Side 1 af 1

Märklin Tage 2018

: 01 aug 2018, 21:15
af Rheingold
Så har Märklin offentliggjort deres "Info Brochure" - vedr Märklin Tage 2018. I finder den herunder som pdf fil.

https://www.maerklin.de/fileadmin/media ... online.pdf

Det virker som om man for €35 kan få en "Sonderwagen" med et billede af sig selv på den ene side... Der skal nok være dem der synes det er fjollet... Men hvis jeg skulle derned i år - så skulle jeg helt klart have min HELT EGEN Märklin vogn med hjem..... ( også selv om den koster €35 ).... ;-)

Men mere vigtigt ( set herfra min stol ) - så bekræfter Märklin (som ventet) - deres Märklin Tage 2019 / IMA 2019 - som skal afholdes d. 13-15 Septemer 2019. I disse dage kan man finde mig i Göppingen - så jeg har et lille års tid til at spare sammen.... ;-)

Fortsat go´sommer :-)

MVH
Per

Re: Märklin Tage 2018

: 01 aug 2018, 23:05
af Søren
Et besøg på fabrikken kan helt klart anbefales. Det er meget givtigt for forståelsen af det arbejde der ligger i produktionen af modeltog.

Hvis man tager derned, så vil jeg helt klart anbefale at tage derned når der er IMA (international modeljernbane udstilling). Det er hvert 2. år. De årlige Märklin åbent hus arrangementer er fine, men det er vand ved siden af IMA-udstillingen.

Sidste år til IMA var første gang at Roco/Fleischmann også var med i Göppingen. Deltagerne er ofte de typiske Faller, Viessmann, BRAWA, NOCH osv. Samt et hav af småproducenter. Det er en fed udstilling.

"Mens du venter" digitaltryk på vogne er en ny ting som prøves af. Det bliver spændende at se resultatet af det.

En anden sjov oplevelse er byggeri af lokomotiver. Det koster lokomotivets pris (der er trukket lidt "gør det selv"-rabat fra). Du tager plads ved samlebåndet og bygger lokomotivet selv, under skarp og kyndig overvågning af en af damerne. Når du har samlet modellen får du lov til at prøvekøre den på et testanlæg.

Det er god underholdning. Det koster typisk 150 Euro for et lokomotiv med lyd. Lokomotiver uden lyd er billigere. Det er typisk ellokomotiver af BR 185.2 typen i 36xxx-serien.

De sidste to års "gør-det-selv"-modeller med lyd har været:
36628 - Reihe 483 "Oceanogate", ellokomotiv (2017)
36634 - BR 185.2, Captrain med "Supermand"-motiv, ellokomotiv (2017)
36619 - E 483 "GTS Rail", ellokomotiv (2015)

Der er også mulighed for at samle nogle mindre lokomotiver som f.eks. et Start-Up rangerlokomotiv. Her er prisen et sted under 100 Euro. Der er typisk en 3 - 4 lokomotiver at vælge imellem. De billigste er "børnemodeller" og måske ikke så sjove.

Du kan vælge at samle lokomotiver på Märklins stand i messehallen, men det er 100 gange federe, hvis du venter til sidste del af fabriksrundvisningen. Her er der mulighed for at bygge lokomotivet på det rigtige samlebånd, lige ved siden af de modeller der bliver samlet "rigtigt". Der er flere samlebånd, og i anledning af arrangementet er et af båndene er reserveret til glade modelbanefolk der vil have en sjov oplevelse med hjem.

Generelt gælder i øvrigt: Skal du købe noget, så skal du gøre det fredag! Specialvogne og de gode tilbud er ofte væk i løbet af lørdagen, så lad være med at tage chancer. Lørdag er klart den travleste dag (der er sort af mennesker). Fredag er også travl, hvorimod søndag er so-wie-so. Der plejer at komme i omegnen af 60.000 besøgende.

Jeg plejer også at være i Göppingen til IMA. Det kan være vi skal gøre noget ud af det næste år, der er alligevel mange danskere dernede. Det finder jeg dog ofte først ud af bagefter, når folk fortæller om deres besøg. 🙂

Re: Märklin Tage 2018

: 01 aug 2018, 23:50
af Rheingold
Jeg kan kun give Søren ret….. Det er ret fantastisk og komme ned til Märklin Tage / IMA i Göppingen. Jeg var der i 2015, 2017 og det er helt sikkert at jeg kommer igen i 2019.

Der er MASSER og se på dernede – og personligt fik jeg rigtig meget ud af Fabriksbesøget – meget mere end jeg forventede.. Jeg vil påstå - at det er først efter et fabriksbesøg hos Märklin – at man rigtig forstår hvorfor f.eks Märklins BigBoy koster 6-7000 kr ( el. deromkring ). Og med det arbejde de lægger i lige den model – så er prisen faktisk rimelig…..Tro det eller lad være. Det var i hvert fald det indtryk jeg stod med da besøget var overstået. Det var i øvrigt tilladt og tage billeder på fabrikken – for første gang i 2017…Men som Søren ganske rigtig beskriver – så er der rigtig mange oplevelser for os der er til Modeljernbaner.

Derudover er der også et stort arrangement på banegården ( Göppingen Hbf ) – og hvis nogen gerne vil se billeder vil jeg gerne lægge nogen billeder op fra 2017. Man kan også køre med div. Veterantog – eller bare kigge på alle de lokomotiver der er udstillet på banegården. Eller også tage Märklins skinnebus (3016) i skala 1:1 fra Banegården ud til firmaet ” Leonhard Weiss ” – for €1.. LW har en udstilling med deres skinnelægnings troljer & køretøjer m.m. …

Vi er en gruppe på fire mand som tager derned fra torsdag til søndag – og det gjorde vi i 2015, 2017 og vi er enige om at skal af sted igen i 2019. Alene turen derned med tog - på 1. kl i ICE med 250 km/t – det er en oplevelse – eller sidde i spisevognen og få et måltid – noget som man ikke har kunne gøre i DK - siden jeg ved ikke hvornår…. Det er bare SPITZENKLASSE - og man rejser i tog med stil…. ( det kan godt anbefales)..

Ja - hvad mere skal jeg sige….. Prøv det i 2019 :-) Men vær tidlig ude vedr. overnatning i byen... Göppingens indbyggerantal fordobles den weekend - siger de lokale.... :-)

MVH
Per

PS: Her er en lille kortfilm fra Göppingen Hbf. taget i 2017 ( ikke af mig ) - men blot for at inspirere jer.
https://www.youtube.com/watch?v=Dg8GMuzyVuM

NB: … Nå ja – man får jo købt en masse - og som er tungt og gå og slæbe på – gennem hele weekenden. Så går man bare hen til GLS standen og får en kasse ( €6 indenfor EU (2017)) – og så kan man sende op til 10 kg hjem. Jeg sendte mit hjem søndag – om onsdagen havde jeg det her i Danmark… Både i 2015 og 2017. Det virker bare. :-)