Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af Søren »

Hejsa

Den trådløsestyring (LGB 55017) og kontrolboks (LGB 55057) er aflyst. Styringen bliver ikke produceret og alle forudbestillinger annulleres hermed.

Årsagen skal findes i at de forudleverede prototyper ikke har levet op til forventningerne. Derfor er det blevet besluttet ikke at gå videre med projektet.

Hvad sker der så nu?
Det ændrer ikke på, at der stadig er et stort ønske om en trådløs styring blandt brugerne af digitalsystemet. Derfor er det også besluttet at foretage en egenudvikling af en trådløs styring.

Den ny trådløse styring kommer til at benytte en filosofi der lægger sig op ad den velkendte Mobile Station 2, men baseret på Wi-Fi. En Wi-Fi-baseret styring gør det også nemmere at integrere styringen i eksisterende løsninger, hvor flere kunder benytter Wi-Fi til styring af deres modeljernbaner via CS3'erens web-app og CS2'erens mobile apps.

Det betyder også at det ikke længere er nødvendigt at anskaffe en separat modtagerboks, som det ellers ville have været ved den annoncerede løsning. Du forbinder blot den ny styring til dit hjemmenetværk og så er du i gang.

Den ny styring vil komme til at benytte en moderne processor med plads til kommende udvidelser og opdateringer, som du allerede kender det fra CS3, MS2 osv.

Den vejledende udsalgspris på den ny styring bliver 199 EUR (ca. 1500 kr.).

Tidsplan
Märklin forventer at annoncere styringen i 3. kvartal 2021, og den forventes leveringsklar i foråret 2022.

Som tidligere nævnt: Alle bestillinger på 55017 (RC3) og 55057 (modtagerboks) annulleres hermed.

Der følger yderligere detaljer senere.

LGB 55017 er aflyst.
LGB 55017 er aflyst.

Det bliver nok ikke helt sådan her, den ny styring kommer til at se ud, men det bliver en styring der lægger sig tæt op ad det du allerede kender fra Mobile Station 2. Tiden vil vise hvad vi kan forvente.

ms-wifi.jpg

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af moppe »

Syntes at det er en yderst fornuftig beslutning at gå WiFi vejen!

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af Søren »

Ja, det synes jeg også. Det er en meget bedre løsning.

Jeg har hele tiden ment, at det var en halvhjertet løsning at benytte et rebranded Massoth produkt til at tage pladsen. Det vil altid være en udfordring at få systemerne til at spille ordentligt sammen.

Men fordi det oprindeligt var designet til LGB-verdenen, så gav det okay mening at gøre det på den måde. Som vi kan læse, så har det så ikke fungeret at få tingene til at spille sammen.

Det er stort, at man tager konsekvensen og stopper samarbejdet.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

jhcn
Lokomotivfører
Indlæg: 287
Tilmeldt: 31 aug 2011, 09:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Lystrup, nord for Århus

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af jhcn »

Spændende udvikling

Sådan en trådløs enhed kunne jeg godt se muligheder i - fx i klubregi. Lige nu har det været via mobiltelefon, som selvfølgelig låser skærmen lige der hvor man skal ændre på noget....

Glæder mig til at følge dette projekt

Henrik

Kører digitalt med en CS2, 3-skinne, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk. Mangler plads - og penge - til en opstillet bane...
ptmadsen
Godsforvalter
Indlæg: 132
Tilmeldt: 12 aug 2011, 21:23
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Haderslev

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af ptmadsen »

Endelig et ærlig menneske, der vedgår at mobile apps til styring af modeljernbane er noget skrammel.

Venlig hilsen
Peter Madsen

Venlig hilsen
Peter Madsen

https://petermsgarage.blogspot.com/

bygger01
Lokomotivfører
Indlæg: 1530
Tilmeldt: 10 aug 2011, 07:57
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K
Geografisk sted: Herning

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af bygger01 »

Jeg har en lidt anden tilgang end PT .....

Den nye "dims", som er trukket tilbage, havde fordelen af et kendt drejehjul, og men en mindre skærm i forhold til diverse tabletløsninger.

Men prisen, som er angivet på Märklin's hjemmeside, er temmelig tæt på en IPad, og hvis man har en CS2 eller CS3'er, så synes jeg, at man er meget bedre kørende med de muligheder tabletter giver.

Så jeg forstår godt at Märklin er gået i remisen med den udvikling.

Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital med CS3+ / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen ).

Cooldad
Godsforvalter
Indlæg: 105
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af Cooldad »

Jeg synes at det lyder som en fin ide med en MS2 Wifi. Jeg ville nok betragte den som et supplement til min CS3. Den er fin hvis man lige er nede og fixe en afsporing på skyggebanegården eller en rangeropgave lidt langt væk fra CS3. Jeg bruger selv Ipad og synes at den virker overraskende fint (!!!) men det er jo ikke sådan en man bare lige snupper og bruger her og nu. Pt. bruger jeg en MS2 med forlængerkabel med de begrænsninger som det nu har.

Prisen på MS2 Wifi forekommer lidt kæk, men måske meget almindelig Märklinpris. Antager at der vel følger noget lade-halløj med til den.

3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin RC3 (trådløs styring) er aflyst.

Indlæg af Søren »

Det er vel en meget almindelig pris for en trådløs håndkontrol. Taget i betragtning at den annoncerede styring skulle have kostet 2100 kr. pr. håndkontrol, med yderligere 1200 kr. til en modtagerboks. Så synes jeg 1500 kr. er en rimelig pris.

Til sammenligning koster den annoncerede Lenz LH101 trådløs ca. 1800 kr.

Hvordan styringen kommer til at se ud, ved vi ikke, måske får den flere features end en MS2. Who knows.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar