Store flyttedag

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
pera
Stationsforstander
Indlæg: 63
Tilmeldt: 21 feb 2016, 22:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C og LGB
Geografisk sted: 8970 Dalbyover

Store flyttedag

Indlæg af pera »

Hej efter en god sommer skal jeg til og i gang igen, og der starter jeg med og flytte hele min bane fra kælderen og op til første sal for og være tætter på familien når jeg bruger min tid på min hobby.

og så kommer der jo lige nogle spørgsmål da jeg efter længer tid væg, kan se der er nogle nye gode ting kommet til min cs3+


Forstå jeg det rigtig ?

1. Jeg skal kun lave tilbagemellinger i min skyggebanegård og ikke m84 mere.

2. min bane er dobbelt sporet rundt og I min skyggebanegård har jeg tre spor hver vej, er det nok med to tilbagemellinger på hvert spor eller er der fordel med tre, det hade jeg i kælderen.

3. hvad med ude på strækningerne skal man bruge m84 for at kunne få togne til og holde hvis et tog er ved og endhente et andet.


Her er også lidt billedre af mit nye værlse og pladerne der så småt er ved og komme på plads.
Vedhæftede filer
IMG_3469.JPG
IMG_3468.JPG
IMG_3467.JPG
IMG_3466.JPG
IMG_3464.JPG
IMG_3463.JPG
IMG_3457.JPG
IMG_3454.JPG
IMG_3453.JPG
IMG_3449.JPG
IMG_3267.JPG
IMG_3266.JPG
IMG_3265.JPG
IMG_3263.JPG
IMG_3258.JPG
IMG_3255.JPG
IMG_3254.JPG
IMG_3249.JPG
IMG_3244.JPG
IMG_3243.JPG
IMG_3237.JPG
IMG_3235.JPG
IMG_3234.JPG
Med Venlig Hilsen
Per A

Märklin CS3+, C Skinner, 3 Skinne drift. Kælderkøbing modeljernbane. og LGB i Haven
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Store flyttedag

Indlæg af Søren »

Hej Per
pera skrev: 21 okt 2018, 08:48 1. Jeg skal kun lave tilbagemellinger i min skyggebanegård og ikke m84 mere.
Hvis du kan leve med en forudprogrammeret sekvens, så kan du undlade m84, da CS3'eren så altid ved hvilke tog der er hvor.

MEN: Det er ikke for alle. Dine ønsker og behov kan gøre, at du er bedre tjent med en m84 løsning.

Hvis du gerne vil have, at du kan tage et tilfældigt lokomotiv og knalde det på anlægget, og ikke skal tænke over at omkonfigurere et par hændelser på din CS3, så skal du stadig benytte m84. M84'eren sørger for at standse toget ved at kappe strømmen til sporet. Det vil fungere uanset hvilket lokomotiv du benytter.

Hvis du gør det på den anden måde, så er du afhængig af at CS3'eren ved hvilket tog den skal standse. Det kan den kun, hvis den ved hvilket tog der er på vej ind. Den viden kan den kun have, hvis den kender rækkefølgen af tog. Det opnår du ved at skabe hændelser i CS3'eren der afvikler toggangen. For hver hændelse vælger du hvilket lokomotiv, som hændelsen skal omhandle. Derfor er det forholdsvis let at skifte lokomotiver ud, hvis du en dag vil køre et andet lokomotiv. Du vælger ganske simpelt blot et andet lok.

Men det er og bliver en forudprogrammeret sekvens. Den kan ikke improviseres, da tingene så vil holde op med at virke. Du kan altså ikke pludselig begynde at køre med et andet tog end det CS3'eren regnede med. Alle tog vil også have deres faste plads på opstillingsbanegården, du kan ikke have tilfældige opstillingsspor til dine tog. Der er nogle kraftige ulemper ved ikke at benytte m84.

Hvis du vil have den fulde frihed, er du stadig nødt til at benytte m84'ere så alle tog standser uanset hvilket lokomotiv det drejer sig om.
pera skrev: 21 okt 2018, 08:48 2. min bane er dobbelt sporet rundt og I min skyggebanegård har jeg tre spor hver vej, er det nok med to tilbagemellinger på hvert spor eller er der fordel med tre, det hade jeg i kælderen.

Min tommelfingerregel er: Jo flere tilbagemeldinger jo flere muligheder. Jeg arbejder selv med to tilbagemeldinger i mine opstillingsspor. En ved starten af sporet og en ved slutningen. Når toget rammer den første sætter det farten ned, når det rammer den sidste standser det. Hvis du vil bygge tre tilbagemeldinger ind, så kan du sagtens det. Det er helt op til dig selv, og der er ingen måde som er mere rigtig end den anden. Jo mere du vil ofre på din tilbagemelding, jo flere muligheder får du.
pera skrev: 21 okt 2018, 08:48 3. hvad med ude på strækningerne skal man bruge m84 for at kunne få togne til og holde hvis et tog er ved og endhente et andet.
Igen, hvis du kører med en forudprogrammeret sekvens, så kan du styre det udelukkende med tilbagemeldinger, men det bliver sværere at overskue jo mere du vil have togene til at lave. Jeg kan godt forestille mig, at du vil have glæde af at indbygge en automatisk bloksikring med m84 (eller bremsemoduler) og derved sikre driften på en mere enkel måde. Hvis du skal styre det udelukkende med tilbagemeldinger, skal du have et omfattende setup af hændelser for at kontrollere blokstyringen. Det er 100 gange nemmere at lade en m84 kappe strømmen i sporet foran hovedbloksignalet, så et tog standser hvis det når for langt.

Du kan altid kombinere de to løsninger, så du arbejder med hændelsesstyring hvor det giver mening og med m84 hvor det giver mening.

Den totale frihed vil altid omfatte m84 eller bremsemoduler, da du her vil være fuldstændig uafhængig af at CS3'eren skal vide hvor toget er. Dette vil kun kunne løses mere elegant den dag CS3'eren får mulighed for at udlæse hvilket tog der aktiverer et S88 modul. Den dag kommer måske, hvem ved. Jeg krydser fingre. Men ind til da hedder det m84 eller bremsemoduler.

Bremsemodulerne er mere elegante, da de bevarer lys og lyd på lokomotivet. De er så desværre så uforståeligt dyre, at jeg vil anbefale kun at benytte dem steder hvor det skal se godt ud.

Jeg benytter ikke m84 eller bremsemoduler på mit udstillingsanlæg. Det kan jeg gøre fordi jeg mest er interesseret i at se togene køre. Der er kun det antal tog, som der kan være på opstilllingsbanegården. Er et tog ude at køre, så er der ét ledigt spor på opstillingsbanegården. Der kører kun ét tog pr. kreds ad gangen. Derved undgår jeg problemer med bloksikringen. Hvis jeg ville bygge bloksikring og have flere tog på anlægget end der er plads på opstillingsbanegården, så ville jeg have en meget større programmeringsopgave foran mig. Her ville jeg nok overveje en bloksikring med bremsemoduler eller m84.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar