Roco/Fleischmann har i denne måned udgivet ny version af Maintenance tool, Version 1.17.
Der er ny firmware (V1.42) til selve Z21 modellerne. Vigtigste nyheder er:
Der kan nu styres op til F31 (førhen var det kun til F28) gennem Z21. Dog ikke via multiMAUs, WLANmaus og Z21 app (det kommer nok senere)
Z21 kan sættes op til at opdatere funktioner over F12 periodisk.
Normalvis sendes kun hastighed og funktioner op til og med F12 hele tiden. Har man en højere funktion aktiveret i en dekoder som ikke husker, hvilke funktioner der er slået til ved strømafbrydelse, vil dekoderen ikke tænde for denne funktion igen, hvis der har været en strømafbrydelse (kortslutning, eller et strømløst stykke).
Aktiveres indstillingen i Z21, vil en dekoder der ikke husker funktioner tænde for funktionen igen.
X-bus, kan sættes op til Xpressnet V4, så den er kompatibel med Lenz håndcontroller LH101 FW V2.10
I selve Maintenance tool finder jeg følgende nyheder relevante:
Kørecontrolleren der kan kaldes frem, har nu til og med F31
CV "regneværktøj" til korte og lange adresser (både lokomotiv og tilbehørsdekoder)
Bedre styring af multiMAUS opdatering.
Indstilling, hvor man bestemmer om befalinger til tilbehørsdekodere ikke skal sendes ud i sporet, men kun sendes ud via X-BUS, LocoNet, CAN og LAN
Klaus