Digitalisering af Märklin 3016

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
kajbjerg@hotmail.com
Trafikelev
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14 apr 2022, 10:41
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin M Märklin C

Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af kajbjerg@hotmail.com »

Hej alle jernbanevenner, håber der er én derude i cyberspace der kan give mig et godt råd.
Jeg har ombygget 12 Märklin lokomotiver til digital drift og bildte mig ind at jeg havde rimeligt styr på tingene, men nu jeg er løbet ind i en udfordring mht. til ombygning af en meget gammel 3016 skinnebus.
Jeg har:
1) Demonteret alt og renset lokomotivet i rensebenzin og derefter i sprit.
2) Isat motorombygningssæt 60943, smurt med specialolie og sikret mig at hjulene kører let og smidigt.
3) Afprøvet motoren med 12VDC og motoren kører smidigt i begge retninger.
4) Derefter monteret drosselspoler og Märklin decoder 60760 (har ombygget 7 andre loks med samme decoder uden problemer). Lyset IKKE tilsluttet endnu.
5) Ny slæbesko monteret og målt lokomotivet igennem med et ohm-meter for at sikre mod kortslutninger.

Men……
Så snart jeg tilslutter decoderen og tester med 12VDC direkte på motoren får jeg en kortslutning når motoren kører den ene vej men ikke den anden. Jeg får samme resultat når jeg bytter om på den grønne og blå ledning fra decoder til motor. Har prøvet med og uden drosselspoler men får samme resultat. Sat på prøvebane men får strax en kortslutning.
Tænkte at de var en fejl i decoderen og monterede straxx en ny decoder men får samme resultat.
Monterede nyt motorskjold (224613) og nye kul men samme resultat.
Monterede og kontrollerede forbindelsen til ny slæbesko men ingen problemer. (Rød til slæbesko, brun til stel).
Har jeg brændt dekoderen af ved at sætte 12VDC direkte på motoren?

Nu er jeg meget tæt på at springe ud ad vinduet i desperation men det nytter heller ikke noget for jeg bor i stueetagen ☹.
Er der en venlig sjæl der kan give mig et fif før jeg går amok og smider lokomotivet i småt brændbart?
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen Henrik


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4950
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af Søren »

Har du et 21-pin blindstik du kan sætte i stedet for dekoderen og se om det også giver kortslutning?

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


ptmadsen
Stationsforstander
Indlæg: 89
Tilmeldt: 12 aug 2011, 21:23
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Haderslev

Re: Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af ptmadsen »

Søren skrev:
15 apr 2022, 18:22

Har du et 21-pin blindstik du kan sætte i stedet for dekoderen og se om det også giver kortslutning?

Hej Søren!
Venligst oplys hvor man køber 21-pin blindstik. Mig bekendt er alle lokomotiver hvori der er monteret 21-pin stik, leveret med 21-pin dekoder og uden blindstik.

Venlig hilsen
Peter Madsen

https://petermsgarage.blogspot.com/


moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4080
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af moppe »

ptmadsen skrev:
16 apr 2022, 19:03

Mig bekendt er alle lokomotiver hvori der er monteret 21-pin stik, leveret med 21-pin dekoder og uden blindstik.

Hvis jeg kigger på Trix og Hobbytrade lokomotiver gennem de sidste mange år, så er dem der er leveret til analog drift monteret med et blindstik til 21MTC.

Læs evt her:
https://moba-hgh.de/modellbahn/digital/ ... -e611716-2

Klaus


pejft
Stationsbetjent
Indlæg: 37
Tilmeldt: 01 feb 2016, 17:58
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Kontakt:

Re: Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af pejft »

Som jeg også har svaret pr. mail, tror jeg, at du har brændt dekoderen af ved at belaste udgangene med 12V, da du testede.

Man bør altid måle og teste uden modtage af dekoderen.n

De nytter ikke med et 21-polet blindstik, da der er tale om en 60760 dekoder, som loddes direkte til motoren @Søren.

De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen

http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4950
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af Søren »

Venligst oplys hvor man køber 21-pin blindstik. Mig bekendt er alle lokomotiver hvori der er monteret 21-pin stik, leveret med 21-pin dekoder og uden blindstik.

På ingen måde. 21-pin leveres med langt de fleste lokomotiver fra bl.a. alle Hornby-mærkerne, Trix lokomotiver uden dekoder, og som Klaus skriver Hobbytrade lokomotiverne. Så det er ikke utænkeligt, at man har nogen til at ligge. 😊

Men selvfølgelig, hvis man kører 3-skinne, så er det nok mindre sandsynligt. Det evnede mit 2-skinne-mindset ikke at tænke på. 🤣

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4950
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Digitalisering af Märklin 3016

Indlæg af Søren »

De nytter ikke med et 21-polet blindstik, da der er tale om en 60760 dekoder, som loddes direkte til motoren @Søren.

Det har du da ret i. Så bare glem blindstikket! 🤣

Jeg har tidligere ombygget en 3016 med motorombygningssæt og dekoder. Jeg vil til enhver tid undgå dekodere, hvor jeg skal lodde dem direkte på motoren. Det giver mig mulighed for at kunne fejlsøge og udskifte senere, uden videre udfordringer. Prisen er selvfølgelig lidt højere, men jeg synes det er det værd.

P_20220417_081815.jpg

Det er også værd at bemærke, at dekoderen i sæt 60760 ikke er en moderne mLD3 dekoder, men en billig dekoder med begrænsede muligheder. Hvis det man går op i muligheder med dekoderen, så er sættet ikke pengene værd.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/


Besvar