskontakter til alle tre afsnit lige nu, men kan forbinde dem under pladen.

Det kunne være til et bremseafsnit styret af en computer eller CS3.

Bremseafsnit med bremsemodul kræver isolation af midterlederen og er som sådan ikke relevant for tilbagemeldingen.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar