Litra MY og dets forskelligheder.

Har du spørgsmål angående forbilledet for din modeljernbane, så stil dem i dette forum.
Besvar
Frank-O
Stationsforstander
Indlæg: 75
Tilmeldt: 16 sep 2013, 09:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Litra MY og dets forskelligheder.

Indlæg af Frank-O » 12 apr 2018, 17:17

Kort spørgsmål til de kloge inden for forbillederne af vores modeller.

MY 1152, 1158 og 1159...
Har de alle haft seperat slutlys, ranger platforme og rille udstødning?
Og har de tre detaljer været på samme tid eller er noget blevet fjernet og andet tilføjet? Eller omvendt?

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 2904
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Litra MY og dets forskelligheder.

Indlæg af moppe » 12 apr 2018, 18:41

Hej Frank

MY er sådan et dejligt lokomotiv, ikke mindst fordi det er så populært og der er altid blevet taget mange billeder af det.
Jernbanen.dk, kan svare på alle dine spørgsmål.

Først tager vi denne side:
http://www.jernbanen.dk/motor.php?s=8&litra=MY&typenr=2
" Fra 1145 leveredes type 567D på 1.950 hk. og maskinerne fik rilleudstødning."
Det var svaret på det sidste spørgsmål.
og:
"I 1994-95 blev der monteret rangerplatforme på begge fronter for at lette rangerarbejdet."
Det var næstsidste spørgsmål.

MY 1152 har oplevet lidt af hvert:
http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=177
Kigger du på billederne kan du se at den aldrig har fået slutlys, men til gengæld rangerplatforme et sted mellem 1993 og 1998, hvilket passer meget godt med teksten fra forsiden.

MY 1158:
http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=183
Fik slutlys mellem 1988 og 1990 og rangerplatforme mellem 1993 og 1998.

MY 1159:
http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=184
Fik slutlys inden 1990 og rangerplatforme mellem 1992 og 1998 som var fjernet igen mellem 2002 og 2006.
Billeder fra år 2000 viser rangerplatformene i brug.
Rangerplatformene blev sandsynligvis fjernet under renoveringen hos DSB museumstog, for at bringe den tilbage til "original stand".

Klaus

Frank-O
Stationsforstander
Indlæg: 75
Tilmeldt: 16 sep 2013, 09:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Litra MY og dets forskelligheder.

Indlæg af Frank-O » 12 apr 2018, 22:10

Rigtig flot udredning moppe. Tusind tak for det.
Det gjorde lige det hele lidt mere overskueligt 🙂
Jeg fik i hvertfald svar på mine spørgsmål.

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 2904
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Litra MY og dets forskelligheder.

Indlæg af moppe » 13 apr 2018, 06:04

Hej Frank

Velbekom.

Der er to måder at svare på. Enten giver man bare oplysningerne, eller man viser, hvor man har sine oplysninger fra og hvordan man har fundet dem, så spørger fremover har en ide om, hvor han skal lede, hvis han/hun senere har brug for st søge efter noget lignende.

Ikke nok med det, så er det også let at se, at svaret ikke blot er opdigtet ;-)


Klaus

Cargoman
Stationsforstander
Indlæg: 98
Tilmeldt: 27 apr 2015, 21:01
Digital: Nej
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Line
Geografisk sted: Devils Island
Kontakt:

Re: Litra MY og dets forskelligheder.

Indlæg af Cargoman » 13 apr 2018, 14:43

Helt generelt fik MY-erne flere ændringer gennem deres levetid. Da styrevognene Bns blev indført, blev der indbygget ITC som styresystem mellem lokomotiv og styrevogn. På MY-erne blev ITC-kablerne monteret nederst på tagrundingen. Det kan ses som et par lister på begge sider med forskellige længder. Der sad en lang på den ene side og en noget kortere på den anden side. Enkelte maskiner havde dog en lang på begge sider.
I slutningen af 1980-erne og i starten af 1990-erne blev de 2 midterste sandkasseluger blændet.
De MY-ere, som fik monteret rangerplatforme, fik også monteret et par gule advarselsblink på taget lige over førerrummet.

For at se hvilken MY, der fik hvad, må du slå det enkelte nummer op, da der selvfølgelig er undtagelser. Også her er Jernbanen et godt opslagsværk.
Med venlig hilsen
Rene

Moderne tog på danske skinner
https://cargotrains.wordpress.com/

Besvar