Ferien i år gik til Harzen
Konen havde mest snakket om Holland, men jeg ville til nogle bjerge og jeg fik min vilje.
Vi ledte mange steder på diverse lettere kedelige skihoteller og pludselig en lørdag formiddag faldt min kone over Hasseröder Ferienpark (http://www.hasseroeder-ferienpark.de/). Deres online bestillingssystem var nede, så jeg måtte ty til mit tyske og ringe til dem.
6 dage i et 50 m2 "halvt hus" for 6500 kroner, det synes jeg er okay :-)
En del af ideen i at tage til Harzen og ikke mindst at bo i en forstad til Wernigerode var selvfølgelig at kunne komme en tur med Harzer Schmalspurbahn (HSB) til Brocken (Bloksbjerg om man vil).
Jeg havde, inden vi tog afsted, ikke undersøgt nærmere hvordan og hvorledes det forgik med HSB og hvor langt der var til stationen. Men da vi kom til Hasserode (forstaden til Wernigerode, hvor vi skulle bo) og kørte ned gennem de smalle gader, fandt jeg ud af at banen kommer forbi i en afstand af 250 meter fra ferieparken.
Vi fik vores "halve hus" i et hjørne, nærmest for os selv med en rislende bæk både på forside og bagside af huset.
Der gik ikke længe før, jeg kunne høre en fløjte fra et damplokomotiv og lidt senere endnu en, så vi måtte liiige ud af "se på tog".
Og der midt i det hele kommer der et lille damplokomotiv med en ordentlig stak vogne susende. Desværre er det "ned af bakke", så der er ikke det store show med dampen. Filmen er taget med min mobil, så kvaliteten er så som så.
Jeg fandt så senere du af at der går 7 togpar fra Wernigerode om dagen med damp og to løb med motorvogne, så der var et fint sted at bo :-)
ET hurtigt kig på vejrudsigten, afgjorde at allerede dagen efter ville være ideelt for en tur til Brocken. Da vi tog afsted, var der på toppen 11 graders varme (husk varmt tøj!) og mindst 50 km sigtbarhed.
Ud gennem Wernigerode og Hasserode er der, ud over selve stationen, 3 standsningssteder, vi tog med fra nummer to og allerede her var alle pladser optaget, så vi blev nødt til at stå på en endeperron. Vi taler og tog i samme længde som på foregående video, 8 stopfyldte personvogne.
Her et billede fra hvor vi stod på toget, "Wernigerode Hochschule Harz" hedder trinbrættet.
Næste standsningssted hedder Stienerne Renne og lige inden fik vi en forsmag på, hvad turen op til Drei Annen Hohne bød på, nemlig et 180 graders sving, hvor vi nede bagfra kunne se hele toget og ikke mindst et lokomotiv på arbejde. Herefter var det op gennem masser af sving, kørende på en bjergside, hele tiden opad. Nogle steder dækket i træer, andre steder med en flot udsigt over bjergene.
Her en video jeg fangede rundt i et sving.
Oppe i Drei Annen Hohne, mødte vi en skinnebus, ja køn er den ikke....
Herfra var det bare opad, nu mest i træer, indtil vi kom over trægrænsen og så skal jeg ellers love at der var udsigt for alle pengene hold da op. Oppe på toppen af Brocken, er der en lille station med 3 spor. Inde i selve stationen kan man købe masser af merchandise fra HSB, men det var ikke derfor vi skulle derop. Det var udsigten og den er altså rigtig flot deroppefra!
Næste dag var ren afslapning, så her der ikke så meget at berette.
Tredje dag kørte vi over Drei Annen Hohne til Braunlage, Gustav og jeg skulle køre "monsterrollers". En monsterroller er et forvokset løbehjul, med brede dæk og store skivebremser og en måde, sammen med mountainbikes, at uddnytte skibakken på Wurmberg om sommeren. Her et reklamebillede af to på monsterroller.
Så Gustav og jeg lejede monsterrollers og hoppede ind i Wurmberger Seilbahnog tog op på toppen af Wurmberg.
Blot for at køre ned igen på "løbehjul". Hold kæft det var sjovt og hold kæft det var hårdt, men det var ikke til at tørre grinet af vore ansigter bagefter :-)
Efterfølgende skulle vi have spist frokost, men det glemte vi. Vi kørte videre til et sted jeg havde fået anbefalet af et par stykker der kører mountainbike, nemlig en vandretur langs "Der Morgenbrodstaler Graben", en menneskeskabt kanal der løber på en bjergside.
http://www.harzlife.de/extra/morgenbrod ... raben.html
Vi var helt alene på turen, hvor vi kunne nyde naturen og den ind i mellem gode udsigt. Vi gik dog ikke hele turen, da vi "gik kolde" lidt over halvvejs, hvor vi vendte om og gik tilbage til bilen for at finde noget mad.
Her et billede fra kanalen.
En af de andre dage tog vi ud til Glasmanufaktur Harzkristall.
http://www.harzkristall.de/
Da vi kørte derfra, kørte vi en lille omvej, der "tilfældigvis" bragte os til Blankeburg. Og se der, lige til venstre for broen, når man kommer ind fra nord, har HVLE en afdeling. Vi fortsatte mod øst, hvilket igen ret tilfældigt bragte os gennem Hüttenrode og Rübeland.
Hov, Rübeland siger du, jeps Rübelandbahn, den bane, hvor HVLE transporterer kalk fra Rübeland til Blankenburg, den bane, hvor stigningen er op til 6%, den bane hvor HVLE har kørt med Blue Tiger (indtil der igen kom strøm på og 186'erne kunne tages i brug), den bane, hvor toget efter 5,5 km ender i en sækbanegård og må køre samme vej ud som det kom ind, den bane der i mange år var elektricificeret med 25kV/50 (og ikke 15kV 16,67Hz).
Vejern løber "uheldigvis" parallelt med banen en stor de af turen. Det er ikke kun banen der er stejl, også vejen er det, på et tidspunkt kører man lidt nedad og så er banen 30 meter over en på "Krocksteinviadukt", en 99 meter lang stålbro der bringer banen over slugten vi kørte i, hvorefter toget forsvinder ind i den 90 meter lange lange Nebelholztunnel.
Ikke mit billede:
Resten af ferien var knapt så meget tog, altså ud over HSB lokomotiverne, turen hjem gik "uheldigvis" over Wolfsburg, så min Golfvogn kunne se, hvor den kom fra (VW fabrikken).
Konen siger at vi skal derned igen til næste år. I så fald drejer jeg med toget ind til venstre i Rübeland og kigger på læsseanlæg, måske holder jeg også ind i Blankenburg og kigger på forbindelsen til "den virkelige verden" og måske tager jeg ind på HSB værkstederne.....
Klaus
Min togferie denne sommer
-
- Lokomotivfører
- Indlæg: 4580
- Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
- Digital: Ja
- Scale: H0 - 2-rail
- Geografisk sted: Hammel
- Kontakt:
Min togferie denne sommer
Mine sider: http://www.modelbaneeuropa.dk og http://www.moppe.dk
Dette forum: http://www.baneforum.dk
Dette forum: http://www.baneforum.dk
-
- Lokomotivfører
- Indlæg: 570
- Tilmeldt: 30 jul 2011, 15:22
- Digital: Ja
- Scale: H0 - 2-rail
- Geografisk sted: Aalborg
Re: Min togferie denne sommer
Lyder som en rigtig god ferie. Jeg har selv gode oplevelser fra ferier i Harzen - og HSB er bare så herligt.
Gert
Gert
-modeljernbaner bygger ikke sig selv!
deltag i DMJUs konkurrencer!
deltag i DMJUs konkurrencer!
-
- Lokomotivfører
- Indlæg: 5293
- Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
- Digital: Ja
- Scale: H0 - 2-rail
- Skinnesystem: Flex
- Geografisk sted: Malling
- Kontakt:
Re: Min togferie denne sommer
Hej Klaus
Tak for billeder og videoer, det lyder som en rigtig spændende tur. Jeg vil også mægtig gerne en tur til Brocken.
Den lille skinnebus ser jo helt fransk ud! :-)
Tak for billeder og videoer, det lyder som en rigtig spændende tur. Jeg vil også mægtig gerne en tur til Brocken.
Den lille skinnebus ser jo helt fransk ud! :-)
Med venlig hilsen
Søren
2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/
-
- Ledvogter
- Indlæg: 165
- Tilmeldt: 23 maj 2015, 18:42
- Digital: Ja
- Scale: H0 - 3-rail
- Skinnesystem: C-skinner
Re: Min togferie denne sommer
Sådan en tur til Harzen er absolut anbefalelsesværdig, der er rigeligt at se på, faktisk så meget at en lille togentusiast godt kan få brug for en pause, sæderne i en ældre HSB vogn var i hvertfald bekvemme.