Lær om numre på tyske lokomotiver

Har du spørgsmål angående forbilledet for din modeljernbane, så stil dem i dette forum.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Lær om numre på tyske lokomotiver

Indlæg af Søren »

Når jeg roder med mit modeltog, synes jeg altid det er sjovt, at undersøge forskellige ting omkring forbilledet. Numrene på tyske lokomotiver er en af de ting, som jeg synes er interessante, for selvfølgelig er der en mening med numrene på lokomotiverne. Det er jo tysk, så Ordnung muss sein og her har jeg griflet forklaringen ned til dig. :-)

I slutningen af 1960'erne besluttede Deutsche Bundesbahn (DB), at ændre lokomotivnumre, så de kunne benyttes i computersystemer. Kravene gjorde det ikke muligt, at benytte den hidtidige kombination af tal og bogstaver, hvorfor det blev besluttet alene at benytte tal.
111 022-0 (Roco)
111 022-0 (Roco)
Nye tyske lokomotivnumre består af et type+kategorinummer (K), et løbenummer (L) og kontrolciffer (C) beregnet fra det totale nummer.

KKK LLL C

Hver lokomotivtype fik et nummer:
0 - Damplokomotiver
1 - Ellokomotiver
2 - Diesellokomotiver
3 - Små lokomotiver (f.eks. Köf)
4 - El-togsæt
5 - Batteridrevne togsæt
6 - Dieseltogsæt (f.eks. ICE-TD)
7 - Tjenestelokomotiver og skinnebusser
8 - Styrevogne til el-togsæt
9 - Styrevogne til dieseltogsæt

Eksisterende lokomotivnumre blev konverteret til det nye system. Man erstattede bogstavet med typenummeret. Ved lokomotiver med tre cifre i det eksisterende nummer, fjernede man blot det sidste ciffer. F.eks. blev V160 (diesellokomotiv) blev til 216 og E10 blev til 110. Ved lokomotivtyper med flerdelte klassenumre indgik underklassen blot det nye lokomotivnummer. Således bliver V100-10 til 211 og V100-20 til 212. Damplokomotiver fik sat 0 foran deres nummer. Således blev 01 150 til 001 150-2.
182 004-2 (Trix)
182 004-2 (Trix)
Kontrolcifferet beregnes ud fra en formel, så det er svært at komme til at taste lokomotivnummeret forkert. Det har sine fordele ved togmeldinger, der foregår manuelt, her kan en computer med det samme opdage, hvis et lokomotivnummer tastes forkert.

Kontrolcifferet beregnes ved skiftevis at gange de enkelte tal i lokomotivnummeret med 1 og 2. Herefter tages tværsummen af de enkelte tal. Resultatet rundes op til nærmeste hele 10 og trækkes fra tværsummen.

Eksempel: 140 810 skal have et kontrolciffer.

1 * 1 = 1
4 * 2 = 8
0 * 1 = 0
8 * 2 = 16
1 * 1 = 1
0 * 2 = 0

Tværsummen tages: 1 + 8 + 0 + 1 + 6 + 1 + 0 = 17

Resultatet rundes op til nærmeste hele 10 (her er det 20) og trækkes fra resultatet:
17 - 20 = -3

Lokomotivnummeret bliver altså:
140 810-3
140 810-3
140 810-3
140 810-3 (Roco)
140 810-3 (Roco)
Et tysk lokomotiv betegnes korrekt ved hele sit nummer og kun nummeret. Mange begår den fejl at henvise til lokomotiver som f.eks. BR 140 810-3, men det er ikke korrekt. Den korrekte betegnelse er 140 810, som er tilhørende klassen 140 (eller baureihe 140). Det lærte jeg på den hårde måde, da jeg i al uvidenhed omtalte et lok på et tysk forum. Det kan du nu undgå. :-)

God fornøjelse med at regne efter, næste gang du ser et tysk lokomotiv. :)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Lær om numre på tyske lokomotiver

Indlæg af moppe »

bahnfannet skrev:Eksisterende lokomotivnumre blev konverteret til det nye system. Man erstattede bogstavet med typenummeret. Ved lokomotiver med tre cifre i det eksisterende nummer, fjernede man blot det sidste ciffer. F.eks. blev V160 (diesellokomotiv) blev til 216 og E10 blev til 110. Ved lokomotivtyper med flerdelte klassenumre indgik underklassen blot det nye lokomotivnummer. Således bliver V100-10 til 211 og V100-20 til 212. Damplokomotiver fik sat 0 foran deres nummer. Således blev 01 150 til 001 150-2.
Meeeeaan, helt let var det ikke. For eksempelvis type 43, her var nogle oliefyrede og andre kulfyrede. De kulfyrede beholdt deres typebetegnelse og blev til 044, hvorimod de oilefyrede blev til 043, altså nummeret før. For at gøre forvirringen total blev type 41 til 041, altså de kulfyrede, for de oliefyrede kom til at hedde 042 - til trods for at man oprindeligt havde en type 42 (der hos DB blev udrangeret i 1950'erne) og aldrig har haft en type 40.

Nu skriver du V160 og V100, her vil jeg lige tilføje lidt yderligere oplysninger.

V = "Verbrennungsmotor" - altså en forbrændingsmotor, i dette tilfælde en dieselmotor.
I forbindelse med V, kan man have et t, der står for "triebwagen", så en Vt er en motorvogn med forbrændingsmotor (eksempelvis Vt 601)

Og nu jeg er på vej gennem de 560 sider i "Die einheitskleinlokomotiven Leistungsgruppen I und II" bør jeg vel også nævne K som er kleinlokomotiv. Her er den kendteste nok en Köf, Kleinlokomotiv, ölgefeuert og med flussigheitsantriebe. Frit oversat, Lille lokomotiv, oliefyret og med hydraulisk kraftoverførsel.
Der var selvfølgelig forløberne med mekanisk gearkase (Kö), med elektrisk transmission (Köe), med gasgenerator (Kb) og de batteridrevne (Ks, senere Ka).

Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Lær om numre på tyske lokomotiver

Indlæg af Søren »

moppe skrev:Nu skriver du V160 og V100, her vil jeg lige tilføje lidt yderligere oplysninger.
V = "Verbrennungsmotor" - altså en forbrændingsmotor, i dette tilfælde en dieselmotor.
I forbindelse med V, kan man have et t, der står for "triebwagen", så en Vt er en motorvogn med forbrændingsmotor (eksempelvis Vt 601)
Og nu jeg er på vej gennem de 560 sider i "Die einheitskleinlokomotiven Leistungsgruppen I und II" bør jeg vel også nævne K som er kleinlokomotiv. Her er den kendteste nok en Köf, Kleinlokomotiv, ölgefeuert og med flussigheitsantriebe. Frit oversat, Lille lokomotiv, oliefyret og med hydraulisk kraftoverførsel.
Der var selvfølgelig forløberne med mekanisk gearkase (Kö), med elektrisk transmission (Köe), med gasgenerator (Kb) og de batteridrevne (Ks, senere Ka).
Det er korrekt, men bogstaverne tilhører det gamle nummersystem og benyttes ikke længere officielt. Mit indlæg drejer sig om det nuværende nummersystem. Jeg hører dog stadig mange referere til lokomotivklasser som V100 og V60 og jeg blander det da også selv.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Lær om numre på tyske lokomotiver

Indlæg af moppe »

bahnfannet skrev:Det er korrekt, men bogstaverne tilhører det gamle nummersystem og benyttes ikke længere officielt. Mit indlæg drejer sig om det nuværende nummersystem. Jeg hører dog stadig mange referere til lokomotivklasser som V100 og V60 og jeg blander det da også selv.
Der refereres ofte til de oprindelig betegnelser på lokomotiver. Eksempelvis en E94 eller E18, frem for 194/254 eller 118/218 (vesttysk/østtysk numemrserie). En 001'er kender få, en en 01'er er noget helt andet.

Okay du og jeg er også "underlige", idet vi foretrækker "epoke moderne".

Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Lær om numre på tyske lokomotiver

Indlæg af Søren »

moppe skrev:Der refereres ofte til de oprindelig betegnelser på lokomotiver. Eksempelvis en E94 eller E18, frem for 194/254 eller 118/218 (vesttysk/østtysk numemrserie). En 001'er kender få, en en 01'er er noget helt andet.
Jeg synes ikke det ændrer på, at det er forkert. :-) Den officielle måde er den jeg beskrev.
moppe skrev:Okay du og jeg er også "underlige", idet vi foretrækker "epoke moderne".
True. :)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar