Godaften i forum. Jeg ser der nyligt er kommet et indlæg omkring signalstyring med ovennævnte. Mit spørgsmål er mere bredt, derfor nyt indlæg.
Nu har jeg brugt manuelle skiftepulte til mine drev indtil videre. Enkelte af drevene er stået af og skifter kun én retning. Tænker de skal "luses", og så er tiden måske kommet til at eksperimentere med decoder, i hvert fald til de lusede.
Styringen vil foregå fra den ene af mine MS2'er, så ikke noget automatik lige her og nu. For at gøre eksperimentet så simpelt som muligt har jeg kigget lidt på Märklin m83 som er mfx? Digikeijs DR4018 fås billigere og til hele otte drev, men uden mfx. Umiddelbart ved jeg ikke helt hvilken kæmpefordel mfx er her, et sporskifte er trods alt ikke noget man tilføjer og fjerner fra banen på samme måde som et lokomotiv.
Men så kom jeg til at se denne nye fra digikeijs, som programmeres og formentlig kan betjenes fra tablet/mobil
https://www.digikeijs.com/en/dk50018-sw ... coder.html (download af manuel fungerer ikke pt). Det ville da være smart at kunne skifte via tablet og kun anvende mine MS2'ere til lokomotivstyring.
Nogen gode råd til mine betragtninger, og nogen der har afprøvet DK50018 fra digikeijs?