Sonnebergs nye vartegn.

Fortæl en vittighed, vis din nye bil frem eller skriv om alt, hvad der ikke har noget med modeljernbaner eller jernbaner at gøre.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 3700
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Sonnebergs nye vartegn.

Indlæg af Søren » 18 jul 2017, 18:36

I DDR-tiden var Sonneberg, Thüringen verdens legetøjshovedstad. Børn i DDR legede med legetøj fra Sonneberg, og meget af legetøjet blev eksporteret til andre lande. Du har måske selv leget med legetøj fra Sonneberg.

Sonneberg huser også PIKO fabrikken, som i DDR-tiden var statens officielle modeljernbaneproducent: VEB PIKO (VEB står for Volkseigene Betrieb; offentligt ejet institution, PIKO kommer af PIoner KOnstruktion). Groft fortalt: En modeljernbaneproducent vedtaget ved lov.

PIKO er ikke længere statsejet, men ligger stadig i Sonneberg, hvor det har ligget i snart 70 år. Det er i dag den tredjestørste modeljernbaneproducent efter Märklin (1.), Modelleisenbahn GmbH (2.).

Sonneberg har fået sin første rundkørsel, og rundkørsler skal jo helst have en udsmykning i midten. Sonnebergs borgmester fandt det nærliggende at vælge noget der relaterer sig til legetøj. I lang tid gik man og tænkte over hvad det kunne være. PIKOs direktør Rene Wilfer (ham med de mange sjove briller) fik en idé, modeltogsrelateret selvfølgelig, og nu pryder en stor "PIKO model" midten af rundkørslen.
2017-06-02_Aufstellung-Kreisellok_CIMG2393_re.jpg
Foto: PIKO
Lokomotivet er et østtysk diesellokomotiv V 23 (fra 1970 BR 102.0) (længde 7 meter, højde 3,5 meter). Det blev bygget i 1972 af lokomotivfabrikken LKM i Potsdam-Babelsberg. Det havde lokomotivnummer 262-404 og var i drift som fabriks- og rangerlokomotiv hos VEB Getreidewirtschaft Gotha i Bad Langensalza. Ind til slutningen af 90'erne var lokomotivet i daglig drift hos Heyl-Mühlen GmbH & Co. KG i Bad Langensalza. Derefter fandt det en ny plads hos IG Hirzbergbahn (museumsbane).
kreisellok_V23vielfach.jpg
En lignende type lokomotiv (DR V23)
Efter en række forhandlinger med museumsbanen, blev lokomotivet anskaffet og gjort klar til sin nye, og endelige, placering i midten af rundkørslen.

Der er selvfølgelig produceret en model til lejligheden. Modsat lokomotivet i rundkørslen, kan den køre selv. Lokomotivet i rundkørslen er blot en tom skal...
2017-06-02_Aufstellung-Kreisellok_CIMG2386_re.jpg
Foto: PIKO
...måske derfor de to store kraner slipper afsted med at løfte lokomotivet i pufferne. Suk!
2017-06-02_Aufstellung-Kreisellok_CIMG2296_re.jpg
Foto: PIKO
keisellok_20170602_101450.jpg
Foto: PIKO
Om natten lyser lygterne.
CIMG2520-Kreisellok-Nacht_kl.jpg
Foto: PIKO


En sjov lille detalje: Lokomotivet "kører" i retning af PIKO fabrikken, så ved du det, hvis du en dag skal finde den.

Kommer du forbi Sonneberg, så er det da en forbikørsel værd. Sonneberg huser også Deutsches Spielzeugmuseum.

Modellen
Modellen er en sød lille sag. Den har Plux22 dekoderstik, er forberedt for lyd. LED belysning, inkl. lys ved førerstanden. Længde over puffer 80 mm. Varenummer 52550 (DC) og 52551 (AC). NEM skakt og kortkoblingskulisse. Fås selvfølgelig også i et hav af DR-varianter, hvis du er mere til realisme end sjov. ;-)
PIKO_52550_21689_112537_kreisellok.jpg
Model af "Kreisellok". PIKO 52550 (DC) og 52551 (AC)
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med Märklin Digital, tysk forbillede IV, V og VI | Modeller fra Trix | Læs mit skriv om Märklin Digital

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 3700
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sonnebergs nye vartegn.

Indlæg af Søren » 02 aug 2017, 09:57

På vejen hjem fra ferien førte motorvejen os forbi Sonneberg. Jeg fandt det nærliggende lige at dreje et smut forbi. :-)
PIKO_kreisel_IMG_20170801_090511738-02-08-17.jpg
Søren og Kreisellok
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med Märklin Digital, tysk forbillede IV, V og VI | Modeller fra Trix | Læs mit skriv om Märklin Digital

Besvar